Stettin

Stettin (, kasjubisk: Szczecëno eller tysk: Stettin) er en havneby i den nordvestlige del af Polen med indbyggere, hovedstad i voivodskabet zachodniopomorskie (). Stettin ligger omtrent midt i Pommern (Stettin Byområdet) ved Oders udmunding ved Østersøens sydkyst på Warszewo-bakkerne, Bukowe-bakkerne og Goleniów-sletten. Stettin har et areal på 301 km2.

Stettin er den næststørste havneby i Polen, den største by i det nordvestlige Polen og et betydeligt polsk kulturelt, industrielt og akademisk center med en rig, over tusindårig historie.

Historie

Middelalderen

Stettins historie indledtes i 700-tallet, da vestslavere bosatte sig i Forpommern og opførte en borg på stedet, hvor Stettin slot ligger.Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, p.52, I 800-tallet blev borgen befæstet og udvidet mod Oders bredder. Mieszko I tog kontrol over størstedelen af Pommern i 960'erne og indarbejdede byen Stettin i PolenThe New Encyclopaedia Britannica, Volume 11, Encyclopaedia Britannica, 1998, page 473 "In the 8th and 9th centuries Szczecin was a Slavic fishing and commercial settlement in later named Western Pomerania (Pomorze Zachodnie) During the 10th century, it was annexed to Poland by Mieszko i 967.The Origins of Polish state.Mieszko I and Bolesław Chrobry.Professor Henry Lang,Polish Academic Information Center, University at Buffalo. info-poland.buffalo.edu Efterfølgende forsøgte polske regenter, det Tysk-romerske rige og den slaviske Veleti-stamme at tage kontrol over området.Tadeusz Białecki, "Historia Szczecina" Zakład Narodowy im. Ossolińskich, 1992 Wrocław. Pages 9,20-55, 92-95, 258-260, 300-306

Efter tilbagegangen for den nærliggende bosættelse i Wolin i 1100-tallet blev byen en af de vigtigste og mest magtfulde havne på Østersøens sydlige kyst.

Under en offensiv i vinteren 1121-1122Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, p.36, fik Bolesław III Krzywousty af Polen kontrol over området, byen Stettin og borgenJan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, pp.31,36,43 : p.31 (yrs 967-after 1000 AD):"[...] gelang es den polnischen Herrschern sicherlich nicht, Wollin und die Odermündung zu unterwerfen." p.36: "Von 1119 bis 1122 eroberte er schließlich das pommersche Odergebiet mit Stettin, [...]" p.43: "[...] während Rügen 1168 erobert und in den dänischen Staat einverleibt wurde."Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, pp.100-101, Norbert Buske, Pommern, Helms Schwerin 1997, pp.11ff, Kyra T. Inachin, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, pp.15ff, : pp.14-15:"Die westslawischen Stämme der Obroditen, Lutizen und Pomoranen konnten sich lange der Eroberung widersetzen. Die militärisch überlegenen Mächte im Norden und Osten, im Süden und im Westen übten jedoch einen permanenten Druck auf den südlichen Ostseeraum aus. Dieser ging bis 1135 hauptsächlich von Polen aus. Der polnische Herzog Boleslaw III Krzywousty (Schiefmund) unterwarf in mehreren Feldzügen bis 1121 pomoranisches Stammland mit den Hauptburgen Cammin und Stettin und drang weiter gen Westen vor." p.17: Das Interesse Waldemars richtete sich insbesondere auf das Siedlungsgebiet der Ranen, die nördlich des Ryck und auf Rügen siedelten und die sich bislang gegen Eroberer und Christianisierungsversuche gewehrt hatten. [...] und nahmen 1168 an König Waldemar I. Kriegszug gegen die Ranen teil. Arkona wurde erobert und zerstört. Die unterlegenen Ranen versprachen, das Christentum anzunehmen, die Oberhoheit des Dänenkönigs anzuerkennen und Tribut zu leisten."Malcolm Barber, "The two cities: medieval Europe, 1050-1320", Routledge, 2004, pg. 330 books.google.comAn historical geography of Europe, 450 B.C.-A.D.1330, Norman John Greville Pounds, Cambridge University Press 1973,page 241, "By 1121 Polish armies had penetrated its forests, captured its chief city of Szczecin". Indbyggerne konverteredes til kristendommen af Biskop Otto af Bamberg i 1124 og 1128,Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, pp.36ff, hvor den første kristne kirke St. Peter og Paulus blev opført. Polske penge blev anvendt i denne periode. På det tidspunkt skønnes befolkningstallet i byen til at have være på omkring 5.000-9.000.Archeologia Polski, Volume 38, Instytut Historii Kultury Materialnej (Polska Akademia Nauk, page 309, Zakład im. Ossolińskich, 1993

Polsk herredømme ophørte med Bolesławs død i 1138.Kyra Inachim, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, p.17, : "Mit dem Tod Kaiser Lothars 1137 endete der sächsische Druck auf Wartislaw I., und mit dem Ableben Boleslaw III. auch die polnische Oberhoheit." Som følge af fragmenteringen af Polen blev Stettin en del af et separat Hertugdømmet Pommern. På trods af at Stettin allerede var konverteret blev den belejret under det vendiske korstog i 1147 af en hærenhed under ledelse af den tyske markgreve Albert Bär af Nordmark, der var fjendtlig overfor slavisk tilstedeværelse i området, pavens udsending, biskop Anselm af Havelberg og markgreve Konrad af MeißenBernhard Schimmelpfennig, Könige und Fürsten, Kaiser und Papst nach dem Wormser Konkordat, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 1996, p.16, Horst Fuhrmann, Deutsche Geschichte im hohen Mittelalter: Von der Mitte des 11. Bis zum Ende des 12. Jahrhunderts, 4th edition, Vandenhoeck & Ruprecht, 2003, p.147, Peter N. Stearns, William Leonard Langer, The Encyclopedia of world history, Houghton Mifflin Harcourt, 2001, pg 206, books.google.comDavies, Norman (1996). Europe: A History. Oxford: Oxford University Press. , p. 362. Der, en polsk hærenhed stillet til rådighed af Mieszko III, den gamleJan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, p.43, : Greater Polish continguents of Mieszko the Elder sluttede sig til korsfarerne. Imidlertid havde indbyggerne placeret kors omkring voldene,Jean Richard, Jean Birrell, "The Crusades, c. 1071-c. 1291", Cambridge University Press, 1999, pg. 158, books.google.com som tegn på at de allerede var blevet kristnet.Jonathan Riley-Smith, "The Crusades: A History", Continuum International Publishing Group, 2005, pg. 130, books.google.com Ratibor I, hertug af Pommern, forhandlede ophævelse af korstogsfarernes belejring.Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.30,

Efter slaget ved Verchen i 1164 blev Stettins fyrste Bogusław I vasal under Sachsens fyrste Henrik Løve.Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.34, I 1173 kunne Stettins kastellan Wartislaw II ikke modstå et dansk angreb og blev vasal af Danmark. I 1181 blev fyrst Bogislaw vasal under det Tysk-romerske rige.Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.35, I 1185 blev Bogislaw igen dansk vasal. Efter en konflikt mellem hans arvinger og kong Knud VI, blev bebyggelsen ødelagt i 1189, men borgen blev genopbygget og bemandet med en dansk styrke i 1190.Université de Caen. Centre de recherches archéologiques médiévales, Château-Gaillard: études de castellologie médiévale, XVIII : actes du colloque international tenu à Gilleleje, Danemark, 24-30 août 1996, CRAHM, 1998, p.218, Mens det Tysk-romerske rige genoprettet kontrollen over Pommern i slaget ved Bornhøved i 1227, forblev Stettin et af to brohoveder under dansk kontrol (indtil 1235, Wolgast indtil 1241/43 eller 1250).

I anden halvdel af 1100-tallet bosatte en gruppe tyske håndværkere ("multus Populus Teutonicorum" fra forskellige dele af det Tysk-romerske rige) sig i byen omkring Skt. Jakobs Kirke, der blev doneret i 1180 af Beringer, en erhvervsdrivende fra Bamberg, og indviet i 1187.Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.43,

Da den tyske fyrste Barnim I af Pommern tildelte Stettin Magdeburgrettigheder i 1243, måtte han acceptere at slavere i fristaden fik lige rettigheder.Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, s. 83-84, De fleste slaviske indbyggere blev genhuset til to nye forstæder nord og syd for byen. Sidste registreringer af slaver i selve Stettin er fra 1300-tallet, da en slavisk badeanstalt og et bageri registreredes.Jan Maria Piskorski, Slawen und Deutsche in Pommern im Mittelalter, in Klaus Herbers, Nikolas Jaspert, Grenzräume und Grenzüberschreitungen im Vergleich: der Osten und der Westen des mittelalterlichen Lateineuropa, Akademie Verlag, 2007, p.87,

Den pommerske borg på den østlige bred af Oder, Vadam eller Dambe, blev ødelagt af Boleslaw under hans angreb i 1121. Hvor borgen havde ligget blev Damm (nu Dąbie) anlagt.Johannes Hinz, Pommernlexikon, Kraft, 1994, p.25, I 1249 tildelte Barnim I Damm Magdeburgrettigheder.Peter Johanek, Franz-Joseph Post, Städtebuch Hinterpommern 2-3, Kohlhammer, 2003, p.277, Roderich Schmidt, Pommern und Mecklenburg, Böhlau, 1981, p.61, Den 15. oktober 1939 blev Dąbie lagt sammen med Stettin.

I henhold til Magdeburgrettigheder blev jødisk bosættelse tilladt i den 2. december 1261 i et privilegium, der blev fornyet i 1308 og 1371. Den jødiske Jordan-familie fik borgerrettigheder i 1325. I 1492 blev alle jøder i fyrstendømmet beordret til at konvertere til kristendommen – denne ordre stod ved magt under hele resten af Greifen-dynastiet frem til 1630.

Stettin var en del af "sammenslutningen af vendiske byer", en forgænger for Hansestæderne i 1283. Byen blomstrede på grund af deltagelsen i Østersøhandelen, primært med sild, korn og tømmer, ligesom håndværksstanden havde fremgang, og mere end fyrre lav blev etableret i byen.Peter Oliver Loew, Staatsarchiv Stettin: Wegweiser durch die Bestände bis zum Jahr 1945, German translation of Radosław Gaziński, Paweł Gut, Maciej Szukała, Archiwum Państwowe w Szczecinie, Poland. Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 2004, p. 344, Den udstrakte autonomi indenfor fyrstendømmet blev delvist reduceret, da fyrsterne genindtog Stettin som deres hovedresidens i slutningen af 1400-tallet. De tyske købmænds og håndværkeres anti-slaviske indstilling intensiveredes i denne periode, hvilket resulterede fordobling told skat for slaviske købmænd, forbud mod oprettelse af lav for slavere, og forbud mod offentlig brug af polsk. Velstående slaviske borgere blev frataget deres ejendele, der blev tildelt til tyskere. I 1514 tilføjede skrædderlavet en Venderparagraf, der forbød slaveres medlemskab, til vedtægterne.

Selvom byen ikke var så hårdt ramt af de middelalderlige heksejagter som andre egne af det Tysk-romerske rige, findes der rapporter om afbrænding af tre kvinder og en mand dømt for hekseri i 1538.Hubertus Fischer, Klosterfrauen, Klosterhexen: Theodor Fontanes Sidonie von Borcke im kulturellen Kontext : Klosterseminar des Fontane-Kreises Hannover der Theodor-Fontane-Gesellschaft e.V. mit dem Konvent des Klosters St. Marienberg vom 14. bis 15. November 2003 in Helmstedt, Rübenberger Verlag Tania Weiss, 2005, p.22,