thumb|Flag benyttet på Flensborghus der viser de slesvigske løver thumb|Traditionelle bosætningsområder i vikingetiden thumb|Sydslesvig med tyske, danske og nordfrisiske stednavne thumb|Det danske Børne- og Ungdomshus i Egernførde Det danske mindretal i Sydslesvig eller danske sydslesvigere betegner de danske/dansksindede i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse grænse. Mindretallet omfatter i dag cirka 50.000 tyske statsborgere med dansk identitet (danskere med tysk pas).

Historie

Mindretallet opstod efter genforeningen i 1920, da den sydlige del af Slesvig med op til 20.000 dansksindede forblev under tysk styre Jørgen Kühl: Die dänische Minderheit in Preußen und im Deutschen Reich 1864-1914, I:Hans Henning Hahn og Peter Kunze (udg.): Nationale Minderheiten und staatlichen Minderheitenpolitk in Deutschland im 19. Jahrhundert, Berlin 1999, side 131., mens Nordslesvig kom til Danmark. Historien går dog tilbage til før den anden slesvigske krig i 1864, hvor Danmark mistede hele hertugdømmet Slesvig til Preussen. Befolkningen i den sydlige halvdel af Slesvig (bortset fra Flensborg) var på det tidspunkt overvejende tysksindet, men der blev talt dansk (angeldansk, fjoldemål og mellemslesvigsk) som hverdagssprog ned til Husum, Slesvig by og Slien indtil år 1800. Grænsen mellem dansk og tysk befolkning gik i middelalderen lidt nord for Ejderen omtrent mellem Husum og Egernførde. Lars N. Henningsen: Under Danmark, I: Sydslesvigs danske historie, Flensborg 2013, side 13.Sydslesvigs Danske Historie https://www.dcbib.dk/sites/sydslesvig.ddbcms.dk/files/files/news/062_sydslesvigs_danske_historie.pdf

Historiker og rigsarkivar Johan Peter Noack har været stærkt engageret i forskning vedrørende grænseregioner, og emnet for hans doktordisputats fra 1989 var Det Danske Mindretal i Sydslesvig 1920-1945. Han har før og siden skrevet om tilhørsforhold samt om Nord- og Sydslesvig.https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form="johan+peter+noack "

Institutioner De danske sydslesvigere står for en del institutioner i regionen. Dansk Skoleforening driver eget skolevæsen med 40 danske skoler.Dansk Skoleforening for Sydslesvig: Skoler og 54 dagtilbudDansk Skoleforening for Sydslesvig: Dagtilbud Blandt dem er også de to danske gymnasier Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig by. Lidt syd for Flensborg ligger Jaruplund Højskole. Dansk Centralbibliotek driver centralbiblioteket i Flensborg og fire folkebiblioteker. Desuden findes Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste, dagbladet Flensborg Avis og mange kulturelle foreninger.

Den største forening er Sydslesvigsk Forening (SSF) med cirka 16.000 medlemmer.Sydselsvigsk Forening: Om os De danske idræts- og ungdomsforeninger samles i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). Politisk bliver de danske og frisiske sydslesvigere repræsenteret af Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV eller SSW). Det sydslesvigske Samråd er organisationernes samarbejdsorgan.

De danske årsmøder i Sydslesvig er en årlig tilbagevendende festweekend i starten af juni med arrangementer i hele regionen.

Den danske støtte til Sydslesvig administreres af det af Folketinget udpegede Sydslesvigudvalg.Sydslesvigudvlaget Dertil kommer en række folkelige, danske foreninger i Kongeriget, som støtter det danske mindretal, såsom Grænseforeningen, Slesvig-Ligaen og Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945.

Dansk Generalkonsulat Flensborg blev oprettet i 1920 med det specielle formål at varetage det danske mindretals opgaver og interesser, og derved adskiller det sig fra generalkonsulaterne i Hamborg og München. Derudover er Danmark repræsenteret ved en ambassade i Berlin.

Se også Det tyske mindretal Nordfrisere og Nationale frisere

Referencer

Eksterne henvisninger Sydslesvig.de Sydslesvigsk Forening Folketingets Sydslesvigudvalg: Det danske mindretal i Sydslesvig Danmarkshistoriens leksikon: Det danske mindretal i Sydslesvig 1920-

Kategori:Slesvig-Holsten

Kategori:Forholdet mellem Danmark og Tyskland