thumb|Forskellige definitioner af Pacific Northwest og relaterede termer. Klik på billedet for forklaring. Pacific Northwest (ofte forkortet PNW, eller PacNW, sjældnere Cascadia) er en geografisk region i den nordvestlige Nordamerika, som er kendetegnet af en række klimatiske og kulturelle særtræk. Der findes forskellige geografiske definitioner der overlapper med Pacific Northwest, men skal ikke forveksles med fx Northwest Territory. Ofte bruges begrebet Northwest Coast (Nordvestkysten) om de kystnære egne, mens Northwest Plateau bliver brugt om regioner inde i landet.
Områdets biomer og økoregioner adskiller sig meget fra de omgivende regioner. Verdens største tempererede regnskov dækker størstedelen af kyststrækningen fra Alaska til Californien, mens Columbia og Fraser plateauet øst for Cascade Range og Coast Mountains har et langt tørrere klima. Dette område er klimatisk en nordlig udløber af den vestlige ørken der dækker dele af Great Basin længere mod syd, her mod nord blandes ørkenen med nåleskov og alpine zoner. Det bassin der omfatter Georgiastrædet og Pugetsundet deles med det canadiske British Columbia og amerikanske Washington.
De største byer i Pacific Northwest er Vancouver, Seattle og Portland.
Definitioner og relaterede termer Pacific Northwest omfatter i grove træk de egne af det nordamerikanske kontinent som strækker sig fra Stillehavskysten i vest til Rocky Mountains i øst, og inkluderer hele Washington, Oregon og Idaho, dele af British Columbia, og de tilstødende dele af Alaska, Montana, Yukon Territory og Californien.http://www.sightline.org/research/cascadia_scorecard/res_pubs/cascadia Navnet "Pacific Northwest" stammer fra perioden i begyndelsen af 19. århundrede, mens "Cascadia" er yngre, formentlig fra omkring 1980’erne.
"Cascadia" dækker reelt over et mindre område end "Pacific Northwest" og bruges primært indenfor videnskaberne geologi, økologi og klimatologi samt et stigende antal af områdets beboere og virksomheder. Af de to termer er det dog stadig kun "Pacific Northwest" der bruges generelt over hele regionen. I USA bruges termen "Pacific Northwest" som betegnelse for den officielt region Northwestern United States, der indbefatter amerikanske stater i Pacific Northwest med selvfølgeligt udelukker de canadiske.
Geografi Pacific Northwest er en forskelligartet geografisk region, domineret af flere bjergkæder, fx Coast Mountains, Cascades, Olympic Mountains, Columbia Mountains og Rocky Mountains. Det højeste punkt i området er Mount Rainier i Washington på ca. 4300 m. Umiddelbart indenfor Cascades er der et stort bredt plateau som bliver smallere og højere mod nord, den del af dette meget tørre område der ligger i USA kaldes Columbia Plateau mens den canadiske del kaldes Interior Plateau. Columbia River skærer en dyb og bred kløft langs kanten af plateauet og gennem Cascades Range på sin vej mod Stillehavet; Columbia er efter Mississippi-floden USA’s mest vandrige flod.
Da dele af regionen modtager store mængder regn, når den fugtige luft fra havet møder bjergene, huser Pacific Northwest has nogle af de største og mest frodige skove i hele Nordamerika. Her vokser også nogle af de højeste træer i hele verden, fx kæmpe-Thuja og rødtræ. Kystskoven kategoriseres som en tempereret regnskov og kaldes i daglig tale gerne "cold jungle" af de lokale indbygger.
Pacific Northwests største byer er Vancouver i British Columbia, Portland i Oregon og Seattle i Washington, de blev alle grundlagt som havnebyer for områdets omfattende mineindustri, skovdrift og landbrug. Senere har de udviklet sig til at blive industrielle centre i sig selv, som fx Silicon Forest.
I den amerikanske del af regionen er der fire nationalparker: Crater Lake i Oregon, Olympic, Mount Rainier og North Cascades i Washington. Andre enestående naturområder er bl.a. Columbia River Gorge, Mount St. Helens og Snake Rivers løb gennem Hells Canyon Snake River mellem Oregon og Idaho. I den canadiske del er der også flere nationalparker; fx Pacific Rim National Park på vestkysten af Vancouver Island, Mount Revelstoke National Park og Glacier National Park i Selkirk Range, samt Kootenay National Park og Yoho National Park i Rocku Mountains.
Befolkning Langt størstedelen af befolkningen i Pacific Northwest er koncentreret i Vancouver-Seattle-Portland korridoren; og dette område bliver indimellem betegnet som en megaby/conurbation. I 2004 udgjorde det totale indbyggertal i denne megaby næsten ni millioner mennesker. Det forventes at befolkningstallet også fremover vil stige. I slutningen af 19. århundrede og begyndelsen af 20. århundrede emigrerede mange skandinaver til Pacific Northwest, og de fik en dominerende rolle i flere byer.
Geologi Pacific Northwests geologi er både meget aktiv og kompleks, da regionen er dannet gennem mange forskelligartede geologiske processer. Størstedelen af regionen blev dannet for omkring 200 millioner år siden, da den Nordamerikanske Plade begyndte at drive mod vest efter superkontinentet Pangæa var brudt op. Denne proces betyder at den vestligste kant af Nordamerika stadig vokser, da kontinentets drift mod vest skubber materiale fra oceanbunden sammen og derved skaber vulkanbuer langs den kontinentale margin.
Vulkaner Cascades Range er en bjergkæde der danner en bue fra det sydvestlige British Columbia til det nordlige Californien, i grove træk følger den kystlinjen. Bjergkæden består bl.a. af 20 større vulkanske centre, og de ligger på en linje i hele kædens længde. thumb|right|Mount St. Helens i udbrud 18. maj 1980
Cascades største vulkaner som fx Mount St. Helens dominerer landskabet, men bjergkæden består i realiteten af tusindvis af små og kortlivede vulkaner, som igennem områdets geologiske historie har dannet en platform af vulkansk materiale, en række få, men meget store vulkaner, rejser sig over denne platform. Cascades vulkaner er en del af en enorm geologisk formation, Ildringen, der omkranser hele Stillehavet. Den er kendt for at forårsage både store jordskælv og vulkanudbrud, der dannes af de kræfter kontinentaldriften udløser; her subduktion.
Columbia Plateau Columbia plateauet er dækket af en af verdens største akkumulationer af lava; det dækker mere end 500.000 km², og topologien præges derfor af de, geologisk set, unge lavastrømme, der har oversvømmede området på forbløffende kort indenfor de sidste 17 millioner år.
Snake River danner en flodslette gennem Columbia Plateau fra Yellowstone til Columbia River i Oregon. Selvom sletten virker påfaldende flad sammenlignet med de mange bjerge rundt om, har vulkansk aktivitet spillet en afgørende rolle, og undergrunden består overvejende af basalt dannet indenfor de fem millioner år. Små vulkanske kegler ligger spredt i landskabet, og studier tyder på at de er dannet af en meget stor koncentration af smeltede stenarter der ligger under Columbia Plateau. De yngste vulkanske lag findes i området nær Yellowstone Plateau, mens de ældste befinder sig mod vest. Den mest sandsynlige forklaring på denne ansamling af magma langt fra kanten af en kontinental plade, er at det er en hot spot som stiger mod overfladen. Lignende hot spots kendes fra Hawaii øerne og Island.
Istidsfloder I Pleistocæn (mellem 1 million og 10.000 år siden) betød lavere temperaturer at der blev dannet store gletsjere i bjergene, mængden af sne oversteg afsmeltningen og skabte et stadig tykkere lag af is, som efterhånden blev mere end 1 kilometer tykt. Vægten fra disse iskapper betød at de blev skubbet ned af bjerget, og skabte derved hulninger og dale, hvor vandet samlede og skabte både små plateauer og kløfter.
Klima Pacific Northwest indeholder en række forskellige klimazoner; kystområderne mellem oceanet og bjergene har primært et tempereret og fugtigt kystklima, mens det alpine klima dominerer i bjergene. De østligste egne har et mere tørt klima, da de høje bjerge skaber en regnskygge, her findes der både ørkner og halvørkner. Mod nord er klimaet subarktisk, mens det helt mod syd i Californien er subtropisk mediterrant.
Historie Oprindelige indbyggere Pacific Northwests oprindelige indbyggere bestod af en række forskellige befolkningsgrupper som dog delte flere kulturelle fællestræk, fx kaldes de samlet gerne ’’Totempælenes folk’’, da næsten alle stammer rejste udskårne træstammer foran deres beboelseshuse. totempælene spillede en vigtig når stammerne skulle kommunikere deres identitet, idet nærmest fungerede på samme måde som våbenskjold i middelalderens Europa. Pælene blev rejst i forbindelse med potlatchceremonierne, men efter de blev forbudt i slutningen af 19. århundrede, og derfor forsvandt de efterhånden fra landsbyerne. Hjulpet på vej af den voksende turistindustri, blev totempælene samtidig et stærkt symbol på regionens oprindelige indbyggere, og mange blev ført bort til museer. I dag er kun et fåtal af de gamle pæle stadig opstillet på deres oprindelige position. Forbuddet mod potlatch blev ophævet i Canada i 1951.::: American Indians of the Pacific Northwest :::
Det primære bosættelsesområde var kystlinjen og øerne fra det sydlige Alaska til det nordlige Californien. Vigtige regioner var fx Vancouver Island og Queen Charlotte Islands. Det er blevet anslået at der omkring 1800 levede ca. 100.000 oprindelige amerikanere i regionen, og at befolkningstætheden her var større end noget andet område i Nordamerika. I de følgende årtier blev deres antal dog kraftigt reduceret. Indbyggerne i området levede indtil for få år siden hovedsageligt af jagt og fiskeri, de vigtigste byttedyr var hjorte, bævere og rensdyr i skovene, og laks, sæler, oddere og skaldyr i havet; nogle af stammerne jagtede dertil hvaler, en tradition som makahstammen i moderne tid har genoptaget. Udover totempæle producerede de oprindelige indbyggere i Pacific Northwest kanoer, tøj og opbevaringskister ud af træ fra de store skove der omgav dem.
De største stammer ved europæernes ankomst var Salish, Nootka, Kwakiutl, Bella-Coola, Haida, Tsimshian og Tlingit. I vore dage bebos Pacific Northwest stadig af en række af indfødte stammer; flere af dem gør et stort arbejde for enten at bevare eller genoplive retten til deres land og traditionelle leveformer. Området rummer også et universitet, Salish Kootenai College, hvor områdets oprindelige sprog og kulturer studeres.
Tidlig europæisk udforskning Den græske søfarer, Juan de Fuca, fandt formodentligt Juan de Fucastrædet omkring 1592, gangen blev navngivet efter ham, men det er usikkert om han reelt var opdageren. Før da havde den britiske kaptajn og pirat Francis Drake besejlet Oregonkysten i 1579. I begyndelsen af 1740'erne blev danskeren, Vitus Bering, af den russiske zar sendt til regionen, med henblik på udforskningen af den nordøstlige del af kontinentet. Og i slutningen af 18. århundrede og begyndelsen af 19. havde russiske kolonister oprettet flere handelsposter og bosættelser langs kysten så langt mod syd som Fort Ross, Californien.
De første formelle krav på Pacific Northwest blev, på basis af Tordesillias-traktaten fremlagt af Spanien, det spanske imperium havde på den baggrund erklæret at hele Stillehavet var et spansk indhav. Russiske pelshandleres aktiviteter øst for Beringstrædet i 18. århundrede tvang dog spanierne til at hævde sin ret til området. Derfor udsendte vicekongen af Nyspanien mellem 1774 og 1792 adskillige ekspeditioner til regionen. Den første under ledelse af Juan Pérez nåede Queen Charlotte Islands 18. juli 1774, og det nordligste punkt han besøgte, var 54° 40' N. under de følgende ekspeditioner blev store kystområder af Alaska, British Columbia, Washington, Oregon, Juan de Fuca-strædet, samt San Juan Islands og Admiralty Inlet udforsket og kortlagt.