Vancouver er en by i provinsen Britisk Columbia i Canada. En folkeoptælling i Canada i 2011 gjorde den til Canadas 8. største by. Greater Vancouver-området med omkring 2,4 millioner indbyggere er det tredjestørste byområde i Canada, efter Toronto og Montréal. Vancouver er en af de storbyer i Canada med størst sproglig og etnisk diversitet; 52 % af indbyggerne har et andet modersmål end engelsk. Vancouver ligger på 114 km2 land, hvilket giver den en befolkningstæthed på omkring 5249 indbyggere pr. km2. Dette gør byen til den 4. mest kompakte by i Nordamerika med mere end 250.000 indbyggere (efter New York City, San Francisco og Mexico City).

Vancouver har Canadas største havn (Port Metro Vancouver). Skovbrug er stadig Vancouvers største industri, men byens beliggenhed mellem bjergene er med til at gøre turisme til byens næststørste industri. De mange filmstudier i Greater Vancouver har gjort byen til en af Nordamerikas største byer for produktion af film.

Vancouver bliver ofte nævnt som en af verdens fem bedste byer inden for livskvalitet. Byen har holdt mange internationale konferencer og større begivenheder, inklusiv Expo 86, Vinter-OL 2010 og VM i fodbold for kvinder 2015. I 2014 blev det desuden, efter 30 år i Californien, besluttet at den årlige TED konference skulle holdes i Vancouver i fremtiden.

Historie

Indfødte Arkæologiske undersøgelser viser, at der har boet mennesker i området omkring Vancouver for 8000 - 10.000 år siden. Byen ligger på det, der traditionelt var del af Squamish-folket, Musqueam-folket og Tseil-Waututh-folkets territorie. De havde landsbyer i flere dele af nutidens Vancouver, såsom Stanley Park, Kitsilano, False Creek, Point Grey og ved udmundingen af Fraserfloden.

Kontakt med europæerne Den første europæer, der udforskede området omkring Point Grey, var José María Narváez fra Spanien i 1791. Nogle mener dog, at briten Francis Drake besøgte området allerede i 1579. Byen er opkaldt efter George Vancouver, der som den første udforskede området ved Burrard Inlet grundigt og gav de forskellige områder engelske navne.

Den skotske opdagelsesrejsende Simon Fraser er formentligt den første europæer, der betrådte det område, der i dag er Downtown Vancouver i 1808.

Gastown Den første bymæssige bebyggelse var en kro, der blev lavet af Jack Deighton i 1867, tæt på et større savværk. Efterhånden som bosættelsen blev større, besluttede kolonimagten i 1870 at omdøbe den til Granville. Byen havde en god strategisk placering, med en naturlig havn ud til Georgia Strait og dermed Stillehavet, og byen blev valgt som det vestlige endestation for den transcanadiske jernbane i 1884.

Slutningen af det 19. århundrede Byen blev indviet 6. april 1886, og givet navnet Vancouver til ære for den engelske opdagelsesrejsende George Vancouver. Byen havde en voldsom vækst, og gik fra 1000 indbyggere i 1881 til 20.000 ved århundredeskiftet og 100.000 indbyggere i 1911.

Den tidlige bys vækst kom fra store firmaer, såsom Hudson's Bay Company og Canadian Pacific Railway. Det var ligeledes CPR, der ejede størstedelen af byen og stod for opførslen af nye huse. I slutningen af det 19. århundrede var det naturlige ressourcer, der var basis for byens økonomi, især skovbrug.

20. århundrede

I starten af det 20. århundrede opblomstrede flere sociale bevægelser i Vancouver. Mary Ellen Smith, en forkæmper for kvinders rettigheder og alkoholforbud, var den første kvinde der blev valgt til et embede i Canada i 1918. Et forbud mod alkohol blev startet i 1914 og varede indtil 1921, da staten overtog kontrollen med salg af alkohol, en praksis der stadig er gældende i dag. Vancouver var også årsagen til Canadas første lov mod euforiserende stoffer, da der var optøjer i starten af 1920'erne gennem Chinatown og Japantown. Flere af optøjerne blev startet af the Asiatic Exclusion League, og under den efterfølgende opklaring af hvad der var sket, opdagede undersøgelsen at opium var en stor del af årsagen. Efterfølgende blev en føderal lov vedtaget, der forbød fremstilling, salg og import af ikke-medicinsk opium.

Geografi right|thumb|Vancouver inden for Greater Vancouvers område

Vancouver ligger på Burrard-halvøen, afgrænset af Fraserfloden mod syd, Georgia-strædet mod vest og Burrard-strædet mod nord. Byen er 114 km2, som både er bakket og fladt land. Byen ligger i Pacific Time Zone (UTC -8) og Pacific Maritime Ecozone. Indtil 1885 refererede Vancouver til Vancouver Island, og de to steder er stadig en kilde til misforståelser, da Vancouver ikke ligger på Vancouver Island. Begge er opkaldt efter kaptajn George Vancouver.

Vancouver har en af de største byparker i Nordamerika, Stanley Park, som dækker 404,9 hektar. North Shore Mountains, der ligger få kilometer mod nord, dominere bybilledet. På klare dage er det muligt at skimte den snedækkede vulkan Mount Baker i Washington mod sydøst, Vancouver Island mod vest og Bowen Island mod nordvest.

Økologi Vegetationen i Vancouver var oprindeligt en tempereret regnskov, som bestod af nåletræer med enkelte områder med ahorn og andre løvfældende træer, og store sumpede områder. Nåletræerne var en typisk British Columbia-miks af Douglasgran, Kæmpe-Thuja og Vestamerikansk Hemlock. De største træer i Vancouvers oprindelige skov lå i det område, hvor Gastown voksede op og på den sydlige bredde af False Creek. Den oprindelige skov i Stanley Park blev fældet i 1860'erne til 1880'erne, og det er stadig muligt at finde beviser på den gammeldags saveteknik. Mange af de træer, der i dag gror i Vancouver, er importerede fra forskellige egne af verden, heriblandt abetræer og Japansk Løn, og mange blomster, såsom mangnolier, azalea og rhododendron. Mange af træerne, som stammer fra barskere klimaer i det østlige Canada og Europa, gror i nutiden til enorme højder. Langs mange af byens gader står der i dag kirsebærtræer, som blev doneret af den japanske regering fra 1930'erne og frem. Når træerne springer ud i starten af foråret bliver det fejret med Vancouver Cherry Blossom Festival. Klima Vancouver er en af Canadas varmeste byer om vinteren, grundet nærheden til det (relativt) varme vand, som også giver byen Cfb (kystklima) ifølge Köppens klimaklassifikation. Vandet gør også, at Vancouver er den koldeste større canadiske by om sommeren. Sommermånederne er typisk tørre, med i gennemsnit en regnfuld dag ud af fem i juli og august. I kontrast falder der regn næsten halvdelen af alle dage mellem november og marts. Den højeste daglige temperatur ligger gennemsnitligt på 22 grader, og temperaturen kommer sjældent over 30 grader. Vancouver er også en af de vådeste canadiske byer, men med store lokale forskelle. Ved Vancouver International Airport falder der i gennemsnit 1189 mm regn pr. år, i sammenligning med 1588 mm i downtown og 2044 mm i North Vancouver. Temperaturrekorden i Vancouver er 35,0 grader, som er blevet målt tre gange i hhv. 1965, 1981 og 1983. I gennemsnit falder der sne 11 dage om året, med tre dage hvor der falder 6 cm eller mere. Det gennemsnitlige årlige snefald er 38 cm, men sneen ligger oftest ikke længe på jorden.

Bybillede Byplanlægning thumb|center|650px|Panorama af Vancouver Downtown og False Creek, set fra krydset mellem West Broadway og Oak Street. Broen til venstre i billedet er Granville Street Bridge.

Pr. 2011 er Vancouver den tættest beboede by i Canada. Byplanlægningen i Vancouver er i høj grad karakteriseret af højhuse til beboelse, i modsætningen til urban sprawl, som findes i mange andre nordamerikanske storbyer. Byen er flere gange blevet udnævnt som en af verdens bedste byer at leve i, og i 2015 blev den udnævnt som den 3. bedste i verden efter Melbourne og Wien. Ifølge Forbes har Vancouver verdens 6. mest overvurderede ejendomspriser, næsthøjest i Nordamerika efter Los Angeles. Ligeledes er Vancouver blevet udpeget som byen med de højeste leveomkostninger i Canada. Brugen af Vancouverism, som den specielle byplanlægning kaldes, begyndte i 1950'erne, da byplanlæggere opfordrede til byggeriet af højhuse i West End, dog med strenge krav om højde og udformning bl.a. for at beskytte udsigten fra gadeniveau mod bjergene. Succesen med disse tæt bebyggede men meget beboelige bydele ledte til at byplanlæggerne i midt-1980'erne gentog succesen i de tidligere industrikvarterer North False Creek og Coal Harbour, som blev lavet om til bydele med høje beboelsesejendomme. Resultatet med den kompakte og meget beboervenlige bymidte gjorde Vancouverism til en populær ide for byplanlæggere verden over. Siden årtusindeskiftet har "ecodensity" været et populært begreb blandt byens byplanlæggere, hvor den kompakte bymidte skal gøres så miljøvenlig som mulig.

Arkitektur thumb|right|Luftfoto af Vancouver Downtown Vancouver Art Gallery ligger i Downtown i en neoklassicistisk tidligere domhus fra 1906. Domhuset er designet af Francis Rattenbury, som også designede British Columbia's parlamentsbygning, Empress Hotel i Victoria og det andet Hotel Vancouver. Efterfølgeren, det tredje Hotel Vancouver, åbnede i 1939 med 556 værelser og et gammeldags kobbertag, og det ligger på den anden side af gaden fra Vancouver Art Gallery. Den gotiske Christ Church, som åbnede i 1894 og blev erklæret en beskyttet bygning i 1974, ligger ved siden af. Der er flere bygninger i downtown af den moderne arkitekturstil, bl.a. Harbour Centre, the Vancouver Law Courts og den omkringliggende plads kendt som Robson Square og Vancouver Library Square (designet af Moshe Safdie), der minder om Colosseum i Rom, og Woodward's Building. Det originale BC Hydro hovedkvarter, på krydset mellem Nelson og Burrard Street, er en modernistisk skyskraber. Et prominent medlem af byens kendte bygninger er Canada Place, det tidligere Canada Pavillion fra verdensudstillingen i 1986. Canada Place er i dag bl.a. et konferencecenter, en krydstogtskibsterminal og en del af Pan-Pacific Hotel. To vigtige bygninger i den sydlige del af Downtown er City Hall og Centennial Pavillion of Vancouver General Hospital, begge designet af Townley and Matheson i hhv. 1936 og 1958. I Downtown er der også en række Edwardianske bygninger, der var de højeste i det Britiske Imperium på den tid. De var, i kronologisk rækkefølge, Carter-Cotton Building, The Dominion Building (1907) og The Sun Tower (1911). Sidstnævnte blev dog overgået af en anden bygning i Vancouver, Marine Building i en art deco-stil, i 1930. Flere film er blevet optaget i sidstnævnte, bl.a. The Fantastic Four. Den højeste bygning i Vancouver i øjeblikket er Living Shangri-La, et kombineret femstjernet hotel og beboelsesejendom, meden højde på 201 meter. Den næsthøjeste bygning er Hotel Georgia med 156 meter, efterfulgt af One Wall Centre med 150 meter og Shaw Tower med 149 meter.

Demografi Den canadiske folketælling i 2011 registrerede mere end 603.000 indbyggere i byen, hvilket gjorde den til Canadas 8. største by. Mere specifikt gjorde folketællingen Vancouver til Vestcanadas fjerdestørste by, efter Calgary, Edmonton og Winnipeg. Storbyområdet, kendt som Greater Vancouver, er det tredjestørste metroområde i Canada målt på antallet af beboere efter Toronto og Montreal, og det største i Vestcanada. Den større økonomiske region, kendt som Lower Mainland-Southwest Economic Region (som også inkluderer Squamish-Lillooet, Fraser Valley og Sunshine Coast Regional District), har en befolkning på 2,93 millioner indbyggere. Med 5249 indbyggere pr. kvadratkilometer er Vancouver den mest tætbefolkede canadiske by med mere end 5000 indbyggere. Omkring 74% af indbyggerne i Greater Vancouver bor ikke i byen.