Teresa Sławomira Torańska (født 1. januar 1944 i Wołkowysko, Polen, død 2. januar 2013) var en polsk journalist og forfatter. Hun var uddannet på Warszawa Universitet som jurist. I halvfjerdserne arbejdede hun som journalist ved det populære polske ugeblad “Kultura” og derefter i en halv snes år for det førende polske litterære eksiltidskrift “Kultura Paryska” udgivet i Paris og forbudt i Polen. I halvfemserne var Torańska vært for to TV programmer for det polske fjernsyn Telewizja Polska (TVP): En socialpolitisk serie Nu er det jeres tur (Teraz Wy) og en historisk serie Repetering af kendskabet til den polske Folkerepublik (Powtórka z PRL-u). Torańska forfattede filmmanuskript til dokumentaren Dworzec gdański (Gdansk banegård) der havde premiere i 2007 og var instrueret af Maria Zmarz-Kozanowicz. Filmen fortæller om polske jøders skæbne, da de blev tvunget til at forlade Polen efter tragiske begivenheder i marts 1968.
Hun arbejdede også som freelanceskribent på Polens næststørste dagblad Gazeta Wyborcza og lavede blandt andet interviews med Polens ledende politiske skikkelser.
Værker Widok z dołu (Udsigt nede fra), Wydawnictwo "Iskry", Warszawa 1980, . Oni (De: Stalins polske marionetter), HarperCollins Publishers, maj 1988, 384 sider, oversat til engelsk af Agnieszka Kolakowska med titel Them: Stalin's Polish Puppets, My (Vi), udgiver: Oficyna Wydawnicza MOST; 1-ste udgave (1994), 295 sider, på polsk, , også udgivet som e-bog Byli (De var der), reportage, udgiver: Świat Książki, 2006, 318 sider, på polsk, Są. Rozmowy o dobrych uczuciach (De er der. Samtaler om gode følelser), Świat Książki – Bertelsmann Media, Warszawa 2007, 388 sider, på polsk, Dworzec gdański (Gdansk banegård), filmmanuskript til en dokumentar film instrueret af Maria Zmarz-Kozanowicz. Polen 2007. Jesteśmy (Vi er), Świat Książki – Bertelsmann Media, Warszawa 2008, Śmierć spóźnia się o minutę (Døden kommer et minut for sent) , Biblioteka Gazety Wyborczej, Warszawa 2010,
Priser I 2000 modtog Teresa Torańska Ksawery Pruszyńskis pris af den polske PEN Club for bogen Dem: Stalins polske marionetter.
Teresa Torańska var den første modtager af den årlige Barbara Łopieńskas pris for det bedste presseinterview, modtaget i 2005 for hendes samtale med Wojciech Jaruzelski.
Referencer
Eksterne henvisninger Dem: Stalin's polske marionetter Amazon om en af Teresa Torańskas bøger Amazons anmeldelse af Teresa Torańskas bøger Teresa Torańskas hjemmeside Anmeldelse af bogen "De"
Kategori:Journalister fra Polen Kategori:Faglitterære forfattere fra Polen Kategori:Journalistik Kategori:Manuskriptforfattere