Weiße Elster () er en 257 km lang flod i Tjekkiet og Tyskland, og en af Saales bifloder fra højre. Den har sit udspring længst mod vest i Tjekkiet, nær Aš. Efter nogle kilometer løber den over grænsen til Tyskland. I Tyskland løber den gennem delstaterne Sachsen, Thüringen og Sachsen-Anhalt.

Weiße Elster løber gennem byerne Plauen, Greiz, Gera, Zeitz og Leipzig, og munder ud i Saale ved Halle.

Der er også en flod ved navn Schwarze Elster, der er biflod til Elben.

Kategori:Floder i Tjekkiet Kategori:Floder i Sachsen Kategori:Floder i Sachsen-Anhalt Kategori:Floder i Thüringen