My Dying Bride er et britisk death/doom metal-band, dannet i West Yorkshire, England i 1990 af guitaristerne Andrew Craighan og Calvin Robertshaw, vokalisten Aaron Stainthorpe og trommeslageren Rick Miah. Sammen med Paradise Lost og Anathema var My Dying Bride et af de ledende bands indenfor den britiske death/doom metal bevægelse, som opstod i 1990'erne.Rockdetector: My Dying Bride biografiMy Dying Bride information på metal-archives.com Især deres andet album Turn Loose the Swans påpeges som en vigtig milepæl indenfor death/doom-genren. De blev især kendt for deres inddragelse af violiner i musikken og den vekslende vokal der går fra rensang til growl. Paradise Lost, Anathema og My Dying Bride er også kendt under navnet Peaceville Three, da de blev Peaceville Records' mest genkendelige træk i 1990'erne.
I dag er My Dying Bride det eneste af de tre bands, som stadig spiller genren death/doom metal. Dog har bandet gennem årene bevæget sig længere mod kernen af doom metal, og droppet elementer som violiner. Bevægelsen mod doom metal kunne for alvor mærkes efter udgivelsen af Turn Loose the Swans, hvor de stoppede med at bruge den growlende vokal, som dog blev genoptaget på det sjette album The Light at the End of the World.
Til dato har gruppen udgivet 12 studiealbums, tre EP'er, en demo, et bokssæt, fire opsamlingsalbums, ét livealbum og én live CD/DVD.
Historie Begyndelsen (1990-1991) I 1990 blev bandet Abiosis dannet, hvor blandt andet Andrew Craighan og Rick Miah spillede i. Denne gruppe nåede akkurat at udgive demoen Noxious Emanation (bestående af tre spor) inden de gik i opløsning.Sharpe-Young, Garry: Death metal. Side 407. Zonda Books 2008. Efterfølgende mødtes Craighan og Miah med Aaron Stainthorpe og Calvin Robertshaw på en pub, hvor de fik nogle øl. Her blev de enige om at danne et band dagen efter. Stainthorpe foreslog denne gruppe skulle have et romantisk og alligevel tragisk navn, og foreslog My Dying Bride, hvilket blev vedtaget. Efter seks måneders sangskrivning tog bandet, i slutningen af november, til Revolver Studios med produceren Tim Walker. Her indspillede de på to dage deres første demo, Towards the Sinister. Bassen var dog blevet udeladt, da bandet på dette tidspunkt endnu ikke havde fundet nogen bassist.
Demoen blev i 1991 fulgt op af deres 7" single "God is Alone", som blev trykt i 1000 eksemplarer og udgivet gennem det franske pladeselskab Listenable Records. På singlen indspillede Andrew Craighan både lead guitar og bas-delen. "God is Alone" viste sig at være meget populær, og blev hurtigt udsolgt, hvilket sikrede bandet en del omtale i undergrundsmiljøet, samt en pladekontrakt med det britiske pladeselskab Peaceville Records. Senere i 1991 udgav bandet deres ep Symphonaire Infernus et Spera Empyrium, hvor bassisten Adrian Jackson fik sin debut. Denne udgivelse satte også gang i interessen ved folk.
As the Flower Withers (1992-1993) I maj 1992 udgav My Dying Bride deres debutalbum As the Flower Withers. Den originale vinyludgave indeholdt seks spor og inkluderede en plakat. Det syvende nummer "Erotic Literature" blev et bonusspor til cd'en og var også senere med på opsamlingsalbummet Peaceville Volume 4.Metallum: As the Flower Withers information As the Flower Withers blev modtaget positivt af både pressen og fans. Udgivelsen skabte en del polemik blandt anmeldere, idet det var svært at finde en passende genrekategori, da den havde elementer fra kernen af doom metal, men usædvanligvis var der tilføjet orkestermusik og dobbeltvioliner samt dødsmetalelementer i form af growlende vokaler. Sangteksternes inspiration virkede også til at komme fra engelske poeter frem for typisk rock.
Udgivelsen ledte bandet på deres første Europaturné. Optrædenerne forløb meget positivt, og det varede ikke længe inden de var tilbage i studiet for at indspille deres anden ep, The Thrash of Naked Limbs, der udkom i 1993. Efterfølgende blev der planlagt endnu en Europaturné med industrial-bandet G.G.F.H.. Turnéen blev dog aflyst i sidste øjeblik, da trommeslageren Rick Miah skadede sin hånd under optagelsen til bandets ledsagende musikvideo. Videoen nød dog stor succes blandt MTVs metalfans og ep'en endte på Kerrang!-hitlisten. Med deres specielle lyd anså fans og anmeldere My Dying Bride for at være blandt de pionerende bands indenfor death/doom metal-genren. For at gå endnu længere med de specielle musikalske elementer, rekrutterede bandet den klassisktrænede violinist og pianist Martin Powell som fuldtidsmedlem.
Turn Loose the Swans og The Angel And The Dark River (1993-95) 200px|thumb|Guitarist Andrew Craighan var en af stifterne af My Dying Bride tilbage i 1990. Bandets andet album Turn Loose the Swans blev udgivet i 1993. Musikalsk indeholdt albummet hovedsageligt doom metal-elementer, med tilføjelse af violiner, klaverspil og en talt/skrigende vokal, som var en af de ting, der bidrog til definitionen af den britiske death/doom genre.All Music Guide: Turn Loose the Swans Tekstmæssigt blev albummet hovedsageligt beskrevet som meget sørgeligt og depressivt.
En Europaturné blev efterfølgende planlagt for at støtte de positive anmeldelser Turn Loose the Swans havde fået. Under turnéen oplevede bandet hele to forskellige biluheld. Deres turnébus måtte derfor sendes til reparation, hvorefter de var nødsaget til at låne en ny. Den viste sig dog, at være for lille til at alle instrumenterne kunne være der, og medlemmerne måtte derfor kun medbringe det mest nødvendige til resten af turnéen. Til trods for bilulykkerne, sygdom og tyveri forløb turnéen godt, og blev en stor succes.
I 1994 udgav My Dying Bride singlen "The Sexuality of Bereavement." Denne udgivelse var dog kun delvis officiel, grundet at den kun var mulig, at skaffe for folk der var medlem af Peacevilles samlerklub.Metallum: The Sexuality Of Bereavement information Kort tid efter udkom deres tredje ep I Am the Bloody Earth. Samme år i oktober blev bokssættet The Stories udgivet i et begrænset antal på 3000 eksemplarer.Metallum: The Stories information The Stories bestod af de tre ep'er Symphonaire Infernus Et Spera Empyrium, The Thrash of Naked Limbs og I Am The Bloody Earth.
I maj 1995 udgav My Dying Bride deres tredje album The Angel and the Dark River, som blev meget positivt taget imod af anmelderne. Musikalsk havde albummet bevæget sig længere væk fra dødsmetal-inspirationerne, da eksempelvis den growlende vokal var blevet lagt til side til fordel for en ren vokal. Albummets atmosfære var endnu engang meget tungsindig og depressiv, som det hørte doom metal til, hvilket atter var et tegn på bandet begyndte at bevæge sig i den retning frem for dødsmetal stilen. Udgivelsen gjorde bandet til en del af fronten, indenfor den udviklede metal scene, hvor de også fik opbakning fra pressens side. Efterfølgende tog My Dying Bride med Iron Maiden på en tre måneders Europaturné. Denne turné var kun mulig fordi deres pladeselskab Peaceville blev opkøbt af Music For Nations, der havde pengene til at sende dem af sted. Efterfølgende optrådte bandet på Dynamo Metal Festival i Holland. Under festivalen blev der indspillet en live cd, som i begrænsede antal fulgte med The Angel And The Dark River.The Angel And The Dark River information på Metallum
I september 1995 udgav bandet også deres andet opsamlingsalbum Trinity, der indeholdt sporerne fra de tre ep'er Symphonaire Infernus Et Spera Empyrium, The Thrash of Naked Limbs og I Am The Bloody Earth. Der var også inkluderet et spor ved navn The Sexuality of Bereavement, som var blevet kasseret under indspilningerne til Turn Loose The Swans.Trinity albuminformation på Metallum
Like Gods of the Sun og 34.788%...Complete (1996-1998) I 1996 udgav bandet deres video For You gennem Music For Nations. Videoen indeholdt nummeret "For You", der skulle være reklame for deres kommende album. I oktober 1996 udgav My Dying Bride så deres fjerde studiealbum Like Gods of the Sun, der musikalsk med sin rene lyd bevægede sig endnu længere mod doom metal. Selveste musikkens tempo var hurtigere end på de tidligere udgivelser, hvilket guitarist Robertshaw sagde, kom efter, de havde været på turné med Iron Maiden, og set hvordan de optrådte. Udgivelsen blev trods dette ikke taget nær så godt imod som de forrige. All Music Guide kaldte albummet tyndt og et af bandets dårligste udgivelser.All Music Guide: Like Gods of the Sun anmeldelse
I 1997 tog My Dying Bride på turné med Therion, Sentenced, Orphanage og Dark til Out of the Dark III-festivalen. Efterfølgende tog bandet også til USA for at støtte Dio på turné. I My Dying Brides tilfælde varede turnéen kun nogle få uger, hvorefter de var nødt til at trække sig, da trommeslageren Rick Miah forlod bandet på grund af sygdom. Bill Law (tidligere medlem af Dominion) overtog positionen som trommeslager. Bandet begyndte derved at skrive nyt materiale til et album. Keyboardspilleren Martin Powell undlod i flere måneder at dukke op til indøvelserne, og derfor blev der ikke plads til violiner på albummet. På den anden side ønskede bandet også at trække den musikalske stil i en anden retning, og violinerne virkede til at blive for gammeldags. Aaron Stainthorpe forklarede i et interview, at han mente dette også var en af grundene til, at Powell forlod bandet i 1998. Yasmine Ahmid afløste ham derfor som keyboardspiller.
Med den nye line-up udgav My Dying Bride i oktober 1998 deres femte studiealbum 34.788%...Complete. Ideen til navnet kom fra en drøm guitarist Calvin Robertshaw havde, hvor han påstod, at menneskeheden havde fået tildelt en hvis mængde levetid på Jorden af Gud, og at der til dato var blevet brugt 34.788%... af den. Musikalsk var albummet langt mere eksperimenterende end nogen af deres tidligere udgivelser. Vokalstilen var ustruktureret og der var et større fokus på keyboard, der fyldte langt mere end guitarerne. Aaron Stainthorpe sagde om albummet, at det hovedsageligt var alle deres mere skøre ideer, de nu havde ønsket at indspille en gang for alle. Der var derfor en blandet holdning til udgivelsen, da den blev taget godt imod af anmelderne, men mange fans derimod var mere skeptiske overfor albummet. Trods dette solgte 34.788%...Complete nogenlunde.
Et år efter udgivelsen valgt den nye trommeslager Bill Law at forlade My Dying Bride, hvilket gjorde at bandet besluttede sig for at droppe turnéerne, og i stedet koncentrere sig om at få en fast medlemsopstilling. Den tidligere trommeslager fra Anathema, Shaun Taylor-Steels valgte at slutte sig til bandet.
The Light at the End of the World og The Dreadful Hours (1999 – 2003) My Dying Bride stod på dette tidspunkt i den situation, at de manglede en keyboardspiller til deres kommende album. Tidligere medlem Martin Powell havde før i tiden anbefalet dem Jonny Maudling fra Bal-Sagoth, som de kontaktede og senere sendte et bånd med deres indspilninger. Han accepterede, og lagde keyboardpassager til indspilninger. I oktober 1999 udgav bandet derved albummet The Light at the End of the World, der indholdsmæssigt lænede sig længere mod deres gamle musikalske stil, eksempelvis begyndte Stainthorpe at bruge growl igen. På The Light at the End of the World var der dog til forskel for de tidlige udgivelser lagt mere vægt på guitarerne frem for violiner og keyboardspil. Efter udgivelsen forlod guitaristen Calvin Robertshaw bandet for at blive deres manager. Shaun introducerede derved gruppens medlemmer for Hamish Glencross, som han før i tiden havde spillet sammen med i mange bands, og de var derved blevet rigtig gode venner. Glencross afløste for Robertshaw.