Volkswagen Golf III (type 1H) var en lille mellemklassebil fra bilfabrikanten Volkswagen bygget mellem efteråret 1991 og slutningen af 1997. Modellen var tredje generation af Golf-serien og blev bygget i totalt 4.805.900 eksemplarer.
Golf III blev valgt til Årets Bil i Europa 1992.
Historie Generelt thumb|left|Bagfra Golf III afløste efter otte produktionsår forgængeren Golf II, hvis konstruktion Golf III i store træk var baseret på, f.eks. motorblokke, elnet og udstyrsvarianter. Også længde, bredde og akselafstand var næsten identisk med forgængeren. Dog var karrosseriet i forhold til forgængeren noget rundere, og bilen betydeligt tungere. Linjeføringen stammede fra Gert Volker Hildebrand, og bilen blev væsentligt tungere.
De væsentligste fremskridt i forhold til forgængeren lå hovedsageligt i den passive sikkerhed med forstærkede kollisionszoner og døre. Med Golf III kunne Golf for første gang fås med airbags. Derudover blev der benyttet flere genanvendelige materialer samt præfabrikerede modulgrupper for at gøre montagearbejdet mindre tidskrævende. Motorprogrammet blev udvidet med de effektstærke og sparsommelige TDI-dieselmotorer og VR6-benzinmotorerne, med hvilke Golf III blev verdens første lille mellemklassebil, som kunne fås med sekscylindret motor. Også en lille serie med eldrift blev bygget under navnet Golf CityStromer, specielt til energileverandører.
Ud over forgængerens karrosserivarianter, den tre- og femdørs hatchback, kunne Golf (III) fra sommeren 1993 for første gang også fås som stationcar under betegnelsen Variant. Desuden kom Golf III til at danne basis for den fra efteråret 1993 tilgængelige anden generation af Golf Cabriolet, som hidtil havde været baseret på Golf I. Også en firedørs sedan var igen på programmet, denne hed i Nordamerika fortsat Volkswagen Jetta, mens den i Europa nu hed Volkswagen Vento. I løbet af modellens byggetid blev der solgt flere tidsbegrænsede specialudgaver.
Golf III videreførte Golf-seriens succeshistorie. Designet af fronten med mandelformede forlygter er også i dag et af de væsentligste kendetegn for denne generation. Modellen markerede også overgangen fra et spartansk til et gennemgående øget udstyrsniveau i den lille mellemklasse. Til modelseriens kritikpunkter hørte ringe forarbejdning (den såkaldte "Lopez-effekt") samt en punktuel tilbøjelighed til korrosion, især i de første årgange og specielt i forhold til forgængeren.
Hatchbackudgaven af Golf III blev i slutningen af 1997 og dermed efter relativt kort byggetid afløst af efterfølgeren Golf IV; visse eksemplarer blev dog først solgt og indregistreret i starten af 1998. Stationcarudgaven Variant blev fortsat produceret frem til foråret 1999, mens Golf Cabriolet blev faceliftet i foråret 1998 og optisk tilpasset Golf IV. Produktionen af Golf Cabriolet sluttede først i midten af 2002.
Tidslinje thumb|Golf III GTD 1991 November:Bosch produktliste, viskerblade 2002/2003 (på svensk) Introduktion af Golf III Limousine med motorerne: 1,4 44 kW (60 hk) (i Østrig 40 kW (55 hk)) 1,8 55 kW (75 hk) hhv. 66 kW (90 hk) 2,0 GTI 85 kW (115 hk) 2,8 VR6 128 kW (174 hk) 1,9 D 47 kW (64 hk) 1,9 TD 55 kW (75 hk) med oxidationskatalysator
På alle modeller fra 64 hk og opefter var servostyring standard.
Golf III fandtes i udstyrsvarianterne CL (Comfort Luxus), GL (Gehobener Luxus = øget luksus), GT (Gran Turismo), GT Special, GTI og VR6. Turbodieselmotoren med 75 hk blev med GT-udstyr markedsført som GTD (dog ikke de senere lancerede TDI-motorer).
CL var basismodellen og kunne kendes på ulakerede, sorte kofangere og spejlhuse. GL var den komfortorienterede version med veloursæder (delt fremklappeligt bagsæde), el-justerbare og -opvarmelige sidespejle, centrallåsesystem og partielt i bilens farve lakerede kofangere. GT havde som standard 14"-undervogn (CL og GL under 90 hk i starten kun 13") med strammere dæmpning, dobbelte forlygter a la GTI, sportssæder foran, omdrejningstæller og kørecomputer, af Volkswagen benævnt Multifunktionsanlæg (MFA). Udefra kunne GT kendes på hækspoileren. GT Special havde desuden lakerede kofangere, hvide blinklys fortil og afmørkede baglygter. GTI og VR6 var baseret på GT Special og havde ligesom GL udvendige dele i bilens farve samt 15" alufælge, læderrat, el-ruder, bredere forskærme og meget andet som standardudstyr. På samtlige versioner blev standardudstyret i løbet af modellens byggeperiode i flere detaljer udvidet.
GTI, GTI 16V (tilgængelig fra 1993) og VR6 havde som standard modificeret servostyring med 15 mm sænket karrosseri (Plus-undervogn) med modificerede stabilisatorer, tværled og drivaksler. Dette kunne kendes på de femegede hjul og baghjulenes skivebremser. Som den eneste dieselversion havde specialmodellen GTI TDI med 110 hk Plus-undervogn, mens GTI 16V (2,0 med 110 kW (150 hk)) og VR6 som standard havde ABS-bremser og EDS-system (antiblokeringssystem med elektronisk differentialespærre op til ), som til GTI 8V kunne tilvælges mod merpris.
1992 Specialmodel Europe. Fører- og passagerairbag nu tilgængelig fra fabrikken som ekstraudstyr; biler uden fabriksmonterede airbags kunne på værkstederne eftermonteres med førerairbag. Omfangsrig tilbagekaldelsesaktion (bl.a. airbags). Sedanversion Vento. Yderligere motorer: 1,6 55 kW (75 hk), afløste 1,8 med samme effekt i Limousine med manuel gearkasse fra slutningen af 1992 (fortsat tilgængelig med automatgear samt i Cabriolet, Variant og Vento). 2,0 GTI 16V 110 kW (150 hk).
1993 Juli: Stationcarversion Golf Variant. September: Ny cabriolet. Yderligere motorer: 1,8 66 kW (90 hk) nu også tilgængelig med firehjulstræk kaldet Syncro. 2,8 VR6 128 kW (174 hk) nu også tilgængelig med automatgear. 1,9 TDI 66 kW (90 hk) med direkte indsprøjtning.
1994 Specialmodeller: Pink Floyd Savoy Highline GTI Edition New Orleans Version Ecomatic med hvirvelkammerdiesel 47 kW (64 hk) og start/stop-system. Yderligere motorer til modelår 1995: VR6 med opboret 2,9-litersmotor, udelukkende som Syncro (= firehjulstræk) med 140 kW (190 hk). Ny 1,6-liters benzinmotor med 74 kW (100 hk). Tekniske nyheder til modelår 1995: Elektronisk startspærre nu standardudstyr. På dieselmotorerne med 47 kW (64 hk) og 55 kW (75 hk) bortfalder fra oktober det mekaniske koldstartstræk ved førerpladsen.
1995 Yderligere specialmodeller til Tyskland: CL Extra Avenue VR6 Edition Rolling Stones Colour Concept i farverne rød, gul, blå, grøn eller sort med Recaro-læderudstyr i sort eller tilsvarende bilfarve Movie Tekniske nyheder til modelår 1996: Mindre facelift med komplet i bilens farve lakerede kofangere og afrundede sideblinklys i forskærmene. Dobbelt airbag nu standardudstyr. Handskerum med klap nu også i forbindelse med passagerairbag. Nye hhv. modificerede motorer til modelår 1996: "Citystromer"-elbilversion med 17,6 kW-elektromotor. Ny 1,9 SDI-dieselmotor med direkte indsprøjtning og 47 kW (64 hk). 1,4 44 kW (60 hk) og 1,6 55 kW (75 hk) nu med multipoint- i stedet for monopoint-indsprøjtning.
1996 Yderligere specialmodeller: Bon Jovi 20 Jahre GTI Nyt ABS-system uden bremsekraftregulator på bagakslen. Januar: Ny, stærkere version af 1,9 TDI (kan kendes på den røde fane til højre for I'et) med 81 kW (110 hk) og 235 Nm. Har som eneste dieselmodel Plus-undervogn. Tekniske nyheder til modelår 1997: Fra september er ABS standard i samtlige versioner (hidtil kun VR6). Sideairbags i forsæderne tilgængelige som ekstraudstyr.
1997 Udstyrsvarianterne CL og GL omdøbes i Tyskland til Trendline hhv. Comfortline. Yderligere specialmodeller: GT Special med 100 hk-benzinmotor og bl.a. dobbelt udstødningsrør. Wilder Süden i joint venture med SDR 3 Joker (el-betjent soltag, passagerairbag, kombiinstrument med sølvfarvede instrumentskiver, sorte tal og røde visere, grønne varmedæmpende ruder, afmørkede baglygter, hvide blinklys fortil, sidespejlshuse i bilens farve, radioanlæg "alpha" med to højttalere) Family (i stedet for Europe) Variant Yachting (frem til produktionens indstilling) Otmar Alt Art-Edition (til 1000 eksemplarer begrænset version af GT Special med specielt dellæderudstyr inkl. sædevarme og sideairbags) med 1,6-liters benzinmotor med 74 kW (100 hk) eller 1,9-liters TDI-dieselmotor med 81 kW (110 hk). December: Produktionen af Golf III Limousine indstilles efter en produktion på 4.085.300 eksemplarer; Variant og Cabriolet fortsætter indtil videre i produktion.
1998 April: Facelift af Golf Cabriolet med designelementer fra Golf IV.
1999 Februar: Afslutning af produktionen af Golf III Variant. Den Golf IV-baserede efterfølger kommer på markedet i maj.
2002 Juni: Afslutning af produktionen af Golf III Cabriolet. En efterfølger følger først i 2011 på basis af Golf VI.
Udstyrs- og motorvarianter Golf TDI thumb|1,9 TDI-motor med 81 kW (110 hk) Efter at Fiat i 1987 som den første fabrikant havde introduceret en turbodieselmotor med direkte indsprøjtning med en effekt på 66 kW (90 hk) i modellen Fiat Croma TD i.d., fulgte i 1989 Audi 100 med en femcylindret 2,5-litersmotor med 88 kW (120 hk). Dette koncept fik hos Volkswagen den i Tyskland beskyttede marketingbetegnelse TDI. I 1992 fik Audi 80 en 1,9-liters TDI-motor med fire cylindre, som i 1993 fulgte i Golf III under betegnelsen Golf TDI. Motoren med elektronisk styret fordelerindsprøjtningspumpe havde en effekt på 66 kW (90 hk) og et maksimalt drejningsmoment på 202 Nm. Derved havde Volkswagen i den lille mellemklasse igen en konkurrencedygtig dieselmotor, som hvirvelkammermotoren med "Softturbo" og 55 kW (75 hk) hverken kunne overgå i forhold til omdrejningsvillighed eller brændstofforbrug.
Introduktionen af TDI-motoren markerede en milepæl for Golf: For første gang fandtes der en stærkere dieselmotor, hvor den irriterende forglødning så godt som bortfaldt. Dertil kom som følge af den højere virkningsgrad et væsentligt lavere brændstofforbrug end hos konventionelle dieselmotorer, hvilket dog skete på bekostning af varmeydelsen ved lave temperaturer. Motorgangen var som følge af den direkte indsprøjtning også lidt mere rå, og det samlet set lavere omdrejningsniveau måtte udlignes med en meget langt udvekslet gearkasse. Optisk kunne TDI-modellerne kendes på det karakteristiske nedadbøjede dobbeltudstødningsenderør.
To år senere, fra modelår 1996, kom TDI's endegyldige gennembrud med en betydeligt stærkere version. Ved tilpasning af parametrene i motorstyreelektronikken i kombination med en turbolader med justerbare føringsvinger (variabel turbinegeometri) og større indsprøjtningsdyser (huldiameter 205 µm, på 66 kW (90 hk) kun 186 µm) kunne der opnås en effekt på 81 kW (110 hk). Ved en identisk køremåde var brændstofforbruget ikke større end i 66 kW (90 hk)-versionen. Den stærkere motorvariant kunne bagfra kendes på en rød bjælke til højre for I'et i TDI-skrifttrækket. For første gang kunne der tales om en sportslig dieselmotor, og desuden var det maksimale drejningsmoment ligeså stort som hos VR6-benzinmotoren. Med denne motor kunne Golf GTI for første gang også fås med dieselmotor.
Gennem TDI's elektroniske motorstyring var en simpel effektforøgelse i vidt omfang for første gang mulig ved hjælp af chiptuning uden at skulle udføre konstruktive ændringer på motoren.
Golf GTI thumb|Volkswagen Golf GTI I november 1991 blev Golf III og dermed også den tredje generation af Golf GTI introduceret. Modellen fandtes med en 2,0-liters firecylindret motor med otte ventiler og 85 kW (115 hk) samt fra 1993 en 16-ventilet udgave med 110 kW (150 hk).
I 1994 kom en specialmodel GTI Edition, som fra fabrikken var udstyret med farvet vinduesglas, el-ruder, kørecomputer, alarmanlæg, sportsundervogn med 205/55/15-dæk på enten Speedline- eller BBS-fælge, dobbelt airbag og Recaro-sportssæder i GTI Edition-design.
Fra 1996 til 1997 fandtes specialmodellen 20 Jahre GTI, som også kunne fås med TDI-dieselmotoren med 81 kW (110 hk).