Druestrup er en bebyggelse på Sydsjælland i Sønder Dalby Sogn under Faxe Kommune i Region Sjælland. Bebyggelsen ligger lidt øst for Dalby og nord for Freerslev Å.
Landsbyen nævnes 1469 (Drwsdrop) og blev udskiftet i 1799.
I 1664 havde byen 3 huse samt 5 gårde: En til Bregentved, en til Egedegård, en til Tryggevælde, en til Kapitelgodset i Roskilde og en til Karisegård.
I byen ligger gårdene Vestergård, Druestrupgård, Nøddegård, Druebrogård og Estrupgård.
Kilder Trap, J. P. Danmark. Præstø Amt. Bind IV, 5. udg., 1955. Majvang, Arne Dalby og Tureby Sognes Historie I-III, 1960-63.
Kategori:Lokaliteter i Faxe Kommune