Estland ;Becker-Christensen, Christian: "Politikens Nudansk Ordbog med etymologi", 3. udgave, 2. oplag (2006). JP/Politikens Forlagshus A/S (, udtalt ['e:sti]), officielt Republikken Estland (), er et land i den baltiske region i Nordeuropa. Det grænser mod nord til Finske Bugt, til vest mod Østersøen, til syd mod Letland (343 km) samt den østlige grænse mod Rusland (338,6 km), som hovedsagelig består af søen Peipus på 3.555 km².Republikken Estland på "Wayback Machine" (arkiveret 21. juli 2011). Officiel hjemmeside for Republikken Estland. Estland har søgrænser over Østersøen mod vest med Sverige og Finland i nord. Estland har et samlet areal på 45.227 km², heraf vand 2.839 km², landareal på 42.388 km², og har et fugtigt fastlandsklima.
Estland er en demokratisk, parlamentarisk republik, der er inddelt i 15 amter, som er statslige, ikke kommunale, forvaltningsenheder, og 78 (siden 28. november 2025) kommuner, heraf 15 bykommuner ((ental) linn) og 63 landkommuner ((ental) vald), og dets hovedstad og største by er Tallinn. Med et indbyggertal på 1.374.687 (1. januar 2024) er det et af de mindste lande befolkningsmæssigt i Den Europæiske Union, Eurozonen og den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATO). 31. december 2021 boede 614,567 indbyggere i amtet Harjumaa, areal 4.309 km² landareal (142,62 (uden Tallinn kommune 42,59) indbyggere per km²), som Tallinn (437.817 indbyggere på 159 km² med 2.753 indbyggere per km² (31. december 2021)) er en del af, og 717.257 (18,83 indbyggere per km²) i resten af Estland på 38.079 km² landareal. Omkring halvdelen af indbyggerne bor i de fire mest folkerige kommuner. For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine#Eksterne henvisninger.
Som et industrialiseret land med en avanceret højindkomst-økonomi"Estlands økonomiske mirakel: Et model for udviklingslandene". Global Politician. Arkiveret fra originalen på d. 28. juni 2011. Hentet d. 5. juni 2011. er Estland medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Estere er et finsk folkeslag, og dets officielle sprog er estisk, der er et sprog i den østersøfinske familie, tæt knyttet til finsk, og fjernt knyttet til de samiske sprog. Estland er også en del af Schengenområdet.
Etymologi
left|thumb|Landsvalen (estisk: suitsupääsuke) er Estlands nationalfugl og sammen med kornblomsten landets nationale symboler. Navnet Estland ses formentlig først hos den romerske historiker Tacitus, der i sin bog Germania (ca. 98 e.Kr.) beskrev et folk kaldet Aestii. Tilsvarende gamle skandinaviske sagaer henviser til et land kaldet Eistland, tæt på det danske, tyske, hollandske, svenske og norske udtryk Estland. Tidlig latin og andre gamle versioner af navnet er Estia og Hestia.
Historie
thumb|left|Dansk slot i Kuressaare Estland har været befolket af finsk-ugriske stammer siden forhistorisk tid. De blev kristnet efter langvarige korstog, som endte i 1227, da Danmark havde erobret den nordlige del af landet og den tyske ridderorden Sværdridderne den sydvestlige del. Danmark beholdt det nordvestlige Estland besat indtil år 1346. Efter dette var der tysk herredømme i den nordlige del af landet, indtil Sverige erobrede denne del i 1561. Der var dog russiske invasioner i både 1481 og 1558, men de blev begge slået tilbage. Den sydlige del, Livland, var under tyske styrer, til Den polsk-litauiske realunion erobrede provinsen i 1580'erne.
I 1300 og 1400-tallet voksede hovedstaden Tallinn voldsomt, og den blev en Hansestad i Hanseforbundet. Navnet betyder "Danskerborgen". Estland blev protestantisk i 1524.
I 1625 kom hele fastlands-Estland under svensk herredømme. Svenskerne beholdt den administrative inddeling i to provinser. Estland var betegnelsen på kyststriben i nord langs Den Finske Bugt, mens Livland i syd også omfattede dele af det nuværende Letland. Denne inddeling varede indtil 1900-tallet. Kong Gustav II Adolf tvang den tyske adel til at give bønderne større frihed og oprettede et trykkeri og et (tysksproget) universitet i Tartu i 1632.
Under Den Store Nordiske Krig blev Sverige knækket som stormagt, da Rusland erobrede Estland og Livland i 1710. En erobring, som blev bekræftet ved Freden i Nystad i 1721. Men godsejerne og byboerne forblev overvejende tysktalende under hele det russiske styre, og estisk sprog blev stort set kun talt af bønderne.
Efter det russiske kejserriges sammenbrud under Oktoberrevolutionen erklærede Estland sig uafhængig d. 24. februar 1918. I 1934 indførtes diktatur i Estland. thumb|left|Estland, 1920-1940
Sovjetunionen tvang Estland til at tillade oprettelsen af militærbaser i oktober 1939 som følge af hemmelige tillæg til Molotov-Ribbentrop-pagten med Tyskland. I juni 1940 blev landet fuldstændig besat, og Sovjetunionen tog fuld kontrol over styret. Ved et valg samme år fik kommunisterne flertal i parlamentet, som anmodede om, at landet måtte blive optaget i Sovjetunionen som Estiske SSR. Det skete formelt i august 1940, men tilføjelsen blev ikke anerkendt af andre stater end Tyskland og dets allierede. Mange politikere, militære og intellektuelle, blev henrettet eller deporteret.
I 1941 kom Estland under tysk besættelse, da Tyskland angreb Sovjetunionen.
Sovjetiske styrker genbesatte Estland i 1944. De sovjetiske styrker deporterede tidligere medlemmer af Waffen-SS og andre nazister ved massedeportationer i marts 1949. Sideløbende gennemførte de en tvangskollektivisering. Forholdene bedrede sig dog gradvist efter Stalins død. Grundet naboskabet til Finland og adgangen til at se finsk fjernsyn (samt det nære slægtskab mellem finsk og estisk sprog) blev Estland den af sovjetrepublikkerne, som blev stærkest påvirket af vestlige værdier og vestlig kultur. Under det sovjetiske "tøvejr" med glasnost og perestrojka voksede en politisk bevægelse for national selvstændighed frem. Sovjetunionens sammenbrud gjorde løsrivelsen mulig.
Det estiske medlemskab i Sovjetunionen varede til d. 20. august 1991. De sidste tidligere sovjetiske tropper forlod Estland d. 31. august 1994.
Det danske inspektionsskib Beskytteren blev doneret til Estlands flåde den 21. november 2000, hvor skibet blev omdøbt til Admiral Pitka.
Estland blev medlem af EU den 1. maj 2004. Estland blev desuden medlem af NATO i 2004.
Omstridte grænser
Estlands grænser er omstridte. Ved Freden i Tartu i 1920 kom områder øst for floden Narva samt Petserimaa mod sydøst under Estland. Disse områder var en del af Estland fra 1920 til 1945, da Sovjetunionen under besættelsen af Estland ensidigt gennemførte en grænseregulering, der gjorde områderne øst for floden Narva samt dele af Petserimaa til en del af Russiske SFSR. Denne grænseændring er aldrig blevet anerkendt af Estland, som fortsat hævder 1920-grænsen som den eneste lovlige.Eest Vabariigi Põhiseadus; Tallinn 1992; s. 39 (grundlovens § 122) Da Estland genvandt sin selvstændighed skete det ved at genoprette republikken fra før besættelsen i stedet for en pro forma-udtrædelse af Sovjetunionen. Følgen er, at den de facto-grænse, der findes mellem Estland og Rusland kaldes "kontrollinjen" i Estland for derved ikke at anerkende den juridisk som grænse. Der er foregået grænseforhandlinger mellem de to lande, men til dato (2016) er en formel grænseaftale ikke trådt i kraft.
Politik
Forfatningsforhold
Estlands politiske forhold reguleres gennem grundloven, Eesti Vabariigi Põhiseadus. Denne blev godkendt den 28. juni 1992 i henhold til § 1 i Estlands grundlov af 1938 (Estland betragter al lovgivning vedtaget under den sovjetiske besættelse af landet som værende ugyldig og betragter sig som fortsættelsen af den estiske republik af 24. februar 1918).Eesti Vabariigi Põhiseadus, s. 5
Republikken
Estland er en selvstændig og uafhængig republikEesti Vabariigi Põhiseadus, § 1. Al magt ligger hos folket, som styrer ved et folkevalgt parlament og ved særlige afgørelser tillige ved folkeafstemninger.
Præsidenten thumb|Kadriorg Slot () er bolig for den estiske præsident () Landets øverste leder er præsidenten, Vabariigi PresidentEesti Vabariigi Põhiseadus, § 77. Præsidenten kan i henhold til grundlovenEesti Vabariigi Põhiseadus, § 79 vælges af parlamentet ved at få mindst 2/3 af parlamentsmedlemmernes støtte. Hvis dette ikke opnås ved første afstemning, holdes en ny, hvor nye kandidater kan opstilles. Hvis der fortsat ikke opnås den krævede tilslutning, stemmes mellem de to kandidater, som fik flest stemmer i 2. runde. Er der fortsat ikke opnået tilslutning, indkaldes en valgmandsforsamling, Valimiskogu, udpeget af kommunerne. Disse afgør ved almindeligt flertal hvem af de opstillede kandidater, der vælges til præsident.
Præsidentens embedstid er 5 årEesti Vabariigi Põhiseadus, § 80.
Præsidentens beføjelser erEesti Vabariigi Põhiseadus, § 78 blandt andet: at repræsentere riget internationalt, at udpege diplomater efter indstilling fra regeringen, at godkende alle folkevalgte love, at åbne parlamentet efter nyvalg, at udpege og afskedige regeringsmedlemmer, at udpege rigsrettens formand, den estiske nationalbanks formand, riigikontrollör, õiguskantsler samt forsvarets øverstbefalende, at udnævne den estiske nationalbanks præsident efter indstilling fra nationalbankens bestyrelse, at udnævne dommere til domstole, at erklære krigstilstand og almen mobilisering, at uddele hædersbevisninger med videre.
Præsidenten kan tilbagevise et af parlamentet vedtaget lovforslag, hvis det ikke anses for at være i overensstemmelse med den estiske grundlovEesti Vabariigi Põhiseadus, § 107. Denne ret er ikke sjældent blevet brugt.
Magtens tredeling
thumb|Toompea Slot () er hjemsted for Riigikogu (det estiske parlament).
Parlamentet
Den lovgivende magt i Estland ligger hos et folkevalgt parlament, RiigikoguEesti Vabariigi Põhiseadus, § 59, bestående af 101 medlemmerEesti Vabariigi Põhiseadus, § 60. Parlamentsmedlemmer må ikke sidde i noget andet officielt embedeEesti Vabariigi Põhiseadus, § 63.
Ved parlamentsvalg har alle estiske borgere fra 21 år og opefter stemmeret og ret til at opstille som kandidat. Udlændinge har ikke stemmeret til parlamentsvalg.
Valgene til Riigikogu sker i 12 valgkredse (estisk: valimisringkond), idet der vælges flere repræsentanter i hver valgkreds: valimisringkond nr 1 – Tallinna Haabersti, Põhja-Tallinna og Kristiine linnaosa (bydele); valimisringkond nr 2 – Tallinna Kesklinna, Lasnamäe og Pirita linnaosa; valimisringkond nr 3 – Tallinna Mustamäe og Nõmme linnaosa; valimisringkond nr 4 – Harjumaa (fraset Tallinn) og Raplamaa; valimisringkond nr 5 – Hiiumaa, Läänemaa og Saaremaa; valimisringkond nr 6 – Lääne-Virumaa; valimisringkond nr 7 – Ida-Virumaa; valimisringkond nr 8 – Järva- og Viljandimaa; valimisringkond nr 9 – Jõgeva- og Tartumaa (fraset Tartu); valimisringkond nr 10 – Tartu by; valimisringkond nr 11 – Võru-, Valga- ja Põlvamaa; valimisringkond nr 12 – Pärnumaa. Spærregrænsen er på 5%.
Valg finder sted hvert 4 år. Der kan ikke udskrives valg i utide. Der har siden Estlands genetablerede selvstændighed været afholdt valg til Riigikogu i 1992, 1995, 1999, 2003, 2007, 2011 og 2015.
Parlamentets beføjelser er blandt andetEesti Vabariigi Põhiseadus, § 65: at vedtage love, at beslutte at sætte beslutninger ud til folkeafstemning, at godkende eller afvise internationale aftaler, at udnævne formand og medlemmer til rigsretten, at udnævne medlemmer til den estiske nationalbanks bestyrelse, at fastsætte regler for officielle ordener og hædersbevisninger, at erklære riget i krigstilstand, beslutte mobilisering og demobilisering, at vedtage erklæringer rettet til befolkningen, andre riger og internationale institutioner.
Parlamentets møder er åbne, hvis ikke mindst 2/3 beslutter andet, og afstemninger er åbne, undtagen ved udnævnelser til embederEesti Vabariigi Põhiseadus, § 72. Beslutninger, herunder vedtagelse af love, sker ved almindeligt flertalEesti Vabariigi Põhiseadus, § 73.
Europaparlamentet
Ved valg til Europaparlamentet udgør hele landet een valgkreds. Estland har 5 repræsentanter i EP.