Vestgribbe (Cathartidae) er en familie af fugle med syv arter af amerikanske gribbe og kondorer. Familien er geografisk afgrænset til Nord- og Sydamerika, hvor de findes fra Ildlandet til det sydlige Canada.

Klassifikation Den taksonomiske placering af denne familie er omdiskuteret. Oprindeligt regnedes den til samme gruppe som alle andre rovfugle og senere mente man på baggrund af DNA-undersøgelser, at den var nærmere beslægtet med storkefuglene. De seneste resultater fra DNA-forskningen tyder dog på at falke, høge og vestgribbe repræsenterer tre uafhængige udviklingslinjer. Derfor bliver vestgribbene nu ofte tillagt sin egen orden, Cathartiformes. Der er dog stadig usikkerhed, så vestgribbene er her placeret i Accipitriformes sammen med f.eks høgefamilien.

Slægt: Coragyps Ravnegrib (Coragyps atratus) Slægt: Cathartes Kalkungrib (Cathartes aura) Gulhovedet grib (Cathartes burrovianus) Stor gulhovedet grib (Cathartes melambrotus) Slægt: Gymnogyps Californisk kondor (Gymnogyps californianus) Slægt: Vultur Andeskondor (Vultur gryphus) Slægt: Sarcoramphus Kongekondor (Sarcoramphus papa)

Noter

Kilder Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Cathartidae

Kategori:Nordamerikas fauna