thumb|Allan mindesmærke på Le Mans-banen Allan Simonsen (5. juli 1978 i Odense - 22. juni 2013 i Le Mans) var en dansk racerkører bosat i Melbourne i Australien. Han blev nummer 4 i gokart VM 1994 og var indehaver af 4 danske og skandinaviske gokarttitler. I 1998 vandt han sølv i EM for gokarts.
Allan Simonsen blev først for alvor kendt i de danske medier under Le Mans 2007, da han sammen med danske Lars Erik Nielsen og Pierre Ehret fik en tredjeplads i GT2 klassen.
Privatliv Simonsen havde en kæreste ved navn Carina. Sammen havde de en datter, som blev født i 2012.Kæreste og datter Hentet 23. juni 2013
Død Simonsen døde som følge af de kvæstelser, han pådrog sig ved en ulykke under Le Mans-løbet i 2013, hvor han forulykkede kort tid efter starten var gået.Ekstrabladet.dk: Dansk Le Mans-kører død af sine kvæstelser , 22. juni 2013 Simonsen lå nummer ét i sin kategori i løbet, kørende for Aston Martin, da ulykken indtraf. I en pressemeddelelse fortæller Le Mans-arrangørerne, at Allan Simonsen var ved bevidsthed umiddelbart efter ulykken. Han døde af sine kvæstelser kort tid efter, at han var blevet kørt i ambulance hen til lægetjenesten ved Le Mans.
Allan Simonsen stillede op for det rent danske hold i en Aston Martin i amatørklassen LM GTE Am sammen med holdkammeraterne Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen. Uheldet betød, at samtlige deltagere i Le Mans i noget tid måtte løfte foden fra speederen, mens en safety car kom på banen, så området, hvor Allan Simonsen forulykkede, kunne blive ryddet. Allan Simonsen var en erfaren racerkører, der det år kørte sit syvende Le Mans. Han blev 34 år gammel og efterlod sig en kæreste og en datter på ét år.sporten.tv2.dk:
Efter ulykken blev de pårørende kontaktet af Aston Martin, der tilbød at trække alle deres biler ud af løbet til ære for ham. Familien takkede nej til tilbuddet.dr.dk: Død racerkørers familie bad løb fortsætte , 22. juni 2013
Racerkarriere Resultater over 24 timers løbet ved Le Mans Le Mans History
År Klasse Nummer Bil Hold Co-Drivers Omgange Position. KlassePosition. 2007 LMGT2 93 Porsche 911 GT3 RSR (997) Autorlando Sport Lars Erik Nielsen Pierre Ehret 309 21. 3. 2008 LMP2 44 Lola B07/40 Kruse Schiller Motorsport Jean de Pourtales Hideki Noda 147 Udgået. Udgået. 2009 LMGT2 89 Ferrari F430 GT Hankook - Team Farnbacher Dominik Farnbacher Christian Montanari 183 Udgået. Udgået. 2010 LMGT2 89 Ferrari F430 GT Hankook - Team Farnbacher Dominik Farnbacher Leh Keen 336 12. 2. 2011 LM GTE Pro 89 Ferrari 458 Italia Hankook - Team Farnbacher Dominik Farnbacher Leh Keen 137 Udgået. Udgået. 2012 LM GTE Am 99 Aston Martin Vantage V8 Aston Martin Racing Christoffer Nygaard Kristian Poulsen 31 Udgået. Udgået. 2013 LM GTE Am 95 Aston Martin Vantage V8 Aston Martin Racing Christoffer Nygaard Kristian Poulsen 2 Le Mans 24h live results Udgået. Udgået.
Kilder
Eksterne henvisninger
Allan Simonsens officielle hjemmeside Allan Simonsens CV
Hjemmesiden for Allans Simonsens Le Mans Team
Kategori:Motorsportsfolk fra Danmark Kategori:Personer fra Odense Kategori:Omkomne ved motorsport