thumb|Check ind-kortlæser til Rejsekort, som står på de fleste jernbane- og metrostationer i hele Danmark. thumb|Check ud-kortlæser til Rejsekort.
Rejsekort var et elektronisk billetsystem til offentlige transportmidler i Danmark. Virksomheden Rejsekort A/S havde sammen med leverandøren East-West Denmark Aps (der er ejet 80 % af Thales og 20 % af Accenture) det overordnede ansvar for driften og udviklingen af kortet.
Rejsekortet blev i forsommeren 2026 afløst af det fysiske kort Basiskort og forskellige apps til Android- og iOS-baserede mobiltelefoner.
Rejsekortsystemet var i brug i det meste af Danmark, og i Nordjylland og på Vestsjælland efter klippekortene afskaffedes i 2013. I Hovedstadsregionen var det oprindelig planen at stoppe salget af klippekort fra sommeren 2013,19/2-2013 Glemmer du også at tjekke ud? Rejsekort gav 200.000 dummebøder, version2.dk. Hentet 19/2-2013 men det blev først udskudt til den 1. juni 2014DSB: Senere udfasning af klippekort og siden til den 12. oktober 2014. Salget af klippekort til brug i hovedstadsområdet stoppede endegyldigt den 8. februar 2015, og den 30. juni samme år var sidste anvendelsesdato. I september 2014 var der udstedt 900.000 rejsekort i Danmark.Rejsekortet kan stadig ikke afløse klippekortet. DR. Hentet 20/10-2014 Ved udgangen af 2016 var der 2 mio. aktive rejsekort, svarende til at 7 ud af 10 brugere af kollektiv trafik har et rejsekort til rådighed.
Systemet var genstand for kritik, bl.a. fordi leverandørerne ikke kunne overholde de aftalte tidsfrister og i juli 2008 kun havde indledt mindre dele af de lovede pilotdriftsforsøg. Som følge heraf måtte tidsfristerne genforhandles i en række tillægsaftaler. Der var været rettet kritik af den samlede pris for kortet, prisen for brugerne, der ofte overskrider prisen på traditionelle billetter, brugervenligheden, teknologien, pålideligheden og datasikkerheden.
Systemet med elektronisk betaling af rejser findes flere steder i verden, og det danske lignede disse ganske meget, da det på samme måde integrerer betaling af flere forskellige typer offentlig transport. I London findes f.eks. Oyster fra 2003, der dækker ca. 34 mio. mennesker. Det danske rejsekort skilte sig dog ud ved stort set at være landsdækkende.
Taksering
En af grundtankerne bag rejsekortet var at afskaffe de forskellige amtslige takseringssystemer. De var alle zonetakstsystemer, men varierede på prisudregningsmetoden. Samtidigt var der især for DSB et problem med, at rejserne ofte begyndte i ét amtsligt system og sluttede i et andet. DSB havde derfor sit eget overordnede system, der skulle håndtere rejser mellem amter og samtidigt kunne følge amtslige regler for rejser inden for samme amt.
Den oprindelige grundtanke i rejsekortets takseringssystem var, at det skulle være ren afstandsberegning fra rejsens start til rejsens afslutning, uanset hvor mange og hvilke transportmidler der blev benyttet undervejs. Dette kunne dog hurtigt give problemer pga. Danmarks geografi, hvor rejser med offentlig transport normalt vil foregå via Fyn og dermed belaste systemet voldsomt, selv om der ville være relativt kort i fugleflugtslinje mellem start og destination. Et andet problem var, at man med den konstruktion kunne opnå en rabat ved at benytte bus ved starten og afslutningen af rejsen, hvis disse bragte en nærmere det oprindelige udgangspunkt, end togrejsen havde gjort.
Resultater er blevet, at man med udgangspunkt i trafikselskabernes zoner betaler en pris, der bestemmes af antal af zoner i fugleflugt mellem start og slut. Ved rejser indenfor takstområderne er der for hvert antal zoner fastsat en maksimal rejsetid. Rejser man ud over denne maksimale rejsetid for det antal zoner, man rejser i fugleflugt, betaler man for det antal zoner, som skal til, for at ens tidsforbrug er inden for den maksimale rejsetid. Ved regionale og landsdækkende rejser er tid ikke en faktor; man betaler kun for længde i zoner. Hvis man på sin rejse mellem A og B kommer forbi X, og både zoneafstanden A-X og zoneafstanden B-X er længere end zoneafstanden A-B, betaler man i praksis for to rejser (A-X og X-B).
Teknik Overordnet
Rejsekort baserede sig på et trådløst smartcard med terminaludstyr på stationer og i busser, RFID. De kommunikerede regelmæssigt med et centralsystem, hvor udførte transaktioner sendtes til afregning og visning på internet over kunder, og internetbetaling, opsætningsdata mv. sendtes ud til de decentrale systemer.
Det fysiske rejsekort Rejsekort var et trådløst smartcard, som indeholdt oplysninger om korttype, indehaver, rejsestatus samt indestående beløb og tidligere foretagne rejser. Grundidéen var, at det var kortet, der var det styrende og at det bar alt kendt information. Dette muliggjorde en kontrol af den rejsende til enhver tid ved at aflæse kortet med en håndterminal.
Rejsekortet var krypteret og beskyttet via nogle systemnøgler, der gav adgang til at læse eller skrive på kortet.
Rejsekortet var baseret på Mifare Classic-kort, som er et kort, det allerede fra Rejsekortets introduktion var let og hurtigt at bryde krypteringen på. Det var planen, at man i perioden 2013-2016 vil gå over til Mifare Plus-kort, hvor kortsikkerheden var højere. I Holland har der været eksempler på, at sårbarheden på Mifare Classic kunne udnyttes.
Terminaludstyr
Kortet arbejdede sammen med ind- og udtjekningsterminaler. Disse var placeret ved ind- og udgange på stationer og i busser.
Ved at holde kortet hen til en indtjekningsterminal kunne terminalen tjekke, om kortet var gyldigt, og om der var penge på kortet. Hvis dette var tilfældet, foretog terminalen et tjek ind og kvitterede med et bip. Terminalen var udstyret med et display, der viste supplerende informationer. Kortet villee nu indeholde oplysninger om, at det var tjekket ind, og hvor det var sket, samt at der ville være trukket et beløb fra kortet til dækning af rejsen for det tilfælde, at der ikke tjekkedes ud ved afslutningen på rejsen.
Ved indtjekning blev kortet opdateret på diverse oplysninger som f.eks. automatisk optankning, om kortet var under mininumsgrænsen, opdatering af saldo i forbindelse med optankning via internettet og ændringer af tankop-aftale.
Når kortet holdtes op mod en udtjekningsterminal, fortog kortet et tjek-ud. Det vil sige at rejsens slutpunkt blev registreret. Samtidig blev rejsens pris udregnet, og saldoen på kortet blev justeret, så det samlede beløb, der blev trukket for rejsen, svarede til rejsens pris, og kortets status blev ændret til tjekket-ud.
Terminaludstyr i busser og på stationer var et standardsystem, som var let tilpasset til danske formål og indpakket i et nyt design. De kommunikerede med en computer i hver bus eller på stationen, som samlede transaktionsdata fra terminaler og havde lister over spærrede kort og de opdateringer, som skulle lægges på kortet, hvis det kom forbi denne station eller bus.
Kom et kort i en lomme utilsigtet for tæt på en terminal, kunne det blive aflæst, uden at det var hensigten. Dette kunne forhindres ved at anbringe kortet i en metalæske eller tilsvarende metalbeskyttelse, der virkede som et Faradaybur, så kortet skulle tages ud af æsken for at kunne aflæses og opdateres.
Øvrige udstyr Derudover var der automater på stationer mv, samt udstyr på salgssteder som stationer, kiosker og kundecentre.
Det centrale system
Bag terminaludstyret var der et centralsystem, system - back-office, som brugtes til at administrere og styre kortet, samt at yde service overfor kunder via internettet.
Stationerne kommunikerede med det centrale system ca. hver 4. time og busserne mindst 1 gang i døgnet, når de stod parkeret ved garageanlæg el.lign.
Backofficesystemmet bestod bl.a. af: Håndtering af rejsetransaktioner fra busser og stationer. Oprettelse af kort, spærring af kort. Håndtering af tankop aftaler. Håndtering af opsætning af takstsystem og takster. Afregning af indtægter til trafikselskaberne. Håndtering af takstsystem, priser, zone mv. Internetportal til kundebetjening. Brugerhåndtering for medarbejder i trafikselskaber mv. Regnskab. Statistik
Forskelle imellem det danske system og andre systemer
De forskelle der her: fælles system for hele landet hele rejsen er sammenhænge i hele landet uanset trafikselskaber tankop og tankop aftaler var med fra starten der er fælles system til kundeservice, salg mv.
Det danske system er fælles for alle danske trafikselskaber. Det hollandske system, som kommer fra den leverandør, er det centrale system mindre end i Danmark og mange af funktionerne varetages af de tilsluttet selskaber. Erfaringerne i Holland har været at det har kompliceret forholdet imellem leverandøren og trafikselskaberne, og det ville man i Danmark undgå ved at samle kontakten i mellem leverandøren og trafikselskaberne i et fælles selskab. Man havde håbet på stor genbrug fra Holland, men det meste af back-office-systemet er blevet nyudviklet til det danske rejsekortsystem.
Fremtiden
Rejsekort A/S følger udviklingen af NFC. Da RFID chippen som bruges af rejsekortet er konvertibel med teknologien i NFC. Dog mangler en infrastruktur til at håndtere det, da der mangler aftaler og organisation på området.
Derudover har Rejsekort A/S tanker om at udvikle en app til NFC-mobiltelefoner, der kan bruges til aflæsning af kortet og opladning af rejsekortet. I 2021 udførtes analyser som forberedelse for udvikling af en app, som kom i drift i 2025. Det fysiske Rejsekort sluttede 28.maj 2026, og afløstes af Basiskort.
Historie Idéen til rejsekort opstod i midten af 1990'erne, og var oprindeligt et samarbejde mellem DSB, Ørestadsselskabet (Metroselskabet) og HT (Movia). 2003 stiftede trafikselskaberne, amter og kommuner "Rejsekort A/S", der skulle skal stå for udviklingen, udbudshåndteringen og gennemførslen af projektet. 2005 blev rejsekortet vedtaget i Folketinget og blev indskrevet i "Lov om trafikselskaber".Rejsekort.dk – Projektforløb 2005 afgjordes udbuddet af rejsekortet, med East-West Denmark Aps som vinder.Tre konsortier har budt på elektroniske rejsekort – ingeniøren.dk 5. maj 2004Rejsekort tættere på leverandør – ingeniøren.dk 13. december 2004 2007 startede en pilottest, men i mindre omfang end aftalt. Tidsfrister blev udskudt.Nyt rejsekort plaget af børnesygdomme – dr.dk 5. december 2007 2008 forhandlede Rejsekort A/S om den 4. tillægsaftale. Under forhandlingerne truede Movia med at trække sig ud pga. yderligere udskydelse af projektets tidsfrister.Fakta: Rejsekort-sagen – Børsen 30. maj 2008 Den nye tillægsaftalen blev indgået i juni 2008.Rejsekort indgår tillægsaftale med leverandøren East-West, pressemeddelelse fra Rejsekort A/S den 26. juni 2008Tre år forsinket: Leverandør fejlvurderede dansk rejsekort totalt – ingeniøren.dk 27. juni 2008Movia støtter rejsekort trods forsinkelse – dr.dk den 27. juni 2008 Den nye aftale medførte, at organisationen på begge sidder blev styrket – Rejsekort A/S gik fra 11 til 16 medarbejdere i slutningen af 2008, 31 medarbejdere i 2009 for at få en mere aktiv styring af projektet fra Rejsekort A/S.Rigsrevisionens beretning pkt.75 Der kom en ny tidsplan, hvor projektet blev 3 år forsinket i forhold til de oprindelige planer og direktøren blev udskiftet.Direktør for forsinkede elektroniske billetter smidt på porten – ing.dk tirsdag den 1. juli 2008 2009-10 blev der installeret udstyr til Rejsekort på flere større S-togsstationer, bl.a. på Hillerød Station og Københavns Hovedbanegård.