Operation Cobra var kodenavnet på en offensiv, som blev igangsat af 1. amerikanske armé under general Omar Bradley otte uger efter landgangen i Normandiet på D-Dag under 2. verdenskrig. Operationens hensigt var at trænge gennem det tyske forsvar, som holdt amerikanerne indespærret i brohovedet i Normandiet, mens den tyske hær var optaget af den britiske og canadiske aktivitet omkring byen Caen. Efter et gennembrud ville 1. armé kunne trænge ind i Bretagne, oprulle de tyske flanker og befri sig for de begrænsninger, der fulgte med at operere i det normanniske bocage-landskab.
Efter flere timers forsinkelse på grund af dårligt vejr indledtes operation Cobra den 25. juli med et koncentreret luftbombardement fra 1.000 allierede fly. Britiske og canadiske støtteoffensiver havde trukket hovedparten af de tyske panserreserver væk fra den amerikanske sektor, og den tyske side manglede generelt både mandskab og materiel. Enheder fra 7. amerikanske korps gennemførte det indledende angreb med to divisioner, mens 1. armekorps gennemførte støtteangreb for at fastholde de tyske enheder. Fremgangen var langsom den første dag, men modstanden begyndte at bryde sammen, da først den tynde forsvarslinje var gennembrudt. Den 27. juli var hovedparten af den organiserede modstand brudt, og 7. og 8. amerikanske korps rykkede hurtigt frem og afskar Cotentinhalvøen. Den 31. juli havde 19. amerikanske korps nedkæmpet de sidste tyske enheder på 1. armés front, og Bradleys tropper var endelig fri af bocagen.
Tyske modangreb af feltmarskal Günther von Kluges styrker, hvoraf det blodigste havde kodenavnet Operation Lüttich, blev igangsat den 7. august mellem Mortain og Avranches. De havde ingen anden effekt end at svække von Kluges styrker yderligere, og den 8. august kunne den nyligt aktiverede 3. amerikanske armé indtage byen Le Mans, som tidligere havde huset den tyske 7. Armés hovedkvarter.
Operation Cobra ændrede kampen i Normandiet fra en kamp mellem infanteri til en hurtig manøvrekrig. Den førte til etablering af Falaise-lommen og gjorde den tyske stilling i Nordvestfrankrig umulig at holde. Operation Cobra og den 2. britiske og den 1. canadiske armés næste offensiver blev således afgørende for de allieredes sejr i felttoget i Normandiet.
Baggrund
Efter den vellykkede allierede invasion af Normandiet den 6. juni 1944 var fremrykningen ind i landet langsom. For at understøtte den allierede opbygning i Frankrig og for at sikre yderligere ekspansion af brohovedet var dybvandshavnen Cherbourg på den vestlige flanke af den amerikanske sektor og den historiske by Caen i den britiske og canadiske sektor mod øst nogle af de indledende mål.Van der Vat, p. 110 Den oprindelige invasionsplan lagde op til kraftige offensiver i begge sektorer, og generalløjtnant sir Miles Dempseys 2. britiske armé skulle erobre Caen og området syd for byen,Bradley, p. 261, mens general Omar Bradleys 1. amerikanske Armé skulle erobre Cotentinhalvøen med Cherbourg og derpå trænge sydpå mod Loire-floden og samtidig dreje ind i landet.Williams, p. 24
General Bernard Montgomery, som ledede alle allierede landstyrker i Normandiet, havde planlagt at erobre Caen på D-dag, mens Cherbourg skulle falde femten dage senere.Williams, p. 38 2. britiske armé skulle tage byen og derefter etablere en front mod sydøst i retning af Caumont-l'Éventé for derigennem at sikre sig flyvepladser og beskytte 1. armés venstre flanke, mens den rykkede mod Cherbourg.Ellis, p. 78 Besiddelse af Caen og omegn var hensigtsmæssig på grund af det åbne terræn, der ville muliggøre manøvrekrigsførelselGreiss, p.308 og ville også give 2. armé et passende opmarchområde til at kunne trænge sydpå mod Falaise, som kunne benyttes som et hængsel til et højresving mod Argentan og derpå mod Touques-floden.Ellis, p. 81 Caens erobring er af historikeren L. F. Ellis beskrevet som det vigtigste mål, som generalløjtnant John Crockers 1. korps havde fået tildelt på D-dag. Både Ellis og Chester Wilmot betegner imidlertid den allierede plan som ambitiøs,"Den hurtige erobring af nøglebyen Caen og området ved Carpiquet var den mest ambitiøse, den vanskeligste og vigtigste opgave for generalløjtnant J.T. Crockers 1. korps". Ellis, p. 171Wilmot skriver: "De mål, som Crockers landgangsdivisioner fik tildelt, var bestemt ambitiøse, da hans mandskab var de sidste, som gik i land på de mest udsatte kyster, som skulle rykke længst frem og mod det, som potentielt ydede den største modstand." Wilmot, p. 272 da Caen-området indeholdt de stærkeste forsvarsværker i Normandiet. 300px|thumb|right|Britisk-canadiske offensiver i Caen området efter D-dag fra 6. juni til 20. juli 1944
1. korps' første forsøg på at nå Caen på D-dag blev blokeret af elementer af den 21. tyske panserdivision, og da tyskerne indsatte hovedparten af deres forstærkninger mod invasionen i forsvaret af byenDe omfattede hovedparten af de panserreserver: 1. SS Panzerdivision Leibstandarte SS Adolf Hitler, 12. SS Panzerdivision Hitlerjugend og Panzer Lehr Divisionen.stivnede den britisk-canadiske front hurtigt, før 2. armés mål var nået.Bercuson, p. 215 Operation Perch i ugen efter D-dag og Operation Epsom (26. – 30. juni) bragte nogle områdegevinster, og udmarvede forsvarerne, men Caen forblev på tyske hænder til Operation Charnwood (7. – 9. juli), da 2. armé havde held til at erobre den nordlige del af byen til Orne-floden ved et frontalt angreb.Keegan, p. 135Williams, p. 131
De næste britisk-canadiske offensiver omkring Caen trak de bedste tyske enheder i Normandiet (herunder de fleste af de kampvogne, der stod til rådighed) til den østlige ende af det allierede brohoved. Trods det kæmpede den amerikanske 1. armé for at komme frem mod hårdnakket tysk modstand. Operationerne var så langsomme på grund af den normanniske bocage med tætte, høje hække, hulveje og små skove, et terræn som amerikanerne under deres træning ikke havde kæmpet i.Greiss, p. 317 Uden havne måtte alle forstærkninger og forsyninger landsættes på strandene og var undergivet vejrets luner.Greiss, p. 308–310 Den 19. juni ramte en alvorlig storm Den Engelske Kanal. Den varede i tre dage og forårsagede alvorlige forsinkelser i den allierede opmarch, og nogle planlagte operationer måtte aflyses.Williams, p. 114 1. armés forsøg på at trænge frem i den vestlige sektor blev til sidst stoppet af Bradley foran byen Saint-Lô,Williams, p. 163 da operationer rettet mod Cherbourg havde 1. prioritet.Greiss, p. 312 Cherbourgs forsvarere var ikke forberedt på et hårdnakket forsvar, da de stort set bestod af fire kampgrupper, der var dannet af resterne af enheder, der havde trukket sig tilbage op gennem Cotentinhalvøen. Havnens forsvar var primært indrettet på et angreb fra havet.Hastings, p. 163 Den organiserede tyske modstand ophørte først den 27. juni, da det lykkedes den 9. amerikanske infanteridivision at nedkæmpe forsvaret af Cap-de-la-Hague nordvest for byen.Hastings, p. 165 I løbet af fire dage genoptog generalmajor J. Lawton "Lightning Joe" Collins' 7. korps offensiven mod Saint-Lô ved siden af 19. og 8. korps,Greiss, p. 316 hvilket fik tyskerne til at flytte flere kampvogne til den amerikanske sektor.
Planlægning
De fleste kilder giver Første Armés chef, Omar Bradley, æren for Cobra planen.Blumenson, p. 187Zaloga, p.32D'Este, p.338Weigley, p.136Pogue, p.197 Bradley fremlagde sine ideer om offensiven for Montgomery den 10. juli.Bradley, p. 272
Ifølge Montgomerys officielle levnedsbeskriver blev grundstenen til Operation Cobra lagt den 13. juni.Williams, p. 126 Montgomerys plan på de tidspunkt lagde op til, at Bradleys 1. armé skulle erobre Saint-Lô og Coutances og så foretage to fremstød mod syd. Et fra Caumont mod Vire og Mortain og det andet fra Saint-Lô mod Villedieu og Avranches. Selv om presset skulle fastholdes på Cotentinhalvøen mod La Haye-du-Puits og Valognes, havde erobringen af Cherbourg ikke første prioritet. Da Cherbourg var erobret af Collins 7. Korps den 27. juni, var Montgomerys oprindelige tidsplan forældet, og fremstødet mod Caumont blev aldrig gennemført.Esposito, p.78-80
Efter afslutningen af Operation Charnwood og aflysningen af 1. armés offensiv mod Saint-LôWilmot, p. 351Greiss, p. 311 mødtes Montgomery med Bradley og Dempsey den 10. juli for at diskutere, hvad der skulle være 21. armegruppes næste træk.Trew, p. 49 Under mødet indrømmede Bradley, at fremgangen på den vestlige flanke var meget langsom,Den 10. juli var Bradley tilstrækkelig bekymret til at skrive, at de Allierede stod overfor muligheden af et dødvande som i 1. VerdenskrigZaloga, p. 7 og foreslog et udbrudsforsøg med kodenavnet Operation Cobra, der skulle igangsættes af 1. armé den 18. juli.Williams, p. 175 Montgomery godkendte forslaget, og direktivet, der udstedtes på baggrund af mødet, gjorde det klart, at den overordnede strategi for de kommende dage skulle være at fjerne fjendens opmærksomhed fra 1. armé i retning af den britisk-canadiske sektor. Dempsey fik besked på at "fortsætte med slå til, tiltrække de tyske stridskræfter, især kampvognene, så vejen blev lettere for Brad[ley]". For at opnå dette blev Operation Goodwood planlagt,Trew, p. 64 og Eisenhower sikrede, at begge operationer fik støtte fra de allierede luftstyrker med strategiske bombefly. thumb|300px|Tyske stillinger om natten mellem 24.-25. juli 1944
Den 12. juli orienterede Bradley sine underordnede ledere om Cobra planen, som bestod af tre faser. Hovedindsatsen ville være under kontrol af Collins' 7. korps. I første fase skulle gennembrudsangrebet udføres af generalmajor Eddys 9. infanteridivision og generalmajor Hobbs' 30. infanteridivision, som skulle slå hul i den tyske taktiske zone og derefter holde flankerne ved gennembruddet, mens generalmajor Huebners 1. infanteridivision og generalmajor Brooks' 2. panserdivision trængte dybt ind i det tyske bagland, til modstanden brød sammen. I den anden fase skulle en styrke på 5-6 divisioner passere gennem den åbning, som var skabt i de tyske stillinger og svinge mod vest.Hastings, p. 250 Hvis disse to faser lykkedes, ville den vestlige tyske stilling blive umulig at opretholde, og den tredje fase ville tillade en forholdsvis let fremrykning til den sydvestlige ende af bocagen og muliggøre en afskæring og besættelse af Bretagne halvøen.Esposito, pp. 76–77 1. armés efterretningsvæsen vurderede, at der ikke ville komme noget tysk modangreb i de første dage efter indledningen af Cobra, og at hvis der kom angreb efter dette tidspunkt, ville de ikke bestå af mere end operationer i bataljonsstyrke.
Cobra skulle være et koncentreret angreb over en kun godt 6 km bred front i modsætning til tidligere amerikanske offensiver over en bred front og ville få kraftig luftstøtte.Hastings, pp. 249–250 Jagerbombere ville koncentrere sig om at ramme fremskudte tyske stillinger i et 225 m bredt bælte lige syd for vejen mellem Saint-Lô og Periers, mens general Spaatzs tunge bombefly bombede 2.250 m bag den tyske hovedforsvarslinje.Williams, p. 181 Det forventedes, at den fysiske ødelæggelse og chokværdien af et kort, intenst, forberedende bombardement ville svække det tyske forsvar stærkt, så ud over divisionernes eget artilleri ville artilleri fra korps og armé yde støtte, herunder ni tunge, fem middeltunge og syv lette artilleribataljoner. Over 1.000 kanoner ville blive indsat i offensiven,Weigley, p. 151 og ca. 140.000 granater blev tildelt 7. korps og yderligere 27.000 til 8. korps.Griess, p. 324 Blumenson, p. 219