William Tecumseh Sherman (8. februar 1820 – 14. februar 1891) var en amerikansk general, forretningsmand, underviser og forfatter. Under Den Amerikanske Borgerkrig var han general i Nordstaternes hær.

Sherman gjorde tjeneste under general Ulysses S. Grant i 1862 og 1863 under kampagnen, som førte til erobringen af Sydstaternes fæstning Vicksburg ved Mississippifloden. Herefter deltog han i slaget ved Chattanooga, som fjernede Sydstaternes sidste fodfæste i Tennessee. I foråret 1864 efterfulgte Sherman Grant som øverstkommanderende for de vestlige hære. Herefter fulgte kampagnen, som han nok mest huskes for: Shermans march til havet. Efter at være stødt frem fra Chattanooga i Tennessee til Atlanta i Georgia, have belejret og erobret byen, fortsatte hans hær til Atlanterhavskysten, hvilket skar Sydstaterne midt over. Undervejs ødelagde hæren alt, hvad der kunne bruges ved krigsproduktion, og her er således et tidligt eksempel på total krig. Militærhistorikeren Basil Liddell Hart betegnede Sherman som ”den første moderne general” .Liddell Hart, p. 430

I slutningen af krigen førte han sine hære nordpå igennem South og North Carolina samt Virginia og var på den måde stærkt involveret i Sydstaternes endelige nederlag i april 1865.

Efter Den Amerikanske Borgerkrig blev Sherman udnævnt til øverstbefalende for den amerikanske hær. I denne egenskab var han én af hjernerne bag den endelige nedkæmpelse af de oprindelige amerikanere, hvor han fulgte den samme hensynsløse taktik som mod Sydstaterne.

Sherman fastholdt stædigt, at han ikke ville gå ind i politik, og i stedet skrev han sine erindringer, som blev udgivet i 1875. De er én af de bedste førstehåndsberetninger om Den Amerikanske Borgerkrig.

Tidlige år Sherman blev født i Lancaster i Ohio i 1820. Hans far, Charles Robert Sherman, var en succesfuld jurist, som sad i Ohios højesteret og opkaldte ham efter den berømte Shawnee-høvding Tecumseh. Faderen døde uventet i 1829, og hans mor stod nu med 11 børn og ingen penge. Den 9-årige Sherman blev opfostret af en ven og nabo af familien, juristen Thomas Ewing, et prominent medlem af Whigpartiet som var medlem af Senatet i Washington D.C. og den første indenrigsminister i USA. Sherman var langt ude i familie med den politisk indflydelsesrige Baldwin, Hoar & Sherman familie og blev en beundrer af én af USA’s grundlæggere Roger Sherman.Se, William T. Sherman papirerne, Notre Dame University CSHR 19/67 Folder:Roger Sherman's ur 1932–1942

Shermans familie var i princippet medlemmer af den episkopale kirke i USA, men han var ikke blevet døbt. Hans plejefamilie var troende katolikker: Maria Ewing, var af irsk afstamning, og hendes mand Thomas var konverteret. Hun insisterede på, at Tecumseh Sherman skulle døbes af en katolsk præst. En dominikanermunk valgte døbenavnet William, fordi dåben fandt sted den 25. juni, hvor man fejrer helgenen William of Montevergine. Sherman gik aldrig i kirke Se, f.eks. Hirshson pp. 387–388, og privat brugte han aldrig navnet William; hans familie og venner kaldte ham altid for Cump.Se, f.eks. Walsh, p. 32

Hans ældre bror Charles blev føderal dommer. Én af hans yngre brødre, John, blev senator og kabinetssekretær. En anden yngre bror, Hoyt, blev en succesfuld bankmand. To af hans fosterbrødre blev generalmajorer i unionshæren under borgerkrigen: Hugh Boyle Ewing, som senere blev ambassadør og forfatter, og Thomas Ewing, Jr., som senere blev forsvarer i krigsretten mod præsident Lincolns attentatmænd.

Militær træning og tjeneste thumb|left|150px|Portræt af en ung William T. Sherman i militær uniform

Senator Ewing sikrede den 16-årige Sherman en plads på West Point,Sherman, Memoirs, p. 14 hvor han delte rum og blev gode venner med en anden betydningsfuld general i borgerkrigen, George H. Thomas. På West Point klarede Sherman sig fint akademisk, men var ligeglad med straffe for småforseelser. General William Rosecrans, som var kadet sammen med Sherman, mindedes senere Sherman på West Point som "én de kvikkeste og mest populære fyre" og "en rødhåret fyr med strålende øjne, som altid var parat til løjer af enhver slags"Citeret i Hirshson, p. 13 Om sin tid på West Point har Sherman kun følgende at sige i sine Memoirs:

Efter eksamen i 1840 gik Sherman ind i hæren som sekondløjtnant i det 3.U.S. Artillery og kom i kamp under den anden Seminole krig. Han blev senere udstationeret i Georgia og South Carolina. Som fostersøn af en prominent politiker bevægede den populære løjtnant Sherman sig i de højeste sociale kredse i det gamle Syden.Se f.eks. Hirshson, p. 21

Mens mange af hans kolleger kom i kamp i den Mexicansk-amerikanske krig, udførte Sherman administrative opgaver i det erobrede område Californien. Han og hans kollega løjtnant Edward Ord nåede byen Yerba Buena to dage, før dens navn blev ændret til San Francisco. I 1848 ledsagede Sherman militærguvernøren i Californien, oberst Richard Barnes Mason, på den inspektionstur, som officielt bekræftede, at der var fundet guld i området, og var på den måde med til at sætte gang i den californiske guldfeber.Se Sherman på San Franciscos virtuelle museum ogd uddrag fra Sherman's Memoirs Sherman fik en midlertidig forfremmelse til kaptajn for sin ”meritgivende tjeneste”, men han blev nedtrykt over ikke at få kampopgaver, og det kan have bidraget til hans beslutning om at forlade tjenesten. Sherman var én af de ret få højtrangerende officerer i borgerkrigen, som ikke havde kæmpet i Mexico.

Ægteskab og forretningskarriere I 1850 blev Sherman forfremmet til kaptajn og giftede sig med Thomas Ewings datter, Eleanor Boyle ("Ellen") Ewing. Ellen var ligesom sin mor troende katolik, og deres 8 børn blev opdraget i denne tro. Én af deres døtre, Eleanor, blev gift med Alexander Montgomery Thackara i general Shermans hjem i Washington D.C. den 5. maj 1880. Én af Shermans sønner blev jesuitterpræst i 1879 til faderens store ubehag og sorg.Se, f.eks. Hirshson, pp. 362–368, 387

I 1853 forlod Sherman hæren og blev direktør for en bank i San Francisco. Han vendte tilbage til San Francisco på et tidspunkt, hvor Vesten var et stort virvar. Han overlevede to forlis og flød igennem San Franciscos Golden Gate på en synkende tømmerbåd, der havde bunden i vejret.Sherman, Memoirs, pp. 125–129 Sherman fik med tiden astma af stress i byens brutale finansielle klima.Sherman, Memoirs, pp. 131–134, 166 Sent i livet skrev Sherman om sin tid i det vanvittigt ejendomsspekulerende San Francisco: Jeg kan håndtere 100.000 mand i kamp og erobre Solens by, men jeg er bange for at styre en grund i San Franciscos sump.Citeret i Royster, pp. 133–134 I 1856 gjorde han tjeneste som generalmajor i staten Californiens milits.

Shermans bank gik fallit under den finansielle krise i 1857, og han gik over til at være sagfører i Leavenworth i Kansas, hvilket han heller ikke havde succes med.Sherman, Memoirs, p. 158–160

Universitetsinspektør I 1859 fik Sherman en stilling som den første inspektør ved Louisiana State Seminary of Learning & Military Academy i Pineville, Louisiana, et job som han fik tilbudt af major Don Carlos Buell og general G. Mason Graham.Sherman, Memoirs, Chap. VI Han viste sig at være en effektiv og populær leder af denne institution, som senere blev til Louisiana State University (LSU). oberst Joseph P. Taylor, broder til den tidligere præsident Zachary Taylor, udtalte at "hvis man havde gennemtrævlet hele hæren fra ende til anden, ville man ikke have fundet nogen, som passede bedre til jobbet end Sherman."Citeret i Hirshson, p. 68

Da han hørte om South Carolinas udtræden af De Forenede Stater, beskrev han, hvordan de kommende 4 år ville blive over for en nær ven, Professor David F. Boyd, som var en ivrig sydstatsmand fra Virginia:

I januar 1861 lige før borgerkrigen brød ud, blev Sherman bedt om at modtage våben til statens milits fra Unionens arsenal i Baton Rouge, Louisiana. I stedet for at adlyde tog han sin afsked som inspektør og tog tilbage til Nordstaterne. Til guvernøren i Louisiana skrev han: ”Jeg vil under ingen omstændigheder tænke eller handle fjendtligt overfor De Forenede Stater”Brev fra W.T. Sherman til Guvernør Thomas O. Moore den 18. januar 1861. Citeret i Shermans Memoirs, p. 156 Han blev direktør for sporvognsselskabet i St. Louis en stilling, som han kun beholdt i nogle få måneder, indtil han blev kaldt til Washington, D.C.

Tjeneste i borgerkrigen Bull Run Sherman modtog en post som oberst i det 13. U.S. infanteriregiment den 14. maj 1861. Han var én af de få unionsofficerer, som udmærkede sig ved det Første slag ved Bull Run den 21. juli 1861, hvor han blev strejfet af kugler ved knæet og skulderen. Det katastrofale nederlag for Unionen førte til, at Sherman stillede spørgsmålstegn ved sin egen dømmekraft som soldat, og til hvad hans frivillige tropper kunne klare. Præsident Abraham Lincoln forfremmede ham til brigadegeneral med virkning fra 17. maj 1861, hvilket satte ham højere i rang end Ulysses S. Grant, hans fremtidige overordnede).Se, f.eks. Hirshson, pp. 90–94 Han fik tildelt kommandoen over hæren i Cumberland området i Louisville, Kentucky.

Sammenbrud og Shiloh Mens han var i Louisville, blev Sherman mere og mere pessimistisk med hensyn til krigen. Hans jævnlige klager til Washington D.C. om manglende forsyninger, og hans overvurdering af fjendens styrke fik den lokale presse til at betegne ham som skør.Se, f.eks. Marszalek, Sherman, p. 162 Han blev erstattet af Don Carlos Buell og overført til St. Louis, Missouri, hvor han i efteråret 1861 fik det, man nok i dag ville betegne som et nervøst sammenbrud.

Han blev sendt på orlov tilbage til Ohio for at komme sig. Mens han var hjemme, skrev hans kone Ellen til hans bror senator John Sherman efter råd og klagede over den melankolske galskab, som plager jeres familie.Citeret i Lewis, p. 204 Sherman fik det hurtigt bedre og vendte tilbage til tjeneste under generalmajor Henry W. Halleck, kommandør over hæren i Missouri. Hallecks styrker havde netop vundet en stor sejr i slaget ved Fort Henry, men han havde sin tvivl om den kommanderende general på stedet, brigadegeneral Ulysses S. Grant, og dennes planer om at erobre Fort Donelson. Uden at Grant vidste noget om det, tilbød Halleck adskillige officerer, herunder Sherman, kommandoen over Grants hær. Sherman afslog, idet han sagde, at han foretrak af gore tjeneste under Grant, selv om han havde højere rang end ham. Sherman skrev til Grant fra Paducah, Kentucky , Giv mig en hvilken som helst styrke. Jeg er urolig for Dem, da jeg kender de udmærkede faciliteter, som står til sydstatshærens rådighed med hensyn til at koncentrere styrker ad floden eller jernbanen, men jeg har tiltro til Dem.Smith, pp, 151–52

Efter at Grant var blevet forfremmet til generalmajor med kommando over Tennessee-hæren, tog Sherman en kort overgang over efter ham som leder af hæren i Cairo. Han fik sit ønske om at tjene under Grant opfyldt, da han den 1. marts 1862 blev tildelt i Tennessee-hæren som kommandør for 5. division.Eicher, p. 485 Hans første alvorlige test under Grant var under Slaget ved Shiloh. Det voldsomme angreb om morgenen den 6. april overraskede de fleste unionskommandører. Sherman især havde afvist de efterretningsrapporter, han havde fået fra militsofficerer. Han troede ikke på, at sydstatsgeneralen Albert Sidney Johnston ville forlade sin base i Corinth i Mississippi. Han forberedte sig på ingen måde på et angreb udover at forstærke sine vagtpatruljer. Måske ønskede han at undgå at virke alt for bekymret for at undgå den kritik, han fik i Kentucky. Han havde skrevet til sin kone, at hvis han tog flere forholdsregler, ville de kalde ham tosset igen.Daniel, p. 138