Torpedobaad Nr. 6 var den sjette danske torpedobåd. Den blev bygget i England (Thornycroft) og var større end de tidligere både og havde kraftigere torpedoer. Bar 1882-1912 navnet Sværdfisken, og hed derefter Torpedobaad Nr. 3, og fra 1916 Patruljebaad Nr. 1. Udgik i 1919.

Baggrund og design Efter leveringen af den franskbyggede Torpedobaad Nr. 5 vendte Marinen tilbage til Thornycroft i England som leverandør, og denne gange af en noget større båd. Den nye torpedobåd havde ligesom forgængeren to torpedoapparater i stævnen, og de var beregnet til 38 cm torpedoer i stedet for de hidtidige 35 cm torpedoer. Båden blev søsat i 1881 og ankom til Danmark i november samme år.Steensen, side 18-19. Det skete på et tidspunkt, hvor Marinens byggeprogram var begrænset, og affødte følgende kommentar i Illustreret Tidende, der bragte en tegning af båden i sit nummer 1. januar 1882: "Tilvæksten i vort flådemateriel er efterhånden blevet så ringe, at selv erhvervelsen af en torpedobåd, altså et mindre fartøj, der kun kan anses som et hjælpevåben, vækker opmærksomhed. Men selv bortset herfra fortjener den sidste tilvækst i Flådens materiel for sin egen skyld, at man gør bekendtskab med den, da den hører ikke blot til det nyeste, men også til det bedste i sin slags." Artiklen beskrev herefter torpedobådens opgaver og dens tur over Nordsøen fra England under kommando af premierløjtnant F. Hammer.Illustreret Tidende, 1. januar 1882, side 177. Den rosende omtale af skibet må ikke afskrives som national begejstring: Thornycrofts ingeniør John Donaldson holdt senere i 1882 et foredrag i British Association for the Advancement of Science, hvor han fremhævede torpedobåden som værftets hidtil største, og han mente også at den var den største af sin art overhovedet.Foredrag gengivet i The Engineer, 29-09-1882. thumb|left|Sværdfisken på vej ind mod Holmen, med Nyholms Hovedvagt, Batteriet Sixtus og Rigets Flag i baggrunden. Tjeneste 1882: Fik 18. januar navnet Sværdfisken. I juli-august udrustet sammen med Hajen, Søulven og de tre torpedobåde af anden klasse, Nr. 1, 4 og 5. 1883: I august-september udrustet sammen med Hajen, Søulven og Delfinen. De fire torpedobåde indgik 1.-16. september i årets eskadre. 1885: I juli-august udrustet med Delfinen og Hvalrossen. Indgik i september i årets eskadre. 1886: Deltog august-oktober i årets eskadre. 1887: I april-maj øvelser ved Søminestationen. Deltog august-september i årets eskadre. 1888: I august øvelsesskib for kadetter. I september-november forsøgsskib ved Søminestationen. 1890, 1898 og 1901: Udrustet i august-september som en del af årets øvelseseskadre. 1912: Omdøbt til Torpedobaad Nr. 3. 1916: Omdøbt til Patruljebaad Nr. 1. 1919: Udgået og ophugget.Degenkolv, side 145-146. Larsen, side 151.

Noter

Litteratur Christiansen, Henrik, Orlogsflådens skibe gennem 500 år. Bind I-III. Statens Forsvarshistoriske Museum, 2010. . Degenkolv, H.: Oplysninger vedrørende den danske flaades skibe i sidste aarhundrede. Lehmann Stage, København, 1906. Garde, Hans & Bjerg, Hans Chr., Torpedobåde gennem 100 år, Marinehistorisk selskab 1979, Kay Larsen, Vore orlogsskibe fra halvfemserne til nu, Nyt Nordisk Forlag, 1932. Steensen, R. Steen, Vore Torpedobaade gennem 75 aar, Marinehistorisk selskab, 1953.

Eksterne henvisninger

Kategori:Torpedobåde fra Danmark