Sønderby (tidligere kaldt Sønder Vestud) er en bebyggelse, der hænger sammen med Borre, og udgør én landsby med denne. Sønderby ligger i Borre Sogn på Møn, beliggende ca. 1 kilometer vest for det gamle Borre. Sønderby og Nørreby er sammenvoksede, skilt af Klintevej og udstrakt vinkelret på denne vejs øst-vestlige retning.
Sønderby omtales 1479 (Syndre Westud). Landsbyen udskiftedes i 1803.
I Sønderby lå Sønder Vestud Kro (1919), der nu er antikforretning. I Sønderby ligger også en tidligere lægebolig, købmandshandel, bryggeri og savværk. Et karetmagerværksted midt i byen er flyttet til Frilandsmuseet.
Kilder Trap, J. P. Danmark. Præstø Amt. Bind IV, 5. udg., 1955. Skov- og Naturstyrelsens undersøgelse af kulturmiljøer
Kategori:Borre Kategori:Bydele og forstæder i Danmark