Fabrique Nationale de Herstal oftest forkortet til Fabrique Nationale eller FN, er en belgisk våbenfabrikant. Firmaets officielle navn er FN Herstal.

Historie FN stammer fra den lille by Herstal nær Liège. Fabrique Nationale d'Armes de Guerre (fransk for Den Nationale Fabrik for Krigsvåben) blev grundlagt i 1889 for at fremstille 150.000 Mauser-rifler bestilt af den belgiske regering. I 1898 indgik firmaet et samarbejde med John Browning, en velkendt våbendesigner. FN Herstal blev en vigtig producent af motorkøretøjer i Belgien. Firmaet producerede biler i det tidlige 20. århundrede, motorcykler frem til 1965 og lastbiler til 1970.

Et af firmaets tidlige våben, en model 1910 automatpistol i kaliber 7.65 × 17 mm (.32 ACP) (serienummer 19074), blev brugt til attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig, hændelsen, der udløste 1. verdenskrig.

FN ejer U.S. Repeating Arms Company (Winchester) og Browning Arms Company. FN og John Browning udviklede også sammen Browning GP35 High Power pistolen.

FN Manufacturing i Columbia, South Carolina, er en del af FN's militære afdeling, der primært udvikler og producerer våben til USA's militær og politi, deriblandt M16 rifler, M249 SAW let maskingevær, M240 maskingevær og FNP pistoler.

Våben fremstillet af FN FN Five-seveN— moderne letvægts pistol i kaliber 5.7 × 28 mm. FN Forty-Nine— 9mm pistol FN M1900— .32 ACP pistol FN M1903— 9 × 20 mm SR pistol FN M1905— mini pistol tilpasset lommen i en vest. Bruger .25 ACP FN M1910— Pistol i kaliber .32 ACP og .380 ACP FN P90— avanceret maskinpistol der bruger 5.7 × 28 mm ammunition. FN M249 SAW- let maskingevær FN F2000— moderne 5.56 × 45 mm NATO stormgevær FN FAL— Fusil Automatique Leger , 7.62 × 51 mm NATO automatriffel FN CAL— Carabine Automatique Legere, tidlig 5.56 mm stormgevær FN FNC— Fabrique Nationale Carabine, 5.56 mm stormgevær FN SCAR— SOF Capable Assault Rifle (Specialstyrke Stormgevær), modulært stormgevær i kaliber 5.56 og 7.62 FN Model 1949— en automatriffel i kaliber 7 × 57 mm Mauser, 7.65 × 53 mm Mauser, .30-06 Springfield, og 7.92 × 57 mm (8 mm Mauser) FN SPR— en 7.62 × 51 mm repetér snigskytteriffel FN PBR— 7.62 × 51mm repetér snigskytteriffel beregnet til politiets patruljevogne FN Minimi— Mini-mitrailleuse, 5.56 × 45 mm NATO let maskingevær der bruges i mange lande, bl.a. USA som M249 SAW Mk 48 Mod 0— 7.62 × 51 mm NATO variant af M249 maskingeværet FN MAG— Mitrailleuses D'Appui General , 7.62 mm maskingevær også kendt som M240 i USA's militær FN 303— affyringssystem til ikke-dødelig ammunition BRG-15— eksperimentelt tungt maskingevær, kaliber 15.5 × 115 mm FN Tactical Police Shotgun— haglgevær med 8 skud i magasinet FN FNP-9— 9 × 19 mm pistol FN FNP-9m— compakt 9 × 19 mm pistol FN FNP-40— .40 S&W pistol FN SLP— selvladende haglgevær

Kategori:Forsvarsvirksomheder fra Belgien Kategori:Skydevåbenproducenter