Danmarksmesterskaberne i svømning er en række svømmestævner hvor svømmere fra Danmark konkurrerer med hinanden om at blive de bedste i landet. Der afholdes danmarksmesterskaber hvert år. De egentlige danmarksmesterskaber, hvor alle må deltage er fordelt på tre forskellige stævner: DM på kortbane (25 m bassin) DM på langbane (50 m bassin) DM for hold Ved DM på kortbane og langbane konkurreres der i forskellige discipliner, og der findes en danmarksmester i hvert disciplin. Der er en række kravtider for hver disciplin som en svømmer skal have svømmet under for at kvalificere sig til deltagelse i DM.
Ved DM for hold konkurrerer svømmeklubberne i Danmark i mod hinanden om at blive Danmarks bedste klubhold.
Der er også danmarksmesterskaber, hvor der er begrænsninger på hvem der må deltage: DM på kortbane for juniorer (svømmes sideløbende med det regulære DM) DM på langbane for juniorer (svømmes sideløbende med det regulære DM) DM for årgangssvømmere Hold-DM for årgangssvømmere DM på kortbane for mastersvømmere (25 år og ældre) DM på langbane for mastersvømmere
Ved DM for mastersvømmere er der ingen kravtider, dog skal en svømmer fylde 25 år i det år stævnet finder sted.
Danmarksmesterskaberne arrangeres af Dansk Svømmeunion
Ekstern henvisning Dansk Svømmeunions hjemmeside
Mesterskab (svømning) Svømning