Anne-Louise Bosmans (født 1978 i Fredensborg) er en dansk forfatter og digter, uddannet på Forfatterskolen 1999-2001, redaktør af Ildfisken 2006-07. Bosmans er bosat i Bruxelles. Bosmans debuterede i 2002 med Punkter, poler og par, der blev fulgt op med Villa i 2007, der som i en drømmeagtig og uvirkelig stemning skildrer den belgiske maler Fernand Khnopffs symbolistiske værk og tænkning.
I 2018 udgav Bosmans Bruxelles, der arbejder med temaer som fremmedhed, familie og den angst, som terrorangrebene i Bruxelles 2016 skabte i byen. Bruxelles blev udvalgt af Statens Kunstfond som en af 2018's 10 bedste skønlitterære udgivelser.
Udgivelser Punkter, poler og par, Borgen, 2002 (digte) Villa, Borgen, 2007 (digte) Vi er amøber, Anblik, 2009 (digte) Bruxelles, Antipyrine, 2018 (digte) Autor Chap 1, Bosmans m.fl., ÖVRIGT, 2018 (poetik)
Hæder 2008 – Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium 2018 – Morten Nielsens Mindelegat for Bruxelles 2018 – Præmiering fra Statens Kunstfond for Bruxelles
Eksterne henvisninger Anne-Louise Bosmans på Litteratursiden.dk Anne-Louise Bosmans' bøger hos forlaget Antipyrine
Referencer
Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kvindelige forfattere i det 21. århundrede