Bo Henriksen (født 7. februar 1975) er en dansk tidligere fodboldspiller og fodboldtræner, der senest var chef for den tyske Bundesligaklub Mainz 05. Han har tidligere været cheftræner for superligaklubberne FC Midtjylland og AC Horsens og for schweiziske FC Zürich.

Spillerkarriere Bo Henriksen har spillet over 100 Superligakampe for OB og Herfølge Boldklub, men han startede sin karriere i OKS, hvorfra han fortsatte til Boldklubben Frem og senere OB og Herfølge.

Han var med til at vinde det danske mesterskab med Herfølge, inden han af Jan Mølby blev hentet til engelsk fodbold for at spille for Kidderminster. I de seneste år spillede han i Bristol Rovers, Køge Boldklub, B.93, samt i de islandske klubber Frem Reykjavik og ÍBV.

Trænerkarriere Fra 2007 til 2014 var Bo Henriksen først spillende træner siden træner for Brønshøj Boldklub, med hvem han rykkede op i 1. division i 2010.

Han blev træner pr dato 2014 i AC Horsens.

Eftersom Bo Henriksens kontrakt med AC Horsens stod til at udløbe i 2021 udtalte Henriksen til medierne at han ikke vil forlænge hans aftale hvilket udløste en fyring kort inden sæsonstart i 20/21 sæsonen hvor Henriksen blevet erstattet af Jonas Dal i AC Horsens.

Bo Henriksen blev en måned efter fyringen i AC Horsens ansat som fodboldekspert på NENT kanalerne TV3 Sport & TV3+ primært dækning af Superligakampene & på Offside som en del af ekspertpanelet sammen med Kenneth Emil Petersen. Henriksen nåede at være fodboldekspert på NENT frem til slutningen af sæson 20/21.

Mandag d. 30.maj2021 blev Bo Henriksen præsenteret som ny cheftræner for superligaklubben FC MidtjyllandHenriksen er ny cheftræner i FC Midtjylland Jens Risom 31.mqj 2021 på fcm.dk som afløser for Brian Priske. Henriksen har skrevet under på en 3-årig aftale med klubben.

Torsdag d. 28. juli 2022 klokken 12 meddelte administerende direktør Claus Steinlein og sportschef Svend Gravesen på et pressemøde, at man pr. dags dato har opsagt sammenarbejdet med Bo Henriksen. Den midlertidige afløser er assistent Henrik Jensen.Officielt: FCM fyrer Bo Henriksen 28. jul. 2022 på sport.tv2.dk

Han fik efterfølgende jobbet som cheftræner i FC Zürich. Efter succes i Zürich fik Bo Henriksen i februar 2024 tilbuddet om cheftrænerstillingen i Mainz 05, hvorefter aftalen med Zürich blev ophævet, og Henriksen overtog stillingen i Tyskland.Bo Henriksen lander bundesligajob, bold.dk, 13. februar 2024

Titler Herfølge Superligaen: 1999/2000 FC Midtjylland DBU Pokalen: 2022

Referencer

Eksterne henvisninger Spillerstatistik Bo Henriksen danskfodbold.com

Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldtrænere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Brønshøj Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra Odense Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra Herfølge Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra Boldklubben Frem Kategori:Fodboldspillere fra Kidderminster Harriers F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Bristol Rovers F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Køge Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra B.93 Kategori:Fodboldspillere fra Íþróttabandalag Vestmannaeyja Kategori:Fodboldspillere fra Knattspyrnufélagið Fram Kategori:Fodboldspillere fra Valur Kategori:Fodboldtrænere fra Brønshøj Boldklub Kategori:Fodboldtrænere fra AC Horsens Kategori:Fodboldtrænere fra FC Midtjylland Kategori:Fodboldtrænere fra Mainz 05