C.P. Snow , (Charles Percy Snow, Baron Snow), CBE (født 15. oktober 1905, død 1. juli 1980) var en engelsk videnskabsmand og forfatter.
Han er nok mest kendt for udtrykket "De to kulturer", "The Two Cultures" der blev brugt i den såkaldte Rede-forelæsning i 1959, hvor han påviste kløften og manglen på kommunikation mellem de to hver for sig højt udviklede kulturformer: den klassiske humanistiske og den af industrialismen affødte moderne tekniske og naturvidenskabelige kultur.
Se også Alan Sokal, amerikansk fysiker og manden bag den såkaldte Sokal-affære fra 1996, hvor han i tidsskriftet Social Text fik trykt en artikel som han senere afslørede som en parodi spækket med modeord fra blandt andet postmodernisme, dekonstruktivisme, socialkonstruktivisme. For ham var spørgsmålet, om tendenser fra disse kulturstudier ('cultural studies') kunne invadere naturvidenskaben.
Litteratur Snow, C.P. (1966). De to kulturer. Oversat fra engelsk af Ane Munk-Madsen. Stjernebøgernes kulturbibliotek. Vinten, 1966. DK5=30.1. Originaltitel: The two cultures and a second look. Om modsætningsforholdet mellem den teknisk-naturvidenskabelige og den klassisk-humanistiske kultur i det moderne samfund.
Eksterne henvisninger Om Cultural studies (engelsk Wiki) Rede-forelæsning, årligt tilbagevendende, opkaldt efter Sir Robert Rede, 1506-1519
Kategori:Faglitterære forfattere fra England Kategori:Videnskabsfolk fra England Kategori:Personer tildelt Commander of the Order of the British Empire Kategori:Personer fra Leicester