Lars Frost (født 7. oktober 1973 i København) er en dansk forfatter, uddannet fra Forfatterskolen 1998. Han debuterede i 2000 med novellesamlingen Og så afsted til Wien. Lars Frost er mest kendt for romanen Smukke biler efter krigenFrost, Lars | forfatterweb (2004), der sammen med romanerne Ubevidst rødgang (2008) og Skønvirke (2011) blev samlet og udgivet under navnet Med sværd og knipler (2015). Frosts forfatterskab er kendetegnet ved en undersøgende og legende tilgang til romanen som litterær genredenstoredanske.dk | lex.dk – Om lex.dk. Hans stil er ofte en fabulerende, rytmisk prosa med mange digressioner, indskudte sætninger og gentagelser.
Lars Frost er født og opvokset på Østerbro i København, og har gået på Kildevældsskolen og Sankt Joseph Søstrenes Skole. I 1992 blev han student fra Niels Steensens Gymnasium. Efter gymnasiet læste han litteraturvidenskab på Odense Universitet (nu Syddansk Universitet), men efter to år søgte han ind på Forfatterskolen i København og gik der i perioden 1996-1998. Frost har tidligere undervist på Testrup Højskole. Fra 2016 til 2020 var han ansat som underviser på Forfatterskolen. Forfatterskab
De første udgivelser Lars Frost debuterede i 2000 med Og så af sted til Wien. Bogen præsenterede sig som “noveller”, men blev af anmeldere og kritikere mere betragtet som en form for romanSkyum-Nielsen 2000, Bukdahl 2000, Misfeldt 2000, Jørgensen 2000 Den gennemgående karakter, jeg-fortælleren Pelle, er kæreste med Lene, går seng med Lenes søster Mette, har et hemmeligt venskab til søstrenes bror Johan, som ingen af søstrene ser. Men disse forhold sløres og skjules i Pelles fortabelser i alt, hvad falder ham ind. Bliver en handlinger etableret, bliver den hurtigt opløst i skildringer og stemninger. “Nu taber jeg tråden” som Pelle sigende indrømmer.Skyum-Nielsen 2000, Misfeldt 2000
Bogen blev blandet modtaget. Den blev både hyldet for sin originalitetBukdahl 2000, Haarder 2000 og sanselighedMisfeldt 2000, og stærkt kritiseret for manglende indholdJørgensen 2000 og “klamt føleri”Skyum-Nielsen 2000.
I 2001 udkom B16-hæftet Et par dage i Skagen (udgivet på forlaget Basilisk), der senere kom til at indgå i 2006-udgivelsen Et par dage. Senere samme år udkom Allermest undrer det mig at vi kan glemme, som i tone og stil og digressiv udfoldelse lå tæt op af Wien, ligesom legen med genre fortsatte. Allermest havde genrebetegnelsen 'roman', og hvor 'novellerne' i Wien var markant mere plottet og romanagtig, så var Allermest tættere på at være den samling noveller, som Wien ikke var. Bukdahl 2004, Misfeldt 2001
Den formelle idé, der holder sammen på værket er bogens lån af indholdsfortegnelse og titler på kapitler og afsnit fra den franske forfatter Alain Robbe-Grillets litteraturteoretiske essaysamling Pour un noveau roman (1963), der udkom på dansk som På vej mod en ny roman i 1965. Allermest indledes derfor med kapitlet “Hvad er formålet med teorierne?”, og i kapitlet “Natur, humanisme, tragedie” finder man afsnittene “Begivenhed”, “Bevægelse” og “Intensitet”.
Robbe-Grillet var central figur i det opgør der foregik med romantraditionen i Frankrig fra slutningen af 1950'erne, hvor han gav navn til en ny holdning til romanformen: le nouveau roman (den ny roman).denstoredanske.dk | lex.dk – Om lex.dk Bevægelsen ønskede et brud med den "traditionelt fortællende og psykologiske, sociale roman og dens verdensbillede."
Romanens klassiske eller almindeligt fortløbende handling er i Allermest opløst, og i stedet berettes og diskuteres der om stort og småt, rejser og erindringer, social adfærd og Jan Sonnergaard, imens romanens karakterer, Anton og Bertil og en ubestemmelig fortæller, opholder sig hist og her og ikke gør det store væsen af sig. I stedet for at følge et handlingsskema, så tillades der, at associeres frit fra det ene til det andet, hvor selv sproget og tankens associationskæder, synes at være det, der skal skrives frem, på bekostning af episk fremadskridende handlen.Misfeldt 2001 På den måde følger Lars Frost op på Robbe-Grillets opfordring om en “ny roman”, og han får ligeledes på subtil vis diskuteret de litterære spørgsmål, som Robbe-Grillet stiller.Misfeldt 2001
Velfærdstrilogien - tre romanforsøg I Smukke biler efter krigen (2004) følger man blandt andet hovedpersonen Lasses rejse til Island, hvor han ender i en opstået gruppe af internationale backpakkere. Sammen planlægger gruppen en større biltur ud af Reykjavik. Rejsegruppens sammenhold og solidaritet opløses dog, da de kører bilen i en elv, og der diskussion om hvem der var skyld i ulykken og bør betale for havariet. Bogen blev taget godt imod af anmelderneMarie Tetzlaff: 'Kvalitetsknald i romanform'. Politiken 22. Maj 2004. I Jyllands-Posten mente Jon Helt Haarder for eksempel, at bogen var Frosts hidtil bedste med overskriften: "Ambitiøs og generøs".Jon Helt Haarder: 'Knaldroman: Ambitiøs og generøs'. Jyllands-Posten 4. Juni 2004
Fra og med Smukke biler efter krigen (2004) bliver Frosts romaner længere og tager større emner op i samtiden såvel som i nyere danmarkshistorie.https://www.information.dk/kultur/2008/10/faaet-egoet-bevaegelse Således skrev Erik Skyum-Nielsen i sin anmeldelse om af Smukke biler efter krigen om "en tæt engageret politisk og moralsk samtidskommentar."Erik Skyum-Nielsen: 'Det forkerte jeg og den forkerte datid'. Information 18. Maj 2004 Det politiske og moralske stof går igen i efterfølgeren Ubevidst rødgang (2008) om ingeniøren Erik. Bogen er en politisk-historisk roman og beskriver nogle af Danmark og velfærdsstatens forandringer i årene 1967-73 med ungdomsoprør, oliekriser og parcelhuse.Mikkel Bruun Zangenberg: 'Roman: Se Venedig og lev'. Politiken 11. oktober 2008
Hvor Smukke biler efter krigen foregår i samtiden og Ubevidst rødgang handler om tiden før, så foregår Frosts næste bog, Skønvirke (2011) i en nær forestående fremtidPer Krogh Hansen: 'Farvelfærd'. Jyllands-Posten 18. marts 2011. I Skønvirke følger man kriminalefterforskeren Mathilde i opklaringen af en mordsag. Romanens handling slutter på Fanø, hvor den krigstraumatiserede Jens sprænger en bombe. I Lilian Munk Rösings imponerede, men delvist forbeholdne anmeldelse, skriver hun om Skønvirke, at "Frost har komponeret et requiem over velfærdsstatens fremtid.Lilian Munk Rösing: 'Flabet dystopi'. Information 18. Marts 2011
Sammen med Smukke biler efter krigen og Ubevidst rødgang blev Skønvirke i 2015 udgivet samlet under navnet Med sværd og knipler. Trilogien er også kendt under navnet Velfærdstrilogien, hvilket netop peger på de tre værkers stadige kredsen om den danske velfærdsstat, politik og kulturhistorie - belyst gennem romankaraktererne såvel som romanernes miljø og stemning. Betrager man selve trilogien, er Med sværd og knipler 828 sider bostavelig talt en større udgivelse. På udgivelsens bagside er netop et citat fra Mikkel Bruun Zangenberg fremhævet med versaler øverst på siden: "Et STORT OG DYBT IMPONERENDE HOVEDVÆRK, DER KOM UD AF 00'ERNE". Læser man trilogiens afsluttende sætning, 'Så må det vist være mok" (en sammenskrivning af 'nok' og 'amok'), kan man sige, at Lars Frost peger på Velfærdstrilogiens store omfang og ambition. Måske som en modvægt til dette har Med sværd og knipler fået genrebetegnelsen '3 romanforsøg'.
Romangenrer og undergenrer i forfatterskabet Et gennemgående træk i Frosts forfatterskab er hans livtag med genren. I debuten Og så afsted til Wien, hvor bogen på trods af genrebetegnelsen 'noveller' nærmere blev anset som en slags roman af kritikere og anmeldere. I Allermest undrer det mig vi kan glemme diskuteres romanens tradition og regler med udgangspunkt i Robbe-Grillets Pour un noveau roman (1963) som styrende koncept. Således undersøges og udfordres romangenren som en fast, stabil størrelse. I et interview i Information 2006 udtalte Lars Frost blandt andet om værket "Allermest undrer det mig at vi kan glemme, er vel nærmest en konceptroman, en leg med genrerne, med traktat, essay - hele ideen om, hvad skønlitteratur er."https://www.information.dk/2007/07/kan-godt-skrive-terror-uden-naevne-ordet
Med Smukke biler efter krigen, Ubevidst rødgang og Skønvirke tilføjer Frost nogle at de typiske karakteristika for romanen og genreskabeloner til sin bøger, men han fordrejer disse eller tilføjer andre træk, så værkerne fremstår originale og genreudvidende. Smukke biler efter krigen bærer den ellers negativt ladede genrebetegnelse “knaldroman”, og romanen har da også, hvad der forventes af en knaldroman: sex og mord, roadtrip, trafikulykke og tyveri. Men samtidig har den også visse andre elementer, der ikke synes at tilhøre knaldromanen som f.eks samfunds- og kunstkritik, ligesom den via sin komposition og sin sproglige kvalitet ikke iklæder sig genrens skabelonagtige anonymitet, som man kunne forvente af en knaldroman, men i stedet bliver en original roman og dermed vender genrebetegnelsen til et litterært stempel.
Ubevidst rødgang har betegnelsen 'Ingeniørroman'. Skønvirke er betegnet som en 'roman', men er på samme tid den stilistisk og kompositionelt mest udflydende og mindst traditionelle roman af de tre. Indholdsmæssigt bærer Skønvirke på samme tid præg af krimi og genrelitteratur, så også her spiller forholdet til genre en rolle.
Dertil kommer den ekstra genrebetegnelse "romanforsøg" som de tre romaner får i den samlede udgivelse Med sværd og knipler, altså en dobbelt genrebetegnelse, så Ubevidst rødgang er både 'Ingeniørroman' og et 'romanforsøg'.
Udgivelser Og så af sted til Wien, Lindhart og Ringhof 2000 (noveller) Et par dage i Skagen, Basilisk 2001 (en del af forlagets B16-serie). Allermest undrer det mig at vi kan glemme, Lindhardt og Ringhof 2001 (roman) Kærligheden til fædrelandet var drivkraft (s.m. Jeppe Brixvold, Pablo Henrik Llambias og Lars Skinnebach), Lindhardt og Ringhof 2001 Smukke biler efter krigen, Gyldendal 2004 (knaldroman) Et par dage, Gyldendal 2006 (digte) Ubevidst rødgang, Gyldendal 2008 (ingeniørroman) Skønvirke, Gyldendal 2011 (roman) Kongskilde NCS 5100, Gyldendal 2013, (komedier) Med sværd og knipler - 3 romanforsøg, Gyldendal 2015 (samlet udgivelse af den såkaldte velfærdstriologi bestående af Smukke biler efter krigen, Ubevidst rødgang og Skønvirke) Havet, Gyldendal 2020Gyldendal presseservice - Havet. De forenede/ A Constitutional, Gyldendal 2022
Priser og stipendier Tildelinger:
Bisballeprisen, 2004.
Statens Kunstfonds 3-årige stipendium, 2005.Statens Kunstfond 2005
Kritikerprisen 2011, tale ved Tue Andersen Nexø
Beatriceprisen 2013, tale ved Peter Laugesen
Statens Kunstfonds livsvarig hædersydelse maj 2023
Litteratur Om Og så af sted til Wien:
Omtale:
Bukdahl, Lars: Generationsmaskinen, Borgen 2004: s. 271-272
Anmeldelser:
Bukdahl, Lars: "De drikker de lyse drikke", Weekendavisen, 12. maj 2000
Haarder, Jon Helt: "Novelle-debut: Et dopet klarsyn", Jyllands-Posten, 10. maj 2000
Jørgensen, John Chr.: "Bog: Ufærdig", Ekstra Bladet, 8. maj 2000
Misfeldt, Mai: "Ord og paraplyer", Berlingske, 2. juni 2000
Skyum-Nielsen, Erik: "Ny bog: Nu taber jeg tråden", Information, 2. august 2000
Om Allermest undrer det mig at vi kan glemme
Omtale:
Bukdahl, Lars: Generationsmaskinen, Borgen 2004: s. 272-276
Anmeldelser:
Christensen, Ove: "På vej mod en roman", Kristligt Dagblad, 16. oktober 2001
Haarder, Jon Helt: "På sporet af den tabte roman", Jyllands-Posten, 16. oktober 2001
Misfeldt, Mai: "En mesterlig leg med litteraturen", Berlingske 16. oktober 2001
om Smukke biler efter krigen:
Omtale:
Bukdahl, Lars: Generationsmaskinen, Borgen 2004: s. 276-277
Læsninger:
Frederiksen, Maja Bissenbakker: 'Morderiske maskuliniteter - transseksuelle trusler' I: Banana split, Nr. 26 (2007)
Glaffey, Kristina Nya og Andersen, Katrine Buchhave: 'Det Vilde Vesten i Reykjavik'. I: Banana split, Nr. 26 (2007). En queerlæsning af Smukke biler efter krigen.