thumb|En elbil under opladning En elbil (forkortelse af elektrisk bil) er en bil, der kører på elektricitet, og som derfor er meget støjsvag. Elbilen har i modsætning til traditionelle bilers forbrændingsmotor, en elmotor. I næsten alle tilfælde drives den elektriske motor af batterier, som er forbundet med motoren. Den udleder ikke emissioner, udover hvad elproduktionen og produktionen af selve bilen (især batteriet) forårsager. Det vil sige, at hvis en elbils strøm er fra vedvarende energi (vindmøller, solceller osv.), udleder den ingen CO2 udover produktionen. En bil, der delvis kører på el, kaldes en hybridbil. Hybrid fås i to typer, ren hybrid og plugin-hybrid. Pluginmodellen kan oplades og køre på ren strøm, distance afhængigt af model og kørsel. Disse må derfor parkere på pladser beregnet for elbiler. Dette gælder ikke den rene hybrid, hvor benzin/dieselmotoren starter og stopper automatisk efter behov.
Foreningerne De Danske Bilimportører, Dansk Elbil Komite, Dansk Elbil Alliance, ElbilBy og FDEL har i mange år arbejdet for at udbrede kendskab til og anvendelse af elbiler.
Elbiler Elbiler bruger elektricitet lagret på batterier i stedet for benzin eller diesel. Udfordringen ved en elbil er først og fremmest rækkevidden, der er begrænset pr. opladning. En god ting ved elbiler er at de ikke har udstødning der kan udlede CO2 og partikler. Det eneste sted der bliver udledt CO2 er fra elkraftværkers forbrænding, hvis den anvendte elektricitet kommer herfra. Når elektriciteten kommer fra alternative energikilder som vindkraft eller solpaneler, udledes der ingen CO2. En elbil har lav motorstøj. Der findes en række forskellige elbiler, fra helt små bybiler til racerbiler. Ved Silkeborgmotorvejens åbning i September 2016 forsøgte 404 elbiler at sætte verdensrekord i kortegekørsel.
I 2022 var der 100.000 elbiler i Danmark, men i 2023 var mængden fordoblet til 200.000 styk. 2023 blev det første år hvor elbiler udgjorde den største type af solgte biler, med 36%, hvor benzin udgjorde 31%. De fleste elbiler har en rækkevidde over 400 km. I 2025 havde danske elbiler en samlet energikapacitet på 41 GWh, men kun få eksempler på biler der sender strøm til elnettet.
I Farum foretages første trin i genanvendelse af elbilers batteri.
Fordele og ulemper Der er en række fordele for den enkelte billist forbundet med at køre elbil fordelt på miljø, økonomi og køreoplevelse:
Miljø Fordele Der er ingen lokal luftforurening, da elbiler ikke har udstødning, hvorfor elbilen ikke udleder eksempelvis CO2 Energieffektiviteten er omtrent 300% bedre i elbiler end i diesel- og benzinbiler Der er næsten ingen støj forbundet med elbiler, specielt til gavn for folk der arbejder eller bor i tæt trafikerede områder Selvom strømmen til elbiler produceres på kulkraftværker, udledes der væsentlig mindre CO2 end hvis man kørte i eksempelvis en dieselbil Med tiden vil mere elektricitet komme fra vindmøller og tilsvarende alternative energikilder "Dissekeret - LCA af elbiler " NEWS FROM VATTENFALL, 2015 Opladningen af elbiler foregår ofte om natten, hvor det samlede strømforbrug er lavt, og strømmen derfor er billig. Vindmøller producerer strøm dag og nat og udleder ikke CO2 Bremseenergien hvor motoren producerer strøm (i stedet for at forbruge den) kan gå tilbage til batterierne som derved oplades en smule. På sigt kan noget af den opladede strøm fra elbiler gå tilbage i elnettet i spidssituationer (med køreledning eller strømskinne til sporvogne, letbaner, elektriske tog og trolleybusser, alle med "levende" strømforsyning er svaret ja, men vedr. elbiler, som kører på batteri, forklar venligst hvordan) Denne opladede strøm kan gå tilbage fra elbilens batteri til nettet via bilens ladestik. Dette er ikke muligt for køretøjer med strømskinne/køreledning såsom sporvogne o.lign., da de som regel ikke har indbygget batteri og derfor ikke lagrer energien, men kun modtager den, på den tid hvor den bruges. Fordelen ved at lade hele parken af elbiler sende strømmen tilbage til nettet i spidsbelastningsperioderne er, at samfundet så behøver mindre central lagringskapacitet (som jo er en af problematikkerne ved et samfund drevet af vedvarende energi).
Ulemper Hvis elektriciteten produceres på fx kulkraftværker, udledes der stadig CO2. Forureningskilden vil dog være lettere at håndtere, eftersom den er koncentreret til kraftværket og dets omgivelser. Ved produktionen udledes der mellem 150 og 200 kilogram kuldioxid-ækvivalenter for hver kilowatttime lagringsplads i batterietSvensk undersøgelse: Produktionen af elbilers batterier udleder tonsvis af Co2 - ing.dk Desuden anvendes kobolt og andre belastende materialer i de fleste lithium-ion-akkumulator, men ikke lithium-jern-fosfat-akkumulator. Batterislid mindskes ved at holde batteriet mellem 20% til 80% energi. Ved skrotning kræver EU-regler at batteriet genanvendes,DIREKTIV 2006/66/EF udtjente batterier og akkumulatorer Europa-Parlamentet og Rådet 6. september 2006 foreløbig er antallet dog så lavt at en industri kun er i sin begyndelse.Hvad sker der med bilernes elbatterier, når de er brugt? TV2 Lorry, September 2021
Fordel/Ulempe Brandfare - batterier brænder sjældnere og langsommere end benzin, men er sværere at slukke, da materialet selv bidrager med ilt. I lukkede områder som parkeringskælder og færge skal personalet trænes i særlige metoder.
Økonomi Samfundsøkonomi er omdiskuteret; en beregning viser en manglende indtægt til statskassen på 94.000kr, mens andre beregninger viser 165.000kr.Elbil-organisation kritiserer beregninger over tab - Økonomi - LIVE
For privatøkonomi er der bl.a. følgende aspekter:
Fordele Lavere omkostninger til service og vedligeholdelse, da der er færre sliddele end i traditionelle biler Afgiften indfases og er derfor ikke fuld før 2020 Gratis parkering og opladning i nogle danske byer Lavere omkostninger til energi Bremseenergi genbruges i nogle modeller
Ulemper Usikker teknologi Batterierne er meget dyre Usikkerhed om fx gensalgspris Kortere rækkevidde end traditionelle biler Høj anskaffelsespris
Køreoplevelse Fordele Næsten ingen motorstøj Letkørt Generelt hurtigere acceleration end traditionelle biler af tilsvarende størrelse
Ulemper Kortere rækkevidde i stærk kulde
Dansk producerede elbiler
Jensen Elektrovogn (1940-1943) Jensen Elektrovognen blev fremstillet af Edwin Karl Jensen i et firma han etablerede ved navn: Jensen Motor Co. For at skaffe materialer til fremstilling af disse el-køretøjer var firmaet nødt til at samarbejder med tyskerne som på den tid havde besat Danmark, hvilket Edwin også fik en dom for efter krigen , men hvilket også førte til at modstandbevægelsen bombede fabrikken. Så vidt vides findes der ikke flere eksemplarer tilbage af disse Jensen Elektrovogne som var udført enten med lad eller lukket kasse og med hhv. en eller to bagaksler.
Hope Whisper (1981-1986)
Hope Whisper var det første danske forsøg på fremstilling af en elbil. Virksomheden bag produktionen, Whisper Electronic Car A/S, det senere Hope Motor A/S, var beliggende i Hadsund, ledet af det tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet Thure Barsøe-Carnfeldt, der fra starten havde visioner om at afsætte 60.000 biler til USA og Afrika.Berlingske Tidende, 30.06.1991, 2. sektion, Magasin, side 16 Drømmen om at producere elbiler i større skala led et alvorligt knæk, da første version, Hope Whisper W1, blev introducerede i Forum i København. Under æresrunden, hvor daværende statsminister Poul Schlüter, verdenspressen og 3.000 gæster var til stede, forulykkede bilen, da den ramte ind i cykelbanens barriere og gik i stykker efter en køretur på få meter.Politiken, 16.11.1985, 3. Sektion, side 5 Den pinlige premiere, hvor føreren, en træt ingeniør, der havde arbejdet på bilen hele natten og var faldet i søvn inde i bilen, kørte efter sammenstødet en runde på cykelbanen, mens han holdt fast i vognens dør. Billederne gik verden rundt på alverdens tv-stationer og i aviser, hvor en af avisoverskrifterne dagen efter var ”No Hope”.Berlingske Tidende 13.01.1994 Bilen kan i dag ses på Danmarks Tekniske Museum. Ifølge føreren var han ikke faldet i søvn, men bilen havde været dækket af et lagen så hans øjne var mørkevante, og da det blev trukket af og bremsesko fjernet, blitzede pressefotograferne løs og blændede føreren, så han ikke kunne se noget."Vi elsker biler ", afsnit 6. TV2, 2014
På trods af den katastrofale start fortsatte arbejdet med at udvikle bilen, og en ny version blev typegodkendt under navnet Hope Whisper II. Men fejlslagne forsøg på at finde kapital til start af produktion af elbilen i blandt andet USA satte i sidste ende en stopper for det elektriske eventyr. Ugen efter det endelige stop modtog selskabet et kontraktforslag om et partnerskab på det japanske marked fra selskabet Mitsubishi i Japan. Der blev ifølge Thure Barsøe-Carnfeldt fremstillet 32 prototyper til en pris på i alt 29,5 millioner kroner.Danske opfindere lige så gode, Nordjyske.dk, 10.11.2005. En af de mindre pengemænd bag elbilsprojektet var Klaus Riskær Pedersen. Investorerne tabte 5 millioner kroner og var ikke i stand til at følge med da aktiekapitalen blev udvidet. I alt blev der produceret 14, men kun indregistreret 4 eksemplarer af Hope Whisper og bilen kom aldrig i serieproduktion. På Teknisk Museum står der en indreg. Whisper 1. Eksotiske ideer om elbiler uden større succes, Politiken, 03.09.1998, 1. sektion, side 11 Der findes stadig en Whisper II som er indregistreret og ejet af Andreas Grønbjerg.
M-Car (1981-?) M-Car lavet af Merrilds Maskinfabrik, var en lille elektrisk bil til nærtransport specielt velegnet til intern kørsel internt i store virksomheder, dog med mulighed for at få den indregistreret så den kunne køre på offentlig vej. Opbygningen var enten med lad eller kasse og der kunne sidde to personer i det lille køretøj. Flere danske virksomheder tog den lille transporter til sig som bl.a. Lego, DSB, Danfoss Bogen "Danske bilbyggere | | Side 37
Ellerten (1985-1993) Ellerten er også kendt under navnene U36, Mini-El og Mini-El City.
Ellerten er en dansk el-bil opfundet og udviklet af ingeniør Steen Volmer Jensen, som præsenterede U36 på biludstillingen i Bella Centeret i 1985, der på tidspunktet var prissat til 27.450 kr.Opfindelsen, der kom for sent: Berlingske Tidende, 12.08.2007, 5.Sektion, Bilen, side 20. Prototypen blev udviklet med støtte fra teknologistyrelsen. I officiel forstand var og er Ellerten ikke en rigtig el-bil, men en elkøretøj eller en eldrevet kabinescooter på tre hjul, hvor der var plads til en voksen og et barn eller noget bagage. Ellerten blev således indregistreret som en motorcykel og ikke en bil. I den almindelige forståelse, opfattes Ellerten som en bil, hvorfor den tages med i denne gennemgang. Steen Volmer Jensen ide var således ikke at skabe et alternativ til den traditionelle bil, men et supplement. Ellerten var således mere bygget som et alternativ til en scooter eller et buskort. Ellerten var god til små ture i nærområdetBerlingske Tidende, 30.06.1991, 2.sektion, Magasin, side 1 Bag produktionen af Ellerten lå således en tankegang om, at mere end 80% af befolkningen har under 15 km til og fra arbejde, og mere end 90% af alle der anvender bilen til at komme på arbejde kører alene. Bilen var i en lang periode, det mest solgte el-køretøj i verden.
Efter fremvisningen i 1985, gik der to år før produktionen af Mini-El blev igangsat. I perioden 1987-1993 har en række danske virksomheder stået bag produktionen. I alt blev der produceret 4.070 Ellerter, hvoraf 1.500-1.700 blev solgt i Danmark. Resten blev hovedsagelig eksporteret til SchweizPolitiken, 12.01.1994, Penge, side 8 Alle gode gange tre, Berlingske Tidende, 13.01.1994, BIL, Side 6Da produktionen er på sit højeste er der ca. 70 medarbejdere tilknyttet og 10-12 biler produceres dagligt.
El Trans A/S (1987-1988)