Jan Sonnergaard (født 15. august 1963 i Storkøbenhavn, død 18. november 2016 i Beograd) var en dansk forfatter, dramatiker, kronikør og debattør.

Baggrund Sonnergaard voksede op i Virum. Han var uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet.

Karriere Sonnergaard debuterede i 1990 med novellen "Imitation af Lacoste", der udkom i antologien "Begyndelser 1990". Senere bidrog han med noveller til tidsskriftet Ildfisken. I 1997 udkom hans første bog, novellesamlingen Radiator, der blev udgivet af Gyldendal. Andet bind i hans novelletrilogi Sidste søndag i oktober udkom i 2001, og tredje bind Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen udkom i 2003. I 2006 debuterede han som dramatiker med stykket Liv og død på Café Olfert Fischer der blev sat op på Kaleidoskop af Thomas Bendixen. I 2009 udkom hans første roman, kollektivromanen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom, der er fortalt som en nedtælling til den nukleare dommedag. Frysende våde vejbaner (2015) er en sort roman om forliste drømme og forventninger.

Tematisk beskæftigede Sonnergaard sig primært med en kritik af tilværelsens meningsløshed og monotoni i 1990'ernes Danmark. Han skrev i et meget direkte og ofte provokerende sprog, der beretter levende om både vold, druk og erotik.

I 2009 udkom hans første roman, Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom. Den handler om, hvordan Den Kolde Krigs atomtrussel blev en ubevidst motivation for manges livsstil i 1980'erne og fik yuppier og punkere til at leve hver dag, som var det den sidste.

Sonnergaard var, da han døde, i Beograd for at promovere sine bøger.Forfatteren Jan Sonnergaard er død, Politiken 21/11 2016 (hentet 21/11 2016) Han døde af et hjertestop.Afdød forfatter: 'De dage, jeg ikke drikker, er de dårlige'. Ekstra Bladet. Hentet 4/11-2019

Forfatteren og vennen Kristian Himmelstrup udgav i 2024 biografien Søde Jan om Jan Sonnergaard.

Udgivelser

Titel Genre År Forlag ISBNRadiatorNoveller1997Gyldendal Sidste søndag i oktoberNoveller2000Gyldendal Jeg er stadig bange for Caspar Michael PetersenNoveller2003Gyldendal Liv og død på Café Olfert FischerDrama2006Drama Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdomRoman2009Gyldendal Gamle historier: 1990-2008Noveller2009Gyldendal Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer: Paris, Rom, Tbilisi, Prag, Saint-Nazaire, Berlin, AmagerEssays2013Gyldendal Frysende våde vejbanerRoman2015Gyldendal

Priser

1997 - Harald Kidde Prisen 2000 - LO's kulturpris 2007 - Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat 2010 - Jytte Borberg Prisen for romanen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom.

Referencer

Eksterne henvisninger

Jan Sonnergaard på Litteratursiden.dk

Jan Sonnergaard på Forfatterweb.dk

Kategori:Personer fra Virum Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Novelleforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Personer døde af hjertestop