Enhedslisten – De Rød-Grønne (i daglig tale Enhedslisten; engelsk: Red/Green Alliancehttps://enhedslisten.dk/english/) er et dansk socialistiskParties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck politisk parti, der er det mest venstreorienterede parti i Folketinget. Partiets formål er at arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark, samt at sikre samarbejde på venstrefløjen.
Enhedslisten blev dannet som et samarbejde mellem Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP) i 1989. To år efter blev listen omdannet til et egentligt parti. Samme år blev Kommunistisk Arbejderparti optaget i Enhedslisten. I 2014 tilsluttede en ny forening, Socialisten, sig også partiet.Udbrydere fra Socialistisk Standpunkt vil ind i Enhedslisten – modkraft.dk, 2014-03-26 Omvendt har Internationale Socialister været en del af Enhedslisten, men udtrådte af samarbejdet i januar 2015.
Enhedslisten har som det eneste parti i Folketinget ingen formand eller leder, men har siden 2009 haft en politisk ordfører valgt af folketingsgruppen.Enhedslisten | lex.dk – Den Store Danske Enhedslisten har fra 2020 samarbejdet med ungdomsorganisationen Rød-Grøn Ungdom (RGU). Fra 2001 til 2025 havde Socialistisk UngdomsFront (SUF) en samarbejdsaftale med partiet, men SUF valgte at opsige denne.
Partiets listebogstav er Ø. I Folketinget anvendes forkortelsen EL, i pressen sommetider også Enh. eller Enhl..
Politisk og ideologisk position Enhedslisten betegner sig selv som et socialistisk og demokratisk græsrodsparti og ønsker at være talerør for forskellige bevægelser såsom freds-, antidiskriminations- og fagbevægelsen.tidsskrift.dk: Politica, Bind 31 (1999) 2 Peter Marker: Situationsbestemt politisk repræsentation i Folketinget , s. 204
Principprogram Partiets ideologiske standpunkter er udtrykt i dets principprogram, senest fra 2014. Programmet erstattede principprogrammet fra 2003, der mere eksplicit benyttede sig af politisk marxistisk terminologi, men det nye program er stadig baseret på marxistisk samfundsanalyse. Enhedslisten begrunder således behovet for et socialistisk samfund med klassekampen: "Der er en grundlæggende modsætning mellem de mennesker, økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på andre mennesker og på at udnytte vores naturressourcer, og så på alle os, der får løn for vores arbejde, og som har gavn af fælles løsninger på vores problemer. Derfor er der modsatrettede interesser og kamp mellem de forskellige klasser om, hvordan samfundet skal udvikles."
Aktuel politik Partiet indtager ofte et særstandpunkt i forhold til de øvrige partier i Folketinget, og ved afstemninger og forlig i Folketinget fremhæver partiet, at de stemmer for enhver forbedring og imod enhver forringelse. I tråd med dette vedtog partiet på sit årsmøde i 2010, at man ville kunne stemme for en 'rød' finanslov, der ikke indeholder forringelser.Enhedslisten skriver historie: Vil stemme ja til rød finanslov Politiken 15. maj 2010
Miljø og klima Partiet har siden stiftelsen prioriteret miljøområdet. Da Svend Auken i 1996 kom med et forslag om at halvere CO2-udledningen, kom Enhedslisten således med sin egen energiplan, der skulle stoppe halmafbrænding og sikre opførelsen af flere vindmøller. Målet var, at Danmark i 2030 udelukkende skulle forsynes af vedvarende energikilder.
Partiet støtter også økologi og foreslog økologisk mad i børnehaverne under kommunalvalget 2009. Ved klimatopmødet kritiserede partiet Danmarks indsats for en grønnere politik.. Partiet mener bl.a. at en 100 % omlægning til økologi er det eneste, der kan sikre rent drikkevand, og vil gøre beskyttelseszoner omkring vandboringer obligatoriske. Partiet har også talt for et forbud mod benzinbiler.Enhedslisten med stor klimaplan: 69 øre ekstra for en liter benzin | Politik | DR
Socialpolitik Partiet lægger stor vægt på at bekæmpe social ulighed og fattigdom, ligesom man er tilhænger af at styrke og udbygge velfærdssamfundet. Værdipolitisk går partiet ind for mere plads til alle former for forskellighed, bl.a. mht. køn, seksualitet, handicap og etnisk baggrund. Partiet går også ind for en bedre offentlig sektor med flere ansatte og en fair og lige løn til velfærdsprofessionelle
Partiet mener, at folk selv skal kunne vælge, hvornår de vil tage en uddannelse, og er modstandere af brugerbetaling, som de mener skader mulighederne for, at alle kan tage en uddannelse. Partiet vil gøre op med meningsløs aktivering og gøre det nemmere at optjene dagpengeretten. Derudover kæmper partiet for at alt arbejde skal udføres på danske løn- og ansættelsesvilkår
Udlændingepolitik Enhedslisten går ind for at beskytte mennesker, der er på flugt, og mener, at det skal være nemmere at opnå permanent ophold i Danmark. Johanne Schmidt-Nielsen opfordrede i 2009, i forbindelse med hjemsendelsen af en gruppe irakiske asylansøgere, til, at man skjulte dem illegalt, og efter Kosovokrigen krævede partiet, at Danmark påtog sig et medansvar i forhold til at huse flygtningene. Partiet indgik derfor et forlig med den daværende SR-regering, der indebar at 1.500 flygtninge fik opholdstilladelse i Danmark.Ritzau 10. april 1996
Politisk arbejder partiet for religionsfrihed og adskillelse af kirke og stat.Arkiveret udgave af Enhedslistens politik om religion
Internationalt thumb|Daværende politisk ordfører Mai Villadsen. Enhedslisten ønsker en ny udenrigspolitik, der tager udgangspunkt i respekt for menneskerettighederne, som efter partiets opfattelse ikke er blevet prioriteret i den hidtidige udenrigspolitik. Endvidere ønsker partiet en højere og mere aktiv støtte til de fattigste lande, og har på denne baggrund fremsat forslag om en fordobling af ulandsbistanden.Enhedslisten på Folketingets hjemmeside Enhedslisten har før været fortaler for en dansk udtrædelse af NATO og forholder sig fortsat kritisk overfor organisationen, men mener ikke, at Danmark skal træde ud, da der "ikke eksisterer en alternativ sikkerhedsarkitektur."https://vores.enhedslisten.dk/hovedbestyrelsen/hovedbestyrelsens-opsummering-og-konklusioner-paa-debatten-om-enhedslistens-forsvars-og-sikkerhedspolitik/
Partiet har som grundlæggende princip, at fred er at foretrække frem for krig og har derfor fra starten været modstander af Danmarks deltagelse i både krigene i Afghanistan og Irak. Dog stemte partiet for dansk deltagelse i den FN-sanktionerede militære indsats i Libyen, som skulle beskytte civilbefolkningen mod overgreb fra Muammar al-Gaddafis styrker. Selv om Frank Aaen aktivt arbejdede for en hurtig våbenhvile, førte beslutningen til både ekstern og intern kritik, og efter at NATO var gået ind i aktionen, trak Enhedslisten sin støtte til indsatsen.
Enhedslisten er kritiske overfor EU og støtter en dansk udmeldelse af EU, da EU presser demokratiet og forhindrer en lang række progressive forbedringer. Derimod arbejder partiet i stedet for oprettelsen af et socialt og grønt demokratisk samarbejde som alternativ til EU Principprogram – VORES ENHEDSLISTEN.
Enhedslisten er en del af venstrefløjsgruppen 'The Left' i Europaparlamentet Kontakt - Enhedslisten.EU
Økonomisk politik Partiet er erklæret anti-kapitalistisk og er modstander af princippet om transfer pricing, der indebærer, at multinationale selskaber som Coca-Cola, McDonald's og Unilever betaler skat i lande, hvor den er lavest (se skattely).
Enhedslisten arbejder for en økonomisk politik, de mener der skal give mere lighed og velstand til alle
Historie Baggrund, dannelse og støtteparti (1989 – 2001) Enhedslisten blev dannet i april 1989 som en sammenslutning af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Baggrunden var, at DKP på sit landsmøde i 1988 ville forsøge at skabe en bredere alliance af venstreorienterede grupper. I starten blev der lagt op til en socialistisk-miljøvenlig alliance mellem DKP, De Grønne, VS, SAP, Humanisterne og Fælles Kurs og andre progressive grupper. Efter at flere af grupperne ikke kom med, blev VS og SAP de eneste, der var med til at stifte partiet, som første gang kom til offentlighedens kendskab ved et pressemøde den 28. april 1989.Thomas Clausen:Enhedslistens historie: Fornyelse af venstrefløjen på Enhedslistens hjemmeside. 2. november 2006.
thumb|left|Søren Søndergaard truede i 1996 den daværende SR-regering med at partiet ville trække sin støtte, hvis regeringen ikke gav opholdstilladelse til ca. 1500-2800 serbereDanmarks Kommunistiske Parti (DKP) var tilhænger af demokratisk centralisme og havde som udgangspunkt en Marxistisk-Leninistisk forståelse af socialisme. Det arbejdede således for kollektiv ejerskab af produktionsmidlerne og planøkonomi, ligesom det ønskede, at samfundet skulle styres af et kommunistisk parti, der skulle forberede overgangen til det klasseløse kommunistiske samfund. Venstresocialisterne bestod af forskellige fraktioner og ideologiske opfattelser, hvoraf nogle var betydelig mere anarkistiske i deres socialismeopfattelse end DKP.
I starten var der ikke særlig stor tiltro til, at partiet ville fungere. F.eks. mente SF's daværende formand Gert Petersen, at et samarbejde mellem to så klart forskellige grupper som leninister og VS'ere nødvendigvis ville slå fejl.DKP fik ikke gjort op med stalinister, Ole Dall, Berlingske Tidende, 19. april 1990, s. 10Camilla Plum Venstrefløjen passé, Terkel Svensson, Berlingske Tidende, 20. marts 1990, s. 3 Seks år efter blev partiet et egentligt parti efter måneders arbejde.Ritzau, 21. maj 1995Enhedslisten måske på vej mod egentlig partidannelse, Ritzau, 4. november 1994 Samme år tilsluttede Kommunistisk Arbejderparti sig Enhedslisten.
Ved folketingsvalget i 1990 fik partiet 1,7% af stemmerne og kom derfor ikke over spærregrænsen. Efter SF's ja ved Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993 skiftede en del tidligere SF-sympatisører og medlemmer imidlertid over til Enhedslisten, som stod for en tydeligere EU-modstand. Ved folketingsvalget i september 1994 kom partiet i Folketinget med 6 mandater.<ref name="Leksikon">Albert Jensen :Enhedslisten på det socialistiske leksikon.org. Besøgt 7. november 2017.</ref> Da Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre dannede regering, blev Enhedslisten denne regerings parlamentariske grundlag, med det forbehold, at partiet var villig til at vælte regeringen, hvis den rørte ved EU- eller miljøpolitikken."Enhedslisten vil støtte Nyrup", Berlingske Tidende, 5. september 1994, s. 5 September samme år vedtog partiet den specielle regel om, at hvert folketingsmedlem skulle tjene 22.000 kr. om måneden, mens resten blev givet i partiskat. Ved Europaparlamentsvalget samme år stillede medlemmer af partiet op på såvel Folkebevægelsen mod EU som Junibevægelsens lister.
Opbakningen til partiet fortsatte i 1996, og der blev skabt nye initiativer. Partiet var med til at udvikle bydelsråd i Københavns Kommune og var også aktiv på andre områder, f.eks. i kampagnen mod EU. Partiet afslørede, at en serbisk advokat, der skulle gennemgå og dokumentere serbiske asylansøgeres papirer, var medlem af et serbisk fascistparti. Efter hård kamp mod SR-regeringen fik partiet af den grund trumfet igennem at ca. 1.500 – 2.800 serbiske desertører fik dansk opholdstilladelse.Antallet af asylansøgere er svingende: Aktuelt, (19. april 1996, s. 7) siger 2.800 asylansøgere. Enhedslistens siger 2.000. Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten , s. 7) Ritzau (10. april 1996) siger 1.500. Partiets folketingsmedlemmer har protesteret mod beslutninger ved at møde op i "Nej til krig"-t-shirts i 1998 mod krigen i Irak, og iklædt smoking og champagneglas i 1999 mod højere løn til politikerne.Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten s.9-10