Arthur Koestler (født 5. september 1905 i Budapest; død 1. marts 1983 i London) var en ungarsk født polyhistor, der senere blev britisk statsborger. Han skrev bøger inden for journalistik, fiktion, social filosofi og videnskab. Han var kommunist i det meste af 1930'erne men blev senere anti-kommunist. Han var politisk aktiv indtil 1950'erne.
Han skrev adskillige populære bøger, bl.a. Pilen i det blå (Branner og Korch 1953) (originaltitel Arrow in the Blue), der er første del af hans selvbiografi og Yogien og kommissæren og andre essays (Samlerens forlag 1947) (originaltitel The Yogi and the Commissar), der er en samling essays, hvoraf mange handler om kommunismen. Koestlers mest berømte værk, romanen Mørke midt på dagen (Fremads paperback 1988) (originaltitel Darkness at Noon), der handler om udrensningerne i Sovjetunionen i 1930'erne, rangerer på linje med George Orwells roman 1984 i sin kritik af stalinismen. Koestler skrev desuden artikler til Encyclopaedia Britannica.
Liv
Koestler blev født som Kösztler Artúr (ungarske navne har efternavnet først) i Budapest i Østrig-Ungarn som søn af en tysktalende ungarsk familie af jødisk afstamning. Faderen, Henrik, var en industrimand og opfinder, hvis forretningsideer afslørede manglende dømmekraft – f.eks. investerede han i fremstillingen af radioaktiv sæbe. Da Artúr var 14 år, flyttede familien til Wien. I 1918 blev Ungarn uafhængigt af Østrig og flirtede for en tid med bolsjevismen.
Koestler studerede videnskab og psykologi ved universitet i Wien, hvor han blev engageret i zionismen. En måned inden han blev færdig med studierne, brændte han sin matrikuleringsbog og gik ikke op til den endelige eksamen. Fra 1926 til 1929 boede han i Palæstina, først i en kibbutz i Jezreel-dalen og senere i Tel Aviv og Jerusalem, hvor han levede fra hånden i munden med en række usikre job – der bl.a. også omfattede begyndelsen på hans karriere som journalist. Han fik palæstinensisk statsborgerskab. Han rejste fra Palæstina til Paris som korrespondent for en række tyske aviser ejet af Ullstein-gruppen. Et år senere blev han videnskabelig redaktør i Berlin for Ullstein. Han deltog i 1931 som eneste journalist på luftskibet Graf Zeppelins flyvning til polaregnene nord for Sibirien.
Han meldte sig ind i det tyske kommunistparti i 1931, men meldte sig ud igen efter de stalinistiske udrensninger i 1938. I denne periode rejste han meget i Sovjetunionen og besteg Ararat-bjerget i Tyrkiet. I Turkmenistan mødte han den sorte amerikanske forfatter Langston Hughes.
I sine memoirer, Skriften på væggen (Branner og Korch 1954) (originaltitel The Invisible Writing) mindes Koestler, at han skrev ca. halvdelen af en satirisk roman med titlen The Good Soldier Schweik Goes to War Again…. Den var blevet bestilt af Willi Münzenberg, der var Kominterns vigtigste propagandist i vesten, men romanen blev vetoet af det kommunistiske parti pga. bogens "pacifistiske fejltagelser".
Kort efter 2. verdenskrigs udbrud blev Koestler af de franske myndigheder interneret i Le Vernet, der var en kz-agtig lejr for udlændinge, der boede i Frankrig. Efter sin løsladelse meldte han sig til Fremmedlegionen. Han undslap til sidst til England via Marokko. I England gjorde han tjeneste i den engelske hær i British Pioneer Corps fra 1941 til 1942, hvorefter han arbejdede for BBC. Han blev britisk statsborger i 1945 og vendte tilbage til Frankrig efter krigen, hvor han var med i gruppen omkring Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir (en af personerne i Beauvoirs roman Mandarinerne (originaltitel Les mandarins) siges at være baseret på Koestler).
Koestler vendte tilbage til London og tilbragte resten af livet dér med at skrive og holde forelæsninger. I juni 1950 deltog Koestler i en konference for anti-kommunistiske intellektuelle i Berlin, som førte til oprettelsen af Congress for Cultural Freedom. Han modtog en engelsk orden i 1970'erne.
På grund af leukæmi og Parkinsons syge begik Koestler i 1983 selvmord sammen med sin tredje kone, Cynthia, ved at tage en overdosis narkotika. Koestler havde længe været tilhænger af frivillig eutanasi og var i 1981 blevet vice-præsident i EXIT (nu United Kingdom's Voluntary Euthanasia Society). Hans testamente betænkte instituttet for parapsykologi ved universitetet i Edinburgh i Skotland.
Protest mod nazisternes grusomheder under 2. verdenskrig
Under 2. verdenskrig protesterede Koestler konstant mod det tyske nazi-regimes grusomheder – hans centraleuropæiske jødiske familiebaggrund gjorde, at han involverede sig mere end så mange andre engelske og amerikanske politikere. Han havde også personligt været vidne til, hvordan ekstremismen var vokset i Centraleuropa.
Koestler og en lille minoritet af forfattere og andre offentlige personer troede, at hvis de i tilstrækkelig grad beskrev de rædsler, der fandt sted i Europa, i medierne og ved offentlige møder, ville det få de vestlige magter til at reagere. På trods af indsatsen var deres protester ofte omsonst. I 1968 var han i København for at modtage Sonning-prisen for sit bidrag til europæisk kultur.
Multilinguisme
Foruden sit modersmål, tysk, og sit nationalsprog, ungarsk, talte Koestler flydende engelsk og fransk og kendte også lidt til hebræisk og russisk.
Selvom størstedelen af hans senere værker blev skrevet på engelsk, skrev Koestler sine mest kendte romaner på tre forskellige sprog. Gladiatorerne (Branner 1948) (originaltitel The Gladiators) blev skrevet på ungarsk, Mørke midt på dagen på tysk, og Dommens dag (Vinten 1965) (originaltitel Arrival and Departure) på engelsk. Hans journalistik blev skrevet på tysk, hebræisk, fransk og engelsk, og han hævdede endda af have lavet den første hebræiske kryds-og-tværs.
Kvinder
Koestler var gift med Dorothy Asher (1935-50), Mamaine Paget (1950-52) og Cynthia Jefferies (1965-83). Han havde også en kort affære med den franske forfatter Simone de Beauvoir. Den engelske historiker David Cesarani, som skrev Koestlers biografi, påstår, at Koestler tævede og voldtog adskillige kvinder, bl.a. filminstruktøren Jill Craigie. De efterfølgende protester førte til fjernelsen af Koestlers buste fra universitet i Edinburgh.
Der er også blevet sat spørgsmålstegn ved hans selvmordspagt med hans sidste kone. Selvom han var uhelbredeligt syg, var hun tilsyneladende rask, hvilket har fået adskillige til at påstå, at han overtalte hende til begå selvmord under falske forudsætninger.
Arven efter Koestler
Mens Mørke midt på dagen solgte godt under den kolde krig i 1940'erne og 1950'erne, trak Koestler sig fra politik. Det meste af hvad han derefter skrev viste, at han var en tænker, der beherskede mange discipliner, og hvis værker foregreb adskillige tendenser i samfundet med mange år. Han var blandt de første, der eksperimenterede med LSD (i laboratoriet). Han skrev desuden om japansk og indisk mysticisme i Lotusen og robotten (Branner og Korch 1961) (originaltitel The Lotus and the Robot).
Hans originalitet resulterede i et ujævnt sæt af ideer og konklusioner. Hans værker omhandlede emner som kreativitet (bøgerne Insight and Outlook og Act of Creation) og videnskabshistorie (The Sleepwalkers). Andre af hans interesser, f.eks. hans interesse for det paranormale, hans støtte til eutanasi, hans teorier om ashkenazi-jødernes oprindelse og hans uenighed med darwinismen, er mere kontroversielle.
Politik
Koestler var engageret i adskillige politiske sager i sit liv, fra zionisme og kommunisme til anti-kommunisme, frivillig eutanasi og kampagner mod dødsstraf, især hængning. Han var også en af de første, der plæderede for atomnedrustning.
Journalistik
Indtil han fik økonomisk succes med Mørke midt på dagen, ernærede Koestler sig ofte som journalist og udenrigskorrespondent, idet han udnyttede sin evne til at skrive hurtigt på flere sprog og til at lære nye sprog.
Mens han dækkede Den spanske borgerkrig i 1937, blev han taget til fange af falangisterne i Málaga og sad i fængsel i flere måneder, indtil det britiske udenrigsministerium fik ham løsladt. Hans bog Spanish Testament beskriver hans oplevelser, som han kort efter omformede til Mørke midt på dagen. Efter sin løsladelse arbejde han sammen med Willi Münzenberg som redaktør for Die Zukunft, der var en anti-nazistisk og anti-stalinistisk tysksproget avis med hjemsted i Paris. Under og efter 2. verdenskrig skrev han for adskillige engelske og amerikanske aviser, bl.a. The Sunday Telegraph.
Paranormale og videnskabelige interesser
I de sidste 30 år af sit liv skrev Koestler meget om videnskab og videnskabelig praksis. Det postmoderne skepticisme, der prægede meget af det, han skrev, faldt ikke i god jord hos videnskabsfolk. Et eksempel på dette er hans Den manipulerede frø (Gyldendal 1972) (originaltitel The Case of the Midwife Toad) om biologen Paul Kammerer, som hævdede at have fundet eksperimentelle beviser for Lamarcks teorier om arv.
Blandt andet Koestlers The Ghost in the Machine kæder begreber som reduktionisme og holisme sammen med hans systemiske teori om åbne hierarkiske systemer. Holoner i et holarki (dvs. et hierarki af holoner) udviser en dobbelt tendens til at integrere og udvikle sig, og hvis de er ude af balance, tenderer de mod patalogi. Han inkluderede sin teori om bisociation, der dannede grundlag for andres værker om kreativitet og for James Papez' og Paul McLeans Schizophysiologi og forklarede menneskets ofte irrationelle opførsel som en del af åbne hierarkiske systemer.
Koestler interesserede sig tidligt for parapsykologi, men først sent i livet gik han virkelig ind i det med systematiske undersøgelser. Ved sin død havde han testamenteret sin formue til det universitet, der oprettede en lærestol i emnet. Peter Normann Waage: André Bjerke - i kampens glede (s. 340), forlaget Aschehoug, Pengene gik til Edinburgh Universitet, der har oprettet The Koestler Parapsychology Unit. Promoting excellence in parapsychology Hans bog Sandsynlighedens grænse (Thaning & Appel 1974) (originaltitel The Roots of Coincidence) giver et overblik over den videnskabelige forskning indenfor telepati og psykokinese og sammenligner det med fremskridtene inden for kvantefysik. Bogen kommer også ind på endnu en form for ukonventionel forskning udført af Paul Kammerer, Paul Kammerer may have been an honest scientist – The Irish Times nemlig teorien om tilfældighed eller synkronicitet. Han gennemgår også kritisk visse relaterede værker af Carl Gustav Jung. Af mere kontroversiel karakter var Koestlers studier af levitation og telepati.
Jødedommen
Selvom han var ateist hele sit liv, var Koestler af jødisk afstamning. Hans biograf David Cesarani hævder, at Koestler bevidst tog afstand fra sin jødiske baggrund.
Mens Koestler var i Palæstina i 1920'erne, boede han i en kibbutz. Dette var baggrunden for hans bog Tyve i natten (Skrifola 1961) (originaltitel Thieves in the Night).
Han støttede oprettelsen af staten Israel men bemærkede, at Balfour-deklarationen i 1917 svarede til, at én nation højtideligt gav en anden nation en tredje nations land. Han mente, at Israel kun kunne ødelægges, hvis der kom endnu en shoah eller holocaust. Han var dog imod, at der skulle være en diaspora af jødisk kultur. I et interview i London Jewish Chronicle i tiden omkring Israels oprettelse, udtalte Koestler, at alle jøder enten skulle emigrere til Israel eller assimilere sig helt i deres lokale kultur. Med hensyn til den jødiske kultur i Israel foreslog Koestler, at Israel skulle opgive det hebræiske alfabet til fordel for det romerske.