thumb|En sæddonation kan anvendes til kunstig befrugtning
En sæddonor er en mand, der donorer sæd til f.eks. kunstig befrugtning eller videnskabelig forskning. Typisk bliver den pågældende donor (eventuel anonyme eller ikke-anonyme) belønnet økonomisk (i form af en ulempe- og transportkompensation snarere end betaling) for sin indsats. Den økonomiske belønning i sin størrelse for en donation er meget forskellig, men kan bl.a. markedsføres fra sædbanker som studiejob.
Donation foregår typisk hos en sædbank, der står for indsamling, behandling, lagring og distribution af sædcellerne og på danske sæddonationer fra danske sæddonorer igennem danske sædbanker kan der tjenes mange penge, da de fleste sædbanker i Danmark ikke kun opererer og distribuerer nationalt, men også internationalt. Derudover har store og privatejede sædbanker hovedsæde i Danmark, der sammen med fertilitetsselskaber Adrian, S. W. (2016). Subversive Practices of Sperm Donation: Globalising Danish Sperm. In C. Krolykke, L. Myong, S. W. Adrian, & T. Tjørnhøj-Thomsen (Eds.), Critical Kinship Studies (1 ed., Vol. 1, pp. 185-202). Rowman & Littlefield International. har skabt et normativt om danske sæddonorer, som yderlige har fået større national og international opmærksomhed fra medierne. Kroløkke Charlotte. Click a donor: Viking masculinity on the line. Journal of Consumer Culture. 2009;9(1):7–30. doi: 10.1177/1469540508099701. Adrian Stine W. Sperm stories: Policies and practices of sperm banking in Denmark and Sweden. European Journal of Women’s Studies. 2010;17(4):393–411. doi: 10.1177/1350506810378078. - DOI Ydermere har dette ført til en stigende fertilitetsturisme til Danmark.
Indtil 2021 kunne danske sædbanker sende sæddonationer fra sæddonorer direkte til private adresser Worldwide.European Commission, Directorate-General for Health and Food Safety, Economic landscapes of human tissues and cells for clinical application in the EU : final report, Publications Office, 2016, https://data.europa.eu/doi/10.2818/968999 Dette blev dog umuliggjort ved at patientsikkerheden og sporbarheden af vævs- og kønsceller skulle øges i henhold til et EU-direktiv og Vævsloven. Sundheds- og ældreministeriet (2017) L 76 - Bilag til svar på spm. 3 - Notat Screening og matching En sæddonor bliver i dag screenet og gjort som subjekt i en sædbank, hvorved genotype og fænotype (hår-, øjen- og hudfarve, højde, drøjde, blodtype, vægt og etnicitet), alder, nationalitet, psyko-sociale karakteristika (personligheds, intelligens- og emotional intelligens testMohr, S., & Høyer, K. (2012). Den gode sædcelle. En antropologisk analyse af arbejdet med sædkvalitet. K&K - Kultur Og Klasse, 40(113), 45–62. https://doi.org/10.7146/kok.v40i113.15719) og interesser (uddannelse eller beskæftigelse) og familiær sygdoms historik (arvelige sygdomme) kan afgøre en væsentlig rolle. Derudover bliver sæddonorer i danske sædbanker testet for sædkvalitet (typisk 200 mill. motile sædceller per ml for blive godkendtMohr, S., Hoeyer, K. (2018) The Good Sperm Cell: Ethnographic Explorations of Semen Quality Tecnoscienza: Italian Journal of Science & Technology Studies, (2): 9-28 http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:kau:diva-68687), kromosombesætning (karyotype) og køns- samt arvelige sygdomme via sæd-, blod- og urin prøver. I nogle tilfælde kan der både indsamles lydoptagelser, håndskrevne beskeder, spørgeskemaer, voksen- eller børnebilleder af sæddonoren. Derudover skal sæddonoren tage stilling til om han vil være anonym eller ikke-anonym. Screeningen holdes fast i en donor journal (basis eller udvidet profilAdrian, S. W. (2017). Etik på grænsen: at vælge donor. In M. Feiring, I. R. Knutsen, T. I. Juritzen, & K. Larsen (Eds.), Kritiske perspektiver i helsefagene : Utdanning, yrkespraksis og forskning (1 ed., Vol. 1, pp. 233-253). Cappelen Damm. https://press.nordicopenaccess.no/index.php/noasp/catalog/book/19) der idag skal opbevares af en dansk sædbank i minimum 30 år.
Nogle af disse karakteristika fra en sæddonor i donorjournalen kan have betydning for de genetiske egenskaber en sæddonor arver videre til sit genetisk ophav.
Derudover kan sæddonorens karakteristika matches med modtager af donationen eller dennes partner. Matching af sæddonorens karakteristika er en udbredt praksis i kønscelle donation og hjælper til at skjule omkring tabuet for mandlig infertilitet.Daniels Ken R, Taylor Karen. Secrecy and Openness in Donor Insemination. Politics and the Life Sciences. 1993;12(2):155–170. doi: 10.1017/S0730938400023984. DOI Derudover er matching af sæddonor ofte en mulighed for modtagere af donation at imøde gå en normativt forventning af omverdenen, samt for at kunne placere et donorbarn inden for en families slægt.Nordqvist Petra. Out of sight, out of mind: Family resemblances in lesbian donor conception. Sociology. 2010;44(6):1128–1144. doi: 10.1177/0038038510381616. - DOI
Motivation og kompensation Motivationen fra en sæddonor for at donere sin sæd, kan være meget forskelligt. Motivér kan blandt andet være af altruistiske, reproduktive, økonomiske eller sundhedsmæssige årsager, hvis ikke endda danner eller understreger handlingen en donors egen maskulinitet. En sæddonors handlen kan have eksistentiel betydning eller konsekvenser for både sæddonoren, modtageren og sæddonorens potentielle genetiske ophav. Derfor kan til dels en sæddonors handlen ved donation betragtes som egen stillingtagen til de moralske og etiske konsekvenser hans donationer afføder, samt sin opfattelse, betydning og forståelse af slægtskab. Motivationen fra en ikke-anonym eller kendt sæddonor er oftere altruistisk motiveret end fra en anonym sæddonor.Ekerhovd E, Faurskov A, Werner C (2008). "Swedish sperm donors are driven by altruism, but shortage of sperm donors leads to reproductive travelling". Upsala Journal of Medical Sciences. 113 (3): 305–13. https://doi.org:10.3109/2000-1967-241. PMID 18991243.
I Danmark må der efter lovgivning ikke gives en direkte betaling for donation, men i stedet gives en ulempe- og transportkompensation, som vejledende fra lovgiver er sat til 300-500DKK. Kompensationen i sin størrelse for en donation kan dog variere og er således knyttet dels til sædbankers egne politikker. Sæddonationens sædkvalitet kan blandt andet have betydning for størrelsen af kompensationen.
Regler
I Danmark kan en sæddonor via kunstig befrugtning være genetisk ophav til børn i 12 familier (eksklusiv søskende). Dette for at øge geografisk spredning, sporbarhed og for at minimere risiko for incest.
Dansk lovgivning regulerer derimod ikke antallet af mulige børn som følge af eksport af humane væv eller kønsceller, opnået gennem sæddonation i en dansk sædbank. Derved kan en pågældende (anonym eller ikke-anonym) sæddonor teoretisk via anvendelse af hans sæd blive genetisk ophav til mange børn; hvis ikke op til flere hundrede børn verden over , som alle er biologisk halvsøskende, blot så længe de lokale love overholdes.
Uanset anvendelse af en sæddonors sæd i Danmark eller udlandet kan en sæddonor (anonym eller ikke-anonym), der donorer igennem en dansk sædbank ifølge dansk lov ikke dømmes som juridisk far til de fødte børn, der måtte blive til via hans donerede sæd. Ved en kendt sæddonor vil dog donoren oftest automatisk blive den juridiske far.
I Danmark skal der søges tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed for selv at levere og transportere sæd i henhold til henholdsvis Vævsloven og Bekendtgørelse om assisteret reproduktion, fremfor eksempelvis være tilknyttet en sædbank eller sundhedsfaglig institution, som er det der er mest omfattende reguleret.
Åben sæddonation, med en kendt donor, skal ske gennem en sundhedsfaglig institution, for at minimere sundheds risiko for modtageren og sikre egnethed af en åben sæddonor.
Anonymitet, ikke-anonym og kendt
En anonym sæddonor vil efter dansk lov forblive anonym både overfor modtageren, men derudover også for det eventuelle biologiske ophav, der måtte blive til af hans donationer. Derved vil identitetsoplysninger fra sæddonoren aldrig givet videre fra en sundhedsfaglig institution. Anonymiteten er gensidigt, dvs. en sæddonor vil hellere ikke få oplysninger, hverken omkring modtagere eller eventuelle antal børn der måtte blive født af hans donationer.
Anonymitetsprincippet har været et tilbagevendende emne i danske medier og politikken, hvor der bl.a. har foreligget lovforslag til at afskaffe sæddonor anonymiteten i Danmark.Forslag til folketingsbeslutning (2006) "Om ophævelse af sæddonorers anonymitet ved kunstig befrugtning", Sagsforløb 2006/1 BF 53, Ydmere har flere medlemmer i Etisk råd, som vejleder Lovgivere i etiske spørgsmål udtalt sig for afskaffelsen af anonymitet. Da sæddonation og sæddonor anonymitet inden for kunstig befrugtning og barnløshed i en global verden er blevet en kompleks størrelse, forskes der omfattende nationalt og internationalt.
Der er mange lande som tidligere kun har tilladt anonyme sæddonorer, men som har afskaffet anonymitetsprincippet, som bl.a. er begrundet i det ændrede eller eksisterende retssystem og opfattelsen af donorbarnets personlig identitets- eller individuel ret, der ved sæddonation står overfor sæddonorens og modtagerens ret for privatliv I Europa er der lande som kun accepterer anonym donation, men internationalt er der er en stigende tendens til afskaffelsen af anonymitetsprincippet,Ishii, T., de Miguel Beriain, I. Shifting to a model of donor conception that entails a communication agreement among the parents, donor, and offspring. BMC Med Ethics 23, 18 (2022). https://doi.org/10.1186/s12910-022-00756-1 hvor blandt andet lovgivning i Portugal (2018) og Frankrig (2022) for fremtidige sæddonationer fra sæddonorer har ændret sig og derfor ikke lovligt garanterer anonymitet for en sæddonor længere.
Den teknologiske udvikling i form af DNA-hjemmetest, samkøring af databaser og internettet, har delvist umuliggjort en fuldstændig ‘de facto’ anonymitet af en (anonym eller ikke-anonym) sæddonors identitet overfor deres mulige genetiske ophav. Hertil er den danske befolkning relativt lille og homogent sammenlignet med andre landeKroløkke, C., Petersen, T. S., Herrmann, J. R., Bach, A. S., Adrian, S. W., Klingenberg, R., & Nebeling Petersen, M. (2020). The Cryopolitics of Reproduction on Ice: A New Scandinavian Ice Age. Emerald Group Publishing., hvilket yderligere vanskeliggør eventuel anonymitet ved DNA sporing.
En ikke-anonym sæddonor er en donor, hvor donoren overfor modtagere ved anvendelse af hans sæd og eventuelle fødte børn forbliver anonymt. Denne anonymitetet er også gensidigt, dvs. en sæddonor vil hellere ikke få oplysninger, hverken omkring modtagere eller eventuelle antal børn der måtte blive født af hans donationer. En ikke-anonym donor har ved tidspunkt for donation invilget, at hans identitet kan oplyses overfor de eventuel fødte børn af hans donationer, hvis disse har opnået en vis alder. I Danmark er denne alder 18 år, hvor et donorbarn er blevet voksen og myndigt. Identitetsoplysninger af sæddonorer indsamles, håndteres og udleveres fra privat ejede sædbanker og ikke fra en statslig institution, som f.eks i Sverige, der blandt andet også administrer samtlig antal opnåede graviditeter af en enkelt sæddonor.