Hvinand () er en andefugl, der fortrinsvis yngler ved søer i skove i den boreale zone af Nordamerika og Eurasien. Hvinanden er en dykand, der lever af bløddyr, insekter og planter. Det er en trækfugl, der som vintergæst er almindelig i de danske farvande. Den er desuden siden 1972 blevet ynglefugl i Danmark, dog næsten udelukkende i nordsjællandske søer omgivet af løvskov. Dens rede placeres i hule træer, fx udhugget af spætter, i Danmark sortspætten.

Navnet hvinand skyldes, at fuglens vinger frembringer en hvinende lyd under flugten. thumb| Bucephala clangula

Udseende Hannen i pragtdragt har sortgrønt hoved med hvide kindpletter, sort ryg samt hvid hals og bug. Hunnen har brunt hoved, gråbrun ryg og hvid bugside. Hannen ligner hunnen om sommeren.

Føde Hvinandens fødekilder er vandplanter, insekter, snegle, muslinger og småfisk. Kilde/Eksterne henvisninger DOF's beskrivelse af Hvinanden. www.birdlife.org: Species Factsheet: Bucephala clangula Tommy Dybbro, Fugle i farver, 15. udgave, Politikens Forlag 2006. .

thumb|400px|left|Hvinandepar.

Kategori:Dykænder Kategori:Fugle fra Alaska Kategori:Fugle fra Canada Kategori:Fugle fra Nordasien Kategori:Fugle fra Skandinavien