Karl Johan svamp, populær-navn for svampearten spiselig rørhat, Boletus edulis.

Navnet stammer fra den svenske konge Karl XIV Johan (1763-1844), som angiveligt holdt meget af at spise svampen, der er blandt Europas mest eftertragtede spisesvampe.

Et godt kendetegn, ud over at det er en rørhat, er, at kødet er helt hvidt og på flere andre sprog hedder den da også "den hvide svamp".

Voksesteder Spiselig rørhat danner ektomykorrhiza med både løv- og nåletræer. I månederne august og september finder man oftest svampen i løvskov, mens man i oktober ofte har større held i granplantager og langs med skovveje.

Forvekslingsmuligheder Karl Johan-svampen kan forveksles med sommer-rørhat, Boletus reticulatus, som også er spiselig.

En mindre behagelig forvekslingsmulighed er den uspiselige galderørhat, Tylopilus felleus, som ikke er giftig, men smagen er meget bitter.

Kilder Taxonomicon – Boletus edulis

Kategori:Spiselige svampe Kategori:Rørhat Kategori:Svampe i Danmark