Vejstrupgård (også skrevet Vejstrupgaard og historisk Veistrupgaard) er en herregård i Vejstrup Sogn, Gudme Herred, på Sydøstfyn i det nuværende Svendborg Kommune. Gården opstod som en landsbyhovedgård og kendes i den ejerhistoriske tradition fra 1300-tallet. Den eksisterende, fredede hovedbygning er opført i 1754 og er senere forhøjet til to etager og ombygget.Rikke Tønnes: „Vejstrupgård“, Lex.Dansk Center for Herregårdsforskning: „Vejstrupgaard“, ejerhistorie, bygninger, kulturmiljø og ejerrække (stamdata fra 2021).

Gårdens historie er især knyttet til slægterne Gaas og Kaas og til landsdommer Hans Koefoeds reorganisering af Vejstrupgård og den nærliggende Klingstrup i årene omkring 1800. Vejstrupgård blev hovedsæde for de samlede besiddelser, mens en del af Klingstrups ældre gods og rettigheder blev overført til Vejstrupgård.Jens Christoffer Schurmann: Valckendorferne paa Klingstrup, deres Donationer og Stiftelser: med Bidrag til Gaardens Historie 1530–1880, 1882, s. 127 ff. Vejstrupgård havde ifølge en opgørelse fra 2021 et tilliggende på 200 hektar med ager, skov og andre arealer.

Historie

Landsbyhovedgård og kronens forleninger Vejstrupgård voksede frem som en større gård i landsbyen Vejstrup. Gården knyttes i ældre ejerrækker til Jens Carlsen (1359), Nicholaus Pæthersson (1372), Hestred Kep (1437) og Peder Lauridsen (1483), men den præcise ejerhistorie i middelalderen er usikker. Dansk Center for Herregårdsforskning bemærker, at flere adelsmænd ejede gårde og boede i landsbyen, uden at det med sikkerhed kan afgøres, hvilke af ejendommene der var den senere Vejstrupgård.Karl Johan Rasmussen: „Vejstrupgaard“, Svendborghistorie, 2007.

Under Grevens Fejde blev Vejstrupgård i 1535 inddraget under kronen. Den blev forlenet til Jakob Brockenhuus og efter dennes død i 1546 videre til broderen Claus Brockenhuus. Senere nævnes Claus Brockenhuus' enke Marine Friis, der havde forbindelse til Hesselagergård. På dette tidspunkt blev Vejstrupgård formentlig drevet som en større bondegård, mens forleningshaverne normalt opholdt sig andre steder.

I 1581 overgik gården fra kronen til privat eje. Oluf Gaas overtog den i 1583 og bosatte sig der, hvilket fik betydning for dens status som herregård. Til gården hørte på dette tidspunkt to vandmøller, der indgik i godsets økonomi.„Vejstrupgård“, Trap Danmark, artikel om herregården.

Gaas, Kaas og svenskekrigene Efter Oluf Gaas' død i 1618 overgik ejendommen til sønnen Niels Gaas, der også ejede Hjortholm på Langeland. En brand ødelagde den daværende hovedbygning. Niels Gaas lod den genopføre i 1622, hvilket senere blev omtalt på en indskrifttavle over indgangen til Vejstrupgård.J.P. Trap: „Vejstrup sogn“, Trap Danmark, 5. udgave, bd. om Svendborg Amt, s. 861, afsnittet om Vejstrupgård.

I 1637 arvede Kirsten Gaas gården. Året efter blev hun gift med Erik Kaas, og Vejstrupgård kom dermed i Kaas-slægtens besiddelse. Karl Gustav-krigene 1657–1660 svækkede Erik Kaas' økonomi alvorligt; han døde i 1676 med betydelige økonomiske vanskeligheder. Gården forblev dog hos familien. Sønnen Rudbek Kaas og siden datteren Sophie Christine Kaas nævnes i arvefølgen. Sophie Christine Kaas var gift med Rudbek Gagge til Skovsgaard på Langeland. Hun afhændede Vejstrupgård efter hans død i 1708.

1700-tallet: ny hovedbygning og drift I første halvdel af 1700-tallet skiftede Vejstrupgård ejer gentagne gange. Oluf Borchlund blev eneejer i 1751 og udvidede ejendommens jordtilliggende. Han lod i 1754 opføre den nuværende grundmurede hovedbygning, oprindelig i én etage. I 1760'erne og 1770'erne var gården blandt andet i hænderne på Johan Thomas Flindt, byfoged i Rudkøbing, og Bernhard von Westen, inden den i begyndelsen af 1780'erne blev overtaget af landsdommer Hans Koefoed.

Hans Koefoed (1750–1822) var jurist og landsdommer på Fyn; han blev senere stiftamtmand i Ribe. Hans hustru var Margrethe Hansdatter Lindholm. Folketællingen fra 1787 viser dem på Vejstrupgård med børn og en større husholdning, herunder ladefoged, tjener, kusk, tærsker, husholderske og flere kvindelige ansatte. Blandt dem nævnes husholdersken Marie Aamann og Beate Sørensdatter, Ide Andersdatter og Anne Hansdatter blandt de ansatte ved køkken- og malkearbejdet. Folketællingen dokumenterer således både herskabets og de ansattes daglige tilstedeværelse på gården.„Hans Koefoed“, biografiske oplysninger og henvisning til Danske Jurister 1736–1936.

Forbindelsen til Klingstrup og Glorups ejerhistorie Hans Koefoed erhvervede i 1791 Klingstrup fra arvingerne efter Charlotte Marie von Halem; skødet blev udstedt i 1792. Klingstrup havde fra 1637 været knyttet til Henning Valkendorff til Glorup og senere til efterkommere i Valkendorf-slægten. Vejstrupgårds forbindelse til Glorup er således især indirekte, gennem Klingstrups tidligere ejere og Koefoeds senere godssamling. Der er ikke heraf grundlag for at beskrive Vejstrupgård som en del af stamhuset Moltkenborg.Dansk Center for Herregårdsforskning: „Klingstrup“, ejerhistorie.

I 1799 solgte Koefoed begge gårde til hertug Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Hertugen afhændede dem ved købskontrakt af 27. oktober 1801 og skøde af 17. juni 1802 igen til Koefoed. Den samlede besiddelsesændring blev dermed gennemført i flere tempi. Jens Christoffer Schurmanns historiske undersøgelse fra 1882 angiver de konkrete datoer for salget tilbage til Koefoed.

Koefoed omorganiserede derefter de to gårdes jorder og tilknyttede fæstegods. Vejstrupgård blev hovedsæde, mens hovedbygningen på det ældre Klingstrup blev nedrevet, og betydelige dele af Klingstrups jord og fæstegods blev flyttet til Vejstrupgård. Den resterende hovedparcel på Klingstrup blev solgt. En detaljeret landbrugshistorisk fremstilling daterer selve omfordelingen af gods til 1803, mens gårdene allerede var samlet under samme ejer fra 1791. I de følgende år frasolgte Koefoed en stor del af fæstegodset.

Vejstrupgårds hovedbygning blev i Koefoeds tid forhøjet med en ekstra etage og udstyret med seks zinkdækkede kupler, fire på hjørnerne og to på langsiderne. Kilderne varierer i dateringen af ombygningen: blandt andet opgives 1789, 1791 og 1802. Det sikreste er derfor at placere ændringen i perioden omkring 1790–1802 frem for at knytte den til ét uomtvistet årstal.

1800-tallet og senere ejere I 1810 solgte Hans Koefoed Vejstrupgård til Simon Andersen Dons, der fortsatte frasalget af tidligere fæstegårde. I 1812 kom ejendommen til et interessentskab med blandt andre Rasmus Møller og Hans Møller, og i 1816 blev Hans Møller eneejer. Slægten Møller beholdt gården frem til 1918.

I 1842 lod Hans Møller de seks kupler fjerne fra hovedbygningen. Hermed fik det tidligere usædvanlige tagparti en enklere udformning, som bedre svarer til bygningens nuværende karakter.

Fra 1921 blev gården drevet af Poul Christiansen og siden af sønnen af samme navn. Gården overgik senere til familien Halberg. En ejeroversigt fra Dansk Center for Herregårdsforskning angiver Anders Christian Halberg som ejer i 2021. Kilderne er ikke entydige om alle overtagelsesår i 1900-tallet; de historiske ejerrækker nedenfor skal derfor læses sammen med de anførte kilder.

Bygninger og kulturmiljø

Hovedbygning og avlsgård Den nuværende hovedbygning er en enkeltfløjet, grundmuret og hvidpudset bygning i to etager over en høj kælder med rødt, valmet tegltag. Bygningens nederste del stammer fra 1754, hvor Oluf Borchlund lod den opføre. Ombygningerne under Hans Koefoed og Hans Møller har givet huset dets nuværende fremtræden. Over indgangen findes en ældre indskrifttavle, der minder om genopførelsen efter branden i 1622 og Hans Koefoeds senere istandsættelse.

Hovedbygningen er fredet. Avlsgården nordvest for hovedbygningen består af flere bygninger, hovedsagelig opført i perioden 1921–1933; de er ifølge registreringen fra 2021 ikke fredede.

Park, ådal og vandmølle Syd for hovedbygningen ligger en park med mølledam og to mindre søer, og ved indkørslen findes en lindeallé. Gårdens kulturmiljø omfatter den fredede Vejstrup Vandmølle, en stråtækt bindingsværksbygning opført i 1838 ved Vejstrup Å. Der fandtes allerede vandmøller på stedet i 1500-tallet. Møllen har to store overfaldshjul, hvor vandet føres ind ovenfra og driver hjulene ved sin vægt og bevægelse. Møllen fungerede som herregårdsmølle og fortsatte sin mølledrift frem til 1975.„Vejstrup Vandmølle“, Trap Danmark, gengivelse af Slots- og Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse.„Vejstrup Ådal“, Geopark Det Sydfynske Øhav, afsnittet om vandkraft og mølledrift.

Fra 1850 til 1922 stod en vindmølle ved siden af vandmøllen. Vandmøllen blev fredet i 1959, og fredningen omfatter også dele af det tilhørende vandanlæg. Den privatejede mølle kan ses fra Øhavsstien; eventuelt besøg må aftales særskilt.

thumb|left|Den historiske Vejstrup Vandmølle er knyttet til Vejstrupgårds ældre landbrugs- og mølledrift. Foto: Arne Alexander Fræer Eckmann, 2009 (CC BY-SA 3.0). thumb|Vejstrup Vandmølle er en del af det fredede kulturmiljø langs Vejstrup Å. Foto: Arne Alexander Fræer Eckmann, 2009 (CC BY-SA 3.0).

Ejere af Vejstrupgård Nedenstående ejerrække bygger på den ældre liste i Wikipediaartiklen, suppleret af Dansk Center for Herregårdsforsknings opstilling. Særligt de tidligste middelalderlige tilknytninger og nogle overgangsår er usikre; de enkelte navne skal derfor ikke alle forstås som endeligt dokumenterede ejerskifter.

(1359–1372) Jens Carlsen (ældre opgivelse; tilknytning usikker) (1372–1437) Nicholaus Pæthersson (ældre opgivelse; tilknytning usikker) (1437–1483) Hestred Kep (ældre opgivelse; tilknytning usikker) (1483–1535) Peder Lauridsen (ældre opgivelse; tilknytning usikker) (1535–1581) Kronen; blandt forleningshaverne Jakob Brockenhuus, Claus Brockenhuus og Marine Friis (1581–1583) Mikkel Nielsen Sandberg (1583–1618) Oluf Gaas (1618–1623) Niels Oluf Gaas (søn) (1623–1637) Hilleborg Stigsdatter Pors, gift Gaas (1637) Christian Gaas (1637–1638) Kirsten Nielsdatter Gaas, gift Kaas (1638–1676) Erik Kaas (1676–1688) Rudbek Eriksen Kaas (søn) (1688) Sophie Christine Rudbeksdatter Kaas, gift Gagge (1688–1708) Rudbek Gagge (1708–1709) Sophie Christine Rudbeksdatter Kaas, gift Gagge (1709–1713) Jacob Pedersen (1713–1722) Rasmus Pedersen (1722–1749) Hans Kellinghuusen (1749–1751) Christian Møller og Oluf Borchlund (1751–1760) Oluf Borchlund (1760–1771) Johan Thomas Flindt (1771–1782/1783) Bernhard von Westen (1782/1783–1799) Hans Koefoed (1799–1802) Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (1802–1810) Hans Koefoed (1810–1812/1813) Simon Andersen Dons (1812/1813–1816) interessentskab, bl.a. Rasmus Møller og Hans Møller (1816–1847) Hans Møller (1847–1874) Hans Bredal Møller (søn) (1874–1918) familien Møller, herunder enke efter Hans Bredal Møller og dennes efterkommere (1918–1921) firmaet Petersen & Jensen (1921–1957) Poul Christiansen (1957–1984/1990) Poul Christiansen (søn) (1984/1990–2009) Niels Jørgen Harald Halberg (2009–) Anders Christian Halberg (oplyst som ejer i 2021)

Se også Klingstrup Glorup Hesselagergård Vejstrup Vandmølle Tiselholt

Referencer

Litteratur Schurmann, Jens Christoffer (1882): Valckendorferne paa Klingstrup, deres Donationer og Stiftelser: med Bidrag til Gaardens Historie 1530–1880, især afsnittet om Klingstrups senere skæbne fra s. 127. Trap, J.P.: Danmark, 5. udgave, Svendborg Amt, omtale af Vejstrupgård i Vejstrup Sogn, s. 861. Stilling, Niels Peter (2015): Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal (anført i Dansk Center for Herregårdsforsknings litteraturliste). Roussell, Aage (red.) (1963–1968): Danske Slotte og Herregårde (anført i Dansk Center for Herregårdsforsknings litteraturliste).

Eksterne henvisninger Dansk Center for Herregårdsforskning – Vejstrupgaard Trap Danmark – Vejstrupgård Svendborghistorie – Vejstrupgaard Fotografier af Vejstrup Vandmølle på Wikimedia Commons