thumb|En af de helt store producenter i USA er Jim Beam. Her er et billede af deres ikoniske grå "Stillhouse" bygning. Amerikansk whiskey er betegnelsen for de whiskeyprodukter der fremstilles i USA. Som i Irland staves whiskey med et "e" - i modsætning til skotsk whisky der er uden "e". Grundlæggende er whiskey øl der er blevet destilleret - typisk to gange. Officielt er der omkring 35 forskellige typer amerikansk whiskey. I USA er det Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau (forkortet TTB) der definerer de officielle standarder – og man kan se en liste over alle de forskellige typer på deres såkaldte Beverage Alcohol Manual (forkortet BAM). Produktionen og mærkningen af whiskey i USA er reguleret af Title 27 i Code of Federal Regulations.
De mest kendte amerikanske whiskeytyper er: Bourbon Rye Malt og Rye Malt Corn Wheat
Producenten Jack Daniel's (ejet af virksomheden Brown-Forman) laver adskillige produkter der teknisk set overholder reglerne for Bourbon, men har dog valgt at kalde disse produkter for "Tennessee Whiskey". Tennessee vedtog i 2013 at gøre denne type officiel - men er dog ikke ratificeret af TTB endnu. Jack Daniel's filterer deres whiskey gennem kul inden den bliver lagret på træfade (den såkaldte "Lincoln County Process") og der er meget delte meninger om hvorvidt dette er tilladt i forhold til Bourbon reglerne. Diskussionen hvorvidt Jack Daniel's er en Bourbon har derfor raset i flere år blandt eksperterne.
Historien bag amerikansk whiskey De første spæde referencer til whiskey i USA stammer formodentlig fra 1620, hvor den engelske missionær James Thorpe skriver til nogle venner i London, at han havde fundet ud af at producere en ”drik” baseret på indiansk majs der var så fantastisk, at han ofte foretrak den frem for øl. Han dokumenterede ikke dette yderligere og blev i øvrigt skalperet af indianere i 1622. Der spekuleres derfor på, om han bare havde lavet majsøl – eller om det mon var de første spæde forsøg på noget der var stærkere.
Uanset hvad, så blev det i løbet af de følgende 100 år produceret mere og mere whiskey-lignende spiritus, baseret på destilleret øl. I Europa var den foretrukne kornsort byg – men den havde svært ved at vokse effektivt i de nye kolonier. Man vendte sig derfor hurtigt til rug, som er en meget hårdfør kornsort. Majs spillede på dette tidspunkt kun andenviolin - og blev kun introduceret meget langsomt. Med andre ord: Den første amerikanske whiskey var næsten udelukkende baseret på rug. thumb|280x280px|Kentucky er den vigtigste stat i USA hvad angår produktion af whiskey. Bl.a. bliver 95% af Bourbon produceret her. I midten af 1700-tallet blev der produceret whiskey stort set alle de steder hvor europæerne havde bosat sig. Det skulle dog hurtigt vise sig, at Kentucky skilte sig ud som et område hvor man producerede ekstra god whiskey. Årsagen til dette ligger dels i den meget frugtbare jord og det jernfattige vand - og dels i de meget varierede årstider med store temperaturudsving (optimalt for lagringsprocessen - se nedenfor). Omkring uafhængighedserklæringen i 1776 er Kentucky stadig en kommune i staten Virginia. Ifølge historikeren Fred Minnick tilbyder staten på dette tidspunkt et gratis jordområde på 400 hektar til alle bønder der har lyst til at starte produktion af bl.a. majs og rug til whiskeyproduktion. Man havde ved selvsyn kunnet konstatere, at forholdene for at dyrke afgrøder var særdeles fordelagtige i dette område. Det var der en pæn del der sagde ja tak til – og dette tilbud er en meget afgørende faktor i at Kentucky bliver et centrum for whiskeyproduktionen.
I 1792 løsriver Kentucky sig fra Virginia og bliver dermed USA's 15. stat. I de kommende år tager whiskeyproduktionen endnu mere fart og Kentucky spiller en mere og mere central rolle i at få styr på produktionsprocesserne. Amerikanernes tørst efter alkohol er i starten af 1800-tallet enorm. Det vurderes at det gennemsnitlige årlige indtag var ca. 20 liter ren alkohol. Dette inkluderer alle amerikanere – inklusive børn.
I den anden halvdel af 1700-tallet bliver det populært at lagre whiskey på træfade var blevet forkullet på indersiden - og denne specielle type får navnet Bourbon. Det er fortsat uklart hvor navnet Bourbon i forbindelse med whiskey stammer fra, men man er enige om at det enten kommer fra Bourbon County i staten Kentucky eller fra Bourbon Street i byen New Orleans. Begge disse steder har dog deres navn fra den franske kongefamilie.
I 1800-tallet dalede kvaliteten stille og roligt og det var ikke ualmindeligt, at der blev tilsat karamel, sveskejuice, tobakspyt, jod, frugtfarve, syre og sukker i produkterne for at få den ønskede farve og duft. I 1897 bliver den såkaldte "Bottled-in-Bond" lovgivning (se nedenfor) derfor vedtaget for at sikre kvaliteten og forbrugernes tillid. Mange mente, at dette sandsynligvis er verdens første forbrugerbeskyttelselov - og den bliver af mange betragtet som en af de vigtigste milepæle i den amerikanske whiskeyhistorie.
Efterspørgslen steg markant efter 1897 og dette varede ved lige indtil spiritusforbuddet i USA startede i 1920. Efter ophævelsen af forbuddet i 1933 startede produktionen hurtigt op igen, men flere destillerier blev dog pålagt at producere industriel alkohol under anden verdenskrig. Efter krigen har efterspørgslen været meget svingende. Siden ca. 2008 har specielt Bourbon være inde i en rivende udvikling med stor efterspørgsel.
Produktion af amerikansk whiskey Produktionen af amerikansk whiskey er meget lig den metode der bruges til f.eks. skotsk og irsk whisk(e)y. Den største forskel er de kornsorter der benyttes og den måde man tørrer den maltede byg (se forklaring nedenfor).
De grundlæggende trin thumb|325x325px|Fermenteringskar fra producenten Woodford Reserve. Fermenteringskar kan både være åbne og lukkede - og være lavet af træ eller stål. Dette eksemplar kan indeholde lidt over 28.000 liter. Grundlæggende bruges følgende metode: De tørrede kerner fra forskellige kornsorter knuses indtil de har konsistensen af meget groft mel. Årsagen til knusningen er, at man ønsker at få adgang til den stivelse der naturlig er i kernerne - og som er helt essentiel for produktionen. De typiske kornsorter er majs, rug, hvede og byg. Nu opvarmes vand til ca. 45 grader og man tilsætter kornmelet - typisk 5 liter vand til 1 kg kornmel. Man har nu en såkaldt "mæsk". Formålet med mæsken er at få de naturlige enzymer til at omdanne stivelsen til sukker. Vandet varmes nu yderligere op og ved ca. 80 grader er det meste stivelse omdannet til sukker. Mæsken afkøles herefter igen - og mange referer til den afkølede mæsk som en "urt". Når urten er afkølet til ca 25 grader bliver den hældt over på fermenteringstanke som både kan være lukkede ståltanke og helt åbne trækar. Specielt tilpassede gærceller tilsættes - og gæringsprocessen påbegyndes. Gærcellerne omdanner sukkeret til alkohol og kuldioxid (som forsvinder op i luften). Efter 3-5 dage er alkoholprocenten typisk 7-10% og man har nu det der svarer til øl. Producenterne kalder da også denne væske for "Distiller's Beer" (nogle gange også refereret til som "Wash"). Nu er man nået til destillationsprocessen der næsten altid forgår af to omgange (ligesom skotsk whisky) - og ikke tre gange som i Irland. I første destillation opvarmes øllet enten i en "Pot Still" (typiske lavet af kobber) eller i en "Column Still" (typisk lavet af rustfrit stål). Forskellen på de to metoder er forklaret nedenfor. Når øllet varmes op fordamper alkoholen før vandet - idet alkohol har et kogepunkt på 78,29 grader celsius. Reelt skal øllet dog varmes op til 90 grader inden der sker noget, grundet det høje vandindhold. Alkoholdampene afkøles i destillationsapparatet og omdannes derfor til et klar væske med en højere alkoholprocent end øllet. Alkoholprocenten er efter første destillation typisk 20-30% og producenterne kalder denne væske for "Low Wine". Anden destillation er i princippet en gentagelse af første destillation - men alkoholprocenten kommer langt højere op, da udgangspunktet er den klare Low Wine i stedet for Distiller's Beer fra trin 3. Alkoholprocenten kommer nu over 60 - og det er i princippet muligt at nå op på 95. Det er dog ikke tilladt at komme over 80% for mange whiskeytyper i USA. Efter dette trin har man nu "High Wine". thumb|297x297px|Eksempel på en Pot Still hos producenten Willett. Bemærk den gradvise indsnævring i toppen til det der ender med en såkaldt "svanehals". Lugen på basen åbnes dagligt for at tillade rengøring. Selv om væsken nu er lige så klar som vand har man teknisk set whiskey. Nogle producenter tager en lille del af den klare whiskey, fortynder med vand og hælder direkte på flaske uden nogen form for lagring. Denne form for produkter kaldes populært for "White Dog", da væsken er gennemsigtig og smager meget af alkohol (og derfor har et "bid").
Den brune farve og den meget karakteristiske whiskeysmag kommer udelukkende fra lagringsprocessen.
Tørring af den maltede byg Mange producenter bruger maltet byg i deres produkter. Maltet byg er normale bygkerner der har fået lov til at ligge i vand indtil de begynder at spire - for så herefter at blive tørrede igen. i USA bruger man næsten udelukkende varm luft til at tørre malten med - i modsætning til f.eks. i Skotland hvor man ofte tørrer malten ved hjælp af røg der kommer fra tørv (på engelsk "Peet"). Dette er hovedårsagen til at næsten ingen amerikanske whiskeyer er røgede/peetede som man ofte ser i skotske whiskyer.
Pot Still eller Column Still Pot Still metoden er nok den metode de fleste mennesker forestiller sig når de tænker på en destillationsproces. Den bedste danske oversættelse er en kobberkedel – selv om dette ord ikke er helt præcist. En Pot Still er lavet af kobber og har en stor rund base i bunden og en gradvis tyndere hals der til sidst laver et knæk man kalder en ”svanehals”. Nu er processen ret simpelt: Varm øllet op, vent til en tilfredsstillende del af alkoholen er fordampet og kondenseret, køl ned igen, rengør og fjern kornmelsresterne – og start forfra.
Column Still metoden (også kendt som ”Continous Still” metoden) er lidt nyere og meget populær hos de større producenter. ”Column” betyder i denne sammenhæng ”søjle” på dansk og ”continous” betyder ”kontinuerlig”. En kontinuerlig søjle er også meget beskrivende for hvad der foregår i denne metode. I modsætning til en Pot Still er en Column Still udformet som en høj søjle – og det er ikke usædvanligt at en Column Still kan være mere end 15 meter høj. Udover den fysiske udformning er selve metoden også meget forskellig fra en Pot Still: I stedet for produktionsstoppet i forbindelse med rengøringen, så destillerer en Column Still kontinuerligt 24 timer i døgnet. Det kan lade sig gøre ved at man hælder øllet i fra toppen og lader det stille og roligt filtrere ned gennem er række ”etager” inde i søjlen. Samtidigt sender man varm damp op i søjlen fra bunden og det gør, at alkoholen begynder at fordampe når den møder denne damp. Kornmelsresterne og den resterende mængde vand falder nu stille og roligt ned til bunden og man bruger her vandet til at lave mere damp. Til sidst kan man muge den tilbageværende ”grød” ud fra bunden løbende i løbet af dagen. thumb|297x297px|Eksempel på en Column Still hos producenten Michter's. I modsætning til en Pot Still kan den køre 24 timer i døgnet.
Sour Mash eller Sweet Mash