Consolidated PBY Catalina, i Canadisk tjeneste kendt som Canso, er et amerikansk søfly især beregnet til patrulje, overvågning og søredning. Den første prototype fløj 28. marts 1935 og var da en ren flyvebåd. Senere produktionstyper blev bygget som amfibiefly. PB står for Patrol Bomber, og Y for Consolidated Aircraft, fabrikantens identifikations-bogstav.
Adskillige typer søfly var i tjeneste hos flåden, men PBY blev det mest benyttede og mest producerede søfly under 2. verdenskrig, og blev brugt af et stort antal flåder og luftvåben verden over. PBY blev benyttet til antiubådskrigsførelse, som patruljebomber, til søredning, som fragtfly og som bush fly. De sidste aktive militære PBY udtrådte først af tjeneste omkring 1980. Og i 2014, næsten 80 år efter den første gik på vingerne, blev den benyttet som "Vandbomber" til luftbrandslukning over det meste af verden.
Design og udvikling
Baggrund Catalina'en blev designet som maritimt patruljefly: et fly med stor rækkevidde, beregnet til at opspore og angribe fjendtlige transportfartøjer i rum sø, med henblik på at forstyrre eller afbryde fjendens forsyningslinier.
Efterhånden som USA's dominans i Stillhavsområdet begyndte at blive udsat for konkurrence fra Japan i 1930'erne, og med muligheden for en væbnet konflikt i Stillehavet for øje, investerede U.S. Navy i 1930'erne milloner af dollars i at få udviklet langdistance søfly, som ville kunne forsyne tropperne over store afstande. Søfly har den fordel at de kan undvære forberedte flyvepladser, teoretisk kan de benytte hele oceanet.
Omkring 1930 - 1940 benyttede Flåden søfly til en bred vifte af opgaver, som nu om dage bliver løst af adskillige specialbyggede flytyper. U.S. Navy havde taget Consolidated P2Y og Martin P3M i tjeneste i 1931, men begge typer var plaget af for ringe motorkraft, utilstrækkelig rækkevidde og begrænset lasteevne.
right|thumb|PBY forankret ved bøje.
Udvikling U.S. Navy gav i Oktober 1933 Consolidated, Martin og Douglas en kontrakt på at bygge konkurrerende prototyper for et patruljefly.Cacutt 1989, pp. 187–194.
Consolidated og Douglas leverede begge en enkelt prototype af deres designs, henholdsvis XP3Y-1 og XP3D-1. Consolidated's XP3Y-1 var en videreudvikling af XPY-1 designet, der allerede uden succes havde budt ind på P3M-kontrakten to år tidligere, og af XP2Y som Flåden allerede havde godkendt til begrænset produktion. Selv om Douglas' fly var et godt design, valgte Flåden Consolidated: udgiften var projekteret til kun US$90,000 pr. fly.
right|thumb|PBY skytte entrer bagbords 'maskingeværrede'.
Consolidated's XP3Y-1 design (firmaets Model 28) havde et flystel med parasolvinge og eksterne stivere, monteret på en pylon over kroppen. De små stabilliserende pontoner nær vingetipperne kunne trækkes op under flyvning, og blev dermed til strømliniede vingetipper. Designet af disse var licenseret fra Saunders-Roe. Den to-trins "våde" bund af kroppen var næsten magen til den på P2Y, men Model 28 havde en cantilever korsformet hale i stedet for en afstivet dobbelthale. En forbedret aerodynamik gav Model 28 en bedre ydelse end tidligere designs.
Prototypen var forsynet med to Pratt & Whitney R-1830-54 Twin Wasp stjernemotorer monteret på vingens forkant. Bevæbningen bestod af fire 0.30 in. (7,60 mm) Browning AN/M2 maskingeværer og op til bomber.
XP3Y-1 fløj første gang den 28. Marts 1935, hvorefter den blev udleveret til U.S. Navy for afprøvning og vurdering. XP3Y-1 var en betydelig forbedring i forhold til tidligere patruljesøfly. Flåden forlangte yderligere udvikling for at få flyet ind i kategorien patrulje bomber, og i Oktober 1935 fik Consolidated prototypen retur for at udføre ændringer, blandt andet installation af R-1830-64 motorer. Flyet, nu kaldt XPBY-1, fik en anden type hale, der løste et problem: under visse omstændigheder kunne den gamle hale dykke ned i vandet under start, og dermed forhindre starten. XPBY-1 fløj første gang 19. Maj 1936, og satte samtidigt rekord for en non-stop distance flyvning på .
De første XPBY-1 blev leveret i Oktober 1936. Den anden produktionsordre kom 25. Juli 1936. I løbet af de næste tre år blev flyet videreudviklet, og der kom nye typer til. I 1940 kom amfibie-udgaven, det vil sige en udgave med hjulunderstel, så den både kunne operere fra vand og land.
Navngivning Designationen "PBY" blev til i overensstemmelse med "Flådens designationssystem af 1922"; PB betyder "Patrol Bomber" (på dansk "Patruljefly" eller "Patruljebomber") og Y var fabrikskoden for producenten, Consolidated Aircraft. Catalinaer bygget af andre leverandører fik tilsvarende koder: Canadian Vickers-byggede eksemplarer blev kaldt PBV, Boeing Canada fly PB2B (der eksisterede allerede en "PBB": Boeing XPBB Sea Ranger) og Naval Aircraft Factory fly blev designeret PBN.
I overensstemmelse med Britisk tradition, hvor søfly blev opkaldt efter havnebyer, blev Royal Canadian Air Force eksemplarer kaldet Canso, efter Canso, Nova Scotia. Derimod brød Briterne selv med traditionen: da de første 30 fly blev bestilt i November 1941, blev flyet døbt Catalina efter Santa Catalina Island, Californien.Creed 1985, p. 48 og US Navy adopterede dette navn i 1942.Gunston 1986, p. 63. United States Army Air Forces og det senere United States Air Force brugte navnet OA-10.
Dertil kom der nogle, for Flåden ualmindeligt positive slangnavne: US Navy Catalinaer der blev anvendt til natangreb mod Japanerne i Stillehavet var som regel malet matsorte, og blev kendt som "Black Cats" ("Sorte katte"). Som oftest kaldte Catalina-besætninger deres fly for "Cat" når de skulle på kampmission, og "Dumbo" når de fløj for søredningstjenesten.Weathered, William W. "Comment and Discussion". United States Naval Institute Proceedings, October 1968.
PBN Nomad Naval Aircraft Factory lavede betydelige modifikationer på 156 PBY. Mange af ændringene ville have forsinket leverancerne, hvis de var blevet indført på Consolidated's produktionslinie.Bridgeman 1946, p. 247.
Flyet blev så kraftigt modificeret at det fik et helt nyt navn: PBN-1 Nomad. Næsen blev skarpere og to fod længere, halen blev større og fik en ny form. Den nye hale fandt tilbage til PBY fra og med model PBY-6A. Der blev indført større brændstoftanke som gav 50% større rækkevidde, og forstærkede vinger der tillod en forøgelse af max. vægt med 2,000 lb (908 kg). En APU blev installeret sammen med et forbedret elektrisk system, og våbnene blev bæltefødet i stedet for magasinfødet.
138 tjente ved Sovjetunionens Flåde, de sidste 18 blev benyttet til træning ved NAS Whidbey Island og Naval Air Facility i Newport, Rhode Island."Naval Aircraft Factory PBN-1 Nomad." Aviation Enthusiast Corner. Retrieved: 18 June 2010.
Operationel historie
Militær anvendelse, 2.Verdenskrig På trods af at de var langsomme og ikke helt nemme at flyve, udmærkede Catalinaerne sig i 2.Verdenskrig. Ca. 3300 fly blev bygget i Canada og USA, og disse fly blev benyttet på næsten alle krigsskuepladser. Derudover blev et ukendt antal fly licensbygget i USSR (tal fra 24 til 1500 er nævnt), så det samlede styktal kan ligge op til 4800 stk.
Allierede styrker benyttede PBY i en lang række roller, herunder nogen som flyet aldrig havde været beregnet til. Nogle af opgaverne var ubådsjagt, patruljering og landsætning af hemmelige agenter på fjendtlig kyst. Catalinaerne udmærkede sig i rollen som søredningsfly, hvor de reddede livet for tusinder af skibs- og flybesætninger. I det første år af Stillehavskrigen havde Catalinaen en prominent og uvurderlig rolle mod Japanerne, fordi kun PBY og Boeing B-17 Flying Fortress havde rækkevidden til at være effektive.
Alle disse opgaver forudsatte at flyet kunne holde sig i luften i mange timer, hvilket var en af Catalinaens kernekompetencer. Missioner af op til 17 timers varighed kunne forekomme, særligt i forbindelse med anti-ubådstogter.
Anti-ubåds krigsførelse
thumb|left|En PBY-5A med radar fra VP-6(CG) over Grønland, 1945.
Catalina var det mest udbredte ASW-fly (ubådsjagt, efter Engelsk: Anti-Submarine Warfare), både i Atlanten og i Stillehavet, og baseret på Seychellerne og Ceylon var de også aktive i det Indiske Ocean. Deres pligter omfattede også eskortetjeneste for konvojerne til Murmansk.
I 1943 var ubådene blevet udstyret med effektivt antiluftskyts, og to Victoria kors blev tjent af Catalina-piloter der gennemførte deres angreb på ubåde på trods af kraftig fjendtlig ild: Flying Officer John Cruickshank (RAF) i 1944, for at sænke den tyske U-347 (ubåden var sandsynligvis U-361, men det fandt man først ud af efter krigen) og samme år fik David Hornell (RCAF) ordenen tildelt posthumt efter angreb mod U-1225. Catalinaer ødelagde 40 U-både, men ikke uden selv at lide tab.
En brasiliansk Catalina angreb og sænkede U-199 i brasiliansk farvand den 31. Juli 1943. Efter denne episode blev flyet døbt “Arará”, navnet på et handelsskib der var blevet sænket af en anden U-båd."O Brasil na WWII: ‘Arará’, o Catalina que destruiu o U-199" (in Portuguese). naval.com, 8 November 2008. Retrieved: 15 February 2011.
PBY foretog også den sidste sænkning af en tysk ubåd lige før krigens afslutning, for øvrigt nummer 196 for RAF's vedkommende.
Maritim patruljering thumb|right|En PBY-5A fra VP-61 over de Aleutianske øer i 1943
I rollen som patruljefly kom Catalinaerne til at deltage i nogle af krigens mest bemærkelsesværdige søslag. Flyets udholdenhed, højtsiddende vinge og de store observations'bobler' på bagkroppen gjorde PBY fremragende til patruljering og observation.
En RAF Coastal Command Catalina fra Castle Archdale Søfly Base, Lower Lough Erne, Nordirland, ført af Ensign Leonard B. Smith fra U.S. Navy, lokaliserede den 26. Maj 1941 det tyske slagskib Bismarck cirka nordvest for Brest, Frankrig, mens dette forsøgte at undvige enheder fra Royal Navy under sin forlægning til Frankrig.Smith, Leonard B. Bismarck: The Report of the Scouting and Search for Bismarck by Ensign Smith." Naval History & Heritage (Frequently asked questions), 9 June 1941. Retrieved: 18 June 2010."Bismarck: British/American Cooperation and the Destruction of the German Battleship." Naval History & Heritage (Frequently asked questions), 4 November 2009. Retrieved: 18 June 2010."Flying-boats in Fermanagh." Inland Waterways News, Inland Waterways Association of Ireland, Spring 2002. Retrieved: 20 May 2012."Castle Archdale Country Park." Northern Ireland Environment Agency. Retrieved: 19 July 2009. Observationen førte til sænkningen af skibet. Efter denne episode beholdt tyskerne 'Bismarcks' søsterskib Tirpitz i en Norsk fjord.
Den 7. December 1941, umiddelbart før de Japanske amfibielandinger på Kota Bharu, Malaya, blev deres invasionsstyrke opdaget af en Catalina fra No. 205 Squadron RAF. Catalinaen blev skudt ned af fem Nakajima Ki-27 jagere, før den kunne nå at sende sin rapport pr. radio til hovedkvarteret i Singapore.Alan Warren (2007), page 86 Catalinaens pilot, Flying Officer Patrick Bedell og hans syv besætningsmedlemmer blev de første Allierede ofre i krigen mod Japan.
En gruppe Catalinaer fandt den Japanske Flåde, der nærmede sig Midwayøerne, og startede dermed Slaget om Midway.. "Scouting and Early Attacks from Midway, 3–4 June 1942". United States Naval Historical Center, 1999. Retrieved: 18 June 2010.
En Royal Canadian Air Force (RCAF) Canso fløjet af Squadron Leader L.J. Birchall forpurrede den 4. April 1942 den Japanske plan om at ødelægge Royal Navy's Indian Ocean fleet, da hans besætning i tide opdagede den Japanske hangarskibsflåde på vej mod Ceylon (Sri Lanka).Greenhous et al. 1994, p. 386.
Natangreb og minelægning thumb|En "Black Cat" i luften