København Syd (fra 16. november 2006 og indtil 10. december 2023 Ny Ellebjerg) er en jernbanestation i bydelen Valby i den sydvestlige del af København. København Syd er sydlig endestation for S-togene på Ringbanen, station på Køge Bugt-banen - og sydlig endestation for metro M4. Derudover betjener København Syd også togene på højhastighedsbanen (København H-Køge Nord-Ringsted).
Beskrivelse København Syd betjener to S-togslinjer, som ikke har sporforbindelse med hinanden på stationen. Ringbanens endestation er spor 11-12 med en midterperron i gadeplan. Den er teknisk set et trinbræt inden for Vigerslev Station. Køge Bugt-banen betjenes af to sideperroner (spor 1-2), som teknisk set er trinbræt på fri bane. De er anlagt på en bro højt over fjernbanens to dobbeltspor. Det ene af disse dobbeltspor er to spor for fjerntog (spor 23-24) med midterperron som en del af Godsforbindelsesbanen fra Vigerslev over København Syd til København H. Denne strækning fungerede som aflastning af den traditionelle strækning via Valby, idet man lod nogle regionaltog køre via København Syd. Efter åbningen af København-Køge-Ringsted-banen betjenes den af regionaltogene på denne. Det andet dobbeltspor er forbindelse med lufthavnen og Sverige (spor 21-22).
Adgangsveje Hovedadgang til stationen er fra forpladsen mod nord ved Carl Jacobsens Vej, hvor buslinie 7A har endestation. Der er også adgang fra syd fra Ellebjergvej og fra vest fra Følager til perronerne på Køge Bugt-banen, men ikke direkte til Ringbanens og fjerntogenes perroner, hvor man i stedet skal via Køge Bugt-banen. Desuden har perronen for fjerntogene en trappe til Gammel Køge Landevej. Der er hverken stationsbygning eller fast personale. København Syd, Ørestad og Danshøj er sandsynligvis de første og eneste danske jernbaneknudepunkter som er anlagt uden hverken stationsbygning eller fast personale.
Som nævnt er der to sæt dobbeltspor for fjerntog. Det ene (perron 21 og 22) er forbindelsen mellem Hvidovre Fjern og Kalvebod (Høje Tåstrup-Kastrup), som benyttes af godstog og siden december 2021 af regionaltog mellem CPH Lufthavn og Slagelse, og siden december 2025 standser nogle tog også her.
Metrotilslutning København Syd er også endestation på Sydhavnslinjen, der er en forlængelse af metrolinje M4 mellem Københavns Nordhavn (Orientkaj) og København H. Stations-udvidelsen blev åbnet den 22. juni 2024. Den kan eventuelt føres videre til Hvidovre Hospital på et senere tidspunkt. Ved stationen er også reserveret et areal til en evt. forlængelse af metroen til Ring 3 Letbanen. I 2016 blev der indgået en aftale mellem Transportministeriet og Københavns og Frederiksberg kommuner om at metrostationen skal anlægges underjordisk.
thumb|Rulletrapper i metrostationen Metrostationen er udsmykket med vægge i blå nuancer fra lys himmelblå i toppen til dyb midnatsblå i bunden ved perronerne. Desuden er der et kunstværk i form af et geocentrisk, astronomisk ur, der vil vise et præcist billede af nogle af himmellegemernes aktuelle placering over København Syd. En robotarm flytter rundt på magnetiske skiver, der repræsenterer Solen, Månen, planeter, stella nova (Tycho Brahes supernova fra 1572) og Sagittarius A*, det sorte hul i centrum af Mælkevejen. Kunstværket er skabt af den danske kunstner Henrik Plenge Jakobsen.https://www.m.dk/#!/stations/byggepladser/ny+ellebjerg/se+nyeste+visualisering+af+metrostationen
Ydermere vil der i forbindelse til metrostationen blive opført en fælles, muligvis overdækket terminal for S-tog, fjerntog (herunder nye perroner for Ringstedbanen og Kastrup-banen) og metro, samt en eventuel kommende letbane mod Glostrup.https://www.m.dk/#!/stations/byggepladser/ny+ellebjerg/omstigningsplatform Desuden er den nuværende perron for S-togets linje F (Ringbanen) blevet flyttet cirka 100 meter mod vest for at gøre plads til metrostationen.https://www.m.dk/#!/stations/byggepladser/ny+ellebjerg/film+skinner+v+ny+ellebjerg
Historie København Syd er anlagt som knudepunkt mellem Køge Bugt-banen og Ringbanen under navnet Ny Ellebjerg. Det var oprindelig planlagt, at København Syd skulle betjene regionaltogene Roskilde-Høje Tåstrup-Kastrup, men de blev indstillet i 2005, før anlæg af stationen gik i gang.
Ringbanen blev indviet 8. januar 2005, men havde først endestation ved Gammel Køge Landevej nogle hundrede meter mod nordvest. Den midlertidige station kaldtes også Ny Ellebjerg og var bygget af genbrugte materialer fra den midlertidige C.F. Richs Vej Station.
Ringbanens perron ved den nuværende København Syd (som Ny Ellebjerg) station åbnede 16. november 2006.Ringbanen er færdig: København Syd taget i brug, myldretid.dk Køge Bugt-banens perron åbnede 6. januar 2007, hvor stationen blev officielt indviet. Samme dag blev Ellebjerg Station nedlagt.
Ifølge Banedanmarks prognose før stationens åbning ville der i 2010 være ca. 25.000 rejsende på et hverdagsdøgn, heraf 14.600 på Ringbanen, og af disse villle 8.500 skifte fra Ringbanen til Køgebugtbanen.Ny Ellebjerg, afsluttede projekter, Banedanmark I DSB's passagertælling fra 2008 havde stationen kun 2857 afrejsende.Østællingsrapport 2008, DSB I følge Trafikstyrelsen benyttedes stationen i 2010 dagligt af 5.500 passagerer.
Navneændring til København Syd Transportministeriet meddelte 28. jan. 2022 at Ny Ellebjerg omdøbes til København Syd inden 2024. Der havde i foråret 2021 været en meningsundersøgelse i Politiken i samarbejde med transportminister Benny Engelbrecht. Det mest populære forslag var "København S".27. januar 2022, trm.dk: Ny Ellebjerg Station skifter navn til København Syd, backup
DSB oplyste at navneskiftet fandt sted 10. december 2023 i forbindelse med køreplansskiftet: "Ny Ellebjerg bliver til København Syd I forbindelse med køreplansskiftet søndag den 10. december, skifter Ny Ellebjerg Station navn til København Syd Station. Navneændringen sker i forbindelse med udviklingen af stationen fra et lokalt knudepunkt til et stort knudepunkt for København."
Busbetjening Movias buslinje 17 har endestation i en sløjfe nord for stationen med tilkørsel fra Carl Jacobsens Vej.
Movias 1A og 4A kører ad Gammel Køge Landevej vest for stationen.
Banestrækninger Fire banestrækninger fra Banedanmarks TIB (Trafikal information om banestrækningen) passerer København Syd.Banedanmark:TIB (Trafikal information om banestrækningen) 6. København H - Vigerslev (perron 23 og 24) 11. Hvidovre Fjern - Peberholm (perron 21 og 22) 850. København H - Køge (S-tog) 880. Vigerslev - Hellerup (S-tog)
Perroner Spor 1 Perronen er beliggende over terræn med adgang ad trapper og elevator. Perronen er en sideperron, som betjener Køgebugtbanens S-tog mod København H, det vil sige linjerne A mod Hillerød og E mod Holte.
Teknisk set er perronen et trinbræt på fri bane på TIB-strækning 850 beliggende mellem Åmarken Station og den tekniske station Bavnehøj.
Spor 2 Perronen er beliggende over terræn med adgang ad trapper og elevator. Perronen er en sideperron, som betjener Køgebugtbanens S-tog mod Hundige/Solrød Strand/Køge, S-togslinjerne A og E.
Teknisk set er perronen et trinbræt på fri bane på TIB-strækning 850 beliggende mellem den tekniske station Bavnehøj og Åmarken Station.
Ringbanen København Syd er endestation for Ringbanen, og dennes perron, spor 11 og 12, er en tungeperron med niveaufri adgang. Perronen betjener S-togslinje F mod Hellerup Station (evt. Klampenborg Station). Ringbanen er TIB strækning 880 Vigerslev - Hellerup. Perronen er teknisk set beliggende på den tekniske station Vigerslev.
Fjerntogsperroner thumb|Fra venstre mod højre: Perroner for Kastrup-banen, Ringsted-banen og Ring-banen. Set mod nordvest fra Køge Bugt-banens perron I forbindelse med vedtagelsen af en ny jernbane mellem København og Ringsted blev det ligeledes fra politisk side vedtaget at anlægge fjerntogsperroner ved København Syd. Banedanmark vedtog at disse skulle anlægges i forbindelse med KØR-projektet af geografiske årsager. Derved kunne perronerne åbne i december 2013, hvor DSB gik over til ny køreplan (K14). Den er en øperron, beliggende i gadeniveau mellem Ringbanens og Øresundsbanens spor, og har derfor ikke niveaufri adgang. Den betjente indtil 9. december 2017 (det vil sige indtil køreplansskiftet til K18) regionaltog i halvtimesdrift mellem Østerport Station og Roskilde Station/Ringsted Station. Regionaltogene stoppede ved alle mellemstationer og kørtes sædvanligvis med elektriske togsæt kaldet IR4 (litra ER). Perronen ligger på TIB strækning 6, København H - Vigerslev og er teknisk set beliggende på den tekniske station Vigerslev. Spor 23 betjener regionaltog mod Østerport og spor 24 betjener regionaltog mod Køge nord / Ringsted og Roskilde/Ringsted. Fjerntogene til Roskilde og Københavns Hovedbanegård bruger Godsforbindelsesbanen ved København.
Forbindelse til Øresundsbanen Banedanmark undersøgte i 2017 placeringen af perroner langs Kastrupbanen mellem stationen og lufthavnen. De anslog dengang at projektforslaget ville blive færdigt efter 2022. Trafikstyrelsen nævnte i forbindelse med VVM-redegørelsen for København-Ringsted-banen muligheden for på længere sigt at lade fjerntog køre direkte fra København Syd til Kastrup uden om København H. Projektet blev vedtaget i forbindelse med transportforliget i 2021, Infrastrukturplan 2035.
"Uanset valg af løsning i København-Ringsted projektet vil beslutningen også omfatte bygning af en perron til fjerntog i sporene til/fra København H. Det skaber mulighed for at udvikle København Syd til et trafikalt knudepunkt, hvor regional- og fjernrejsende kan stige om til Ringbanen og Køge Bugt S-banen. Nogle af togene, som ankommer til København Syd, vil på sigt med fordel kunne dirigeres direkte mod Ørestad/Kastrup uden om København H. Denne mulighed understøttes enten ved at være en del af København-Ringsted projektet eller senere også ved at etablere perroner i Øresundssporene."Trafikstyrelsen, september 2008 – København-Ringsted projektet, Miljøredegørelse 1 – høringsudgave , s. 11
Disse perroner, spor 21 og 22, blev anlagt i 2024 og 2025, og taget i brug den 14. december 2025.
Nye overhalingsspor anlægges i banetracéet mellem stationen og Amagerbanebroen over Havneløbet så passagertog og godstog kan afvikles med højere kapacitet som forberedelse til Femern Bælt-forbindelsen.
Galleri
Antal rejsende
Ifølge Østtællingen 2008 havde stationen disse daglige afrejsende på hverdage: Årstal Antal dagligt afrejsende 2003 2004 2005 2006 2007 2.129 2008 2.857 2010 5.500
Målt pr. år: År Antal 2017 1.171.862 2025 3.022.596
Referencer
Eksterne henvisninger
København Syd på dsb.dk Ny Ellebjerg Metro og fjernbane og S-tog
Kategori:S-togs-stationer Kategori:Stationer på Københavns Metro Linje M4 Kategori:Stationer i Valby