Geodætisk Institut (til daglig kaldet GI) var en dansk statslig kartografisk virksomhed, som i årene 1928-1988 varetog geodætisk opmåling og fremstilling af topografiske kort.
I forbindelse med en geodætisk nymåling af Danmark i 1930-erne indførte Geodætisk Institut System 34, et dansk koordinatsystem som var i anvendelse helt til slutningen af det 20. århundrede. I 1930-erne indledtes også en kortlægning af det indtil da kun sporadisk kortlagte Grønland, som noget nyt især ud fra luftfotos og fotogrammetrisk udtegning. På samme tid genoptog man Generalstabens topografiske Afdelings afbrudte kortlægning af Island.
Efter Danmarks indtræden i NATO begyndte man midt i 1950-erne at udskifte det danske grundkort, bestående af 835 målebordsblade i målestok 1:20.000, med 406 blade i målestok 1:25.000, 4 cm-kortet. Over en 20-årig periode blev hele Danmark rekognosceret af topografer i marken, så de nye kort kunne blive helt opdaterede. En stor del af de nye kortblade blev i 1960-erne og 70-erne udtegnet fotogrammetrisk ud fra luftfotos.
Kortene blev oprindeligt fremstillet ved offset-tryk i tre eller fire farver af papiroriginaler rentegnet med tusch, men i 1970-erne gik man over til gravure-teknik på plasticfilm, i op til seks farver.
De tidligere så tidskrævende geodætiske beregninger blev fra begyndelsen af 1960-erne udført på computer, hvilket åbnede helt nye muligheder for behandling af store datamængder og øget nøjagtighed.
Det 20. århundredes rivende teknologiske udvikling afspejles tydeligt i Geodætisk Instituts historie, og denne højteknologiske og meget specialiserede virksomhed var førende på en række forskellige områder.Sørensen og Arentzen (1978)Sørensen (1997)
Forhistorie og oprettelse Fremstilling af danske landkort blev fra midten af 1700-tallet varetaget af Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I første halvdel af 1800-tallet overtog militæret kortlægningen, som frem til 1920-erne lå hos to institutioner under Krigsministeriet, nemlig Den danske Gradmaaling, oprettet i 1816, som beskæftigede sig med den overordnede geodætiske opmåling, og Generalstabens topografiske Afdeling (eller GtA), oprettet i 1842, som fremstillede kort ud fra detailopmålinger i felten, med gradmålingens 1. ordens triangulationsnet som udgangspunkt. I 1923 blev professor N.E. Nørlund direktør for Den danske Gradmaaling, og efter hans forslag om sammenlægning af de to institutioner oprettedes ved lov af 31. marts 1928 Geodætisk Institut som et civilt institut under Krigsministeriet (som i 1950 skiftede navn til Forsvarsministeriet). Instituttets opgaver præciseredes i lovens § 2: "Geodætisk Institut har til opgave at udføre geodætiske videnskabelige arbejder, udgive geodætiske publikationer, bestride landets opmåling samt udgive kort over riget. Det påhviler endvidere instituttet at forsyne hæren med fornødent kortmateriale".
Arbejdsområder Geodætisk Institut var inddelt i disse afdelinger: Administrativ Afdeling Geodætisk Afdeling I (GA1) Geodætisk Afdeling II (GA2) Seismisk Afdeling Topografisk Afdeling Teknisk Afdeling Oprindeligt beskæftigede de to geodætiske afdelinger sig med de aktiviteter, som tidligere havde ligget under hhv. Den danske Gradmaaling og Generalstabens topografiske Afdeling. Det største antal medarbejdere var beskæftigede i Topografisk og Teknisk Afdeling, som tog sig af hhv. detailopmålinger i felten og kortproduktion på tegnestuer. I begyndelsen af 1960-erne havde Geodætisk Institut ca. 350 ansatte,Einar Andersen (ca. 1960): Geodætisk Institut et antal der i 1977 var faldet til ca. 275.
Geodæsi thumb|Dette postament på Agri Baunehøj på Mols er udgangspunkt for Geodætisk Instituts System 34, idet det har koordinaterne x=200 km og y=200 km. En af det nye instituts første store opgaver var gennemførelsen af en nyopmåling af førsteordens triangulationsnettet, i første omgang til brug ved detailmåling af landet, men også med henblik på at forbinde det danske net med nabolandenes. Her var opmærksomheden især rettet mod den Baltiske geodætiske Kommission, oprettet i 1924 af landene rundt om Østersøen, som havde til opgave at gennemføre en ensartet triangulation rundt om dette farvand, så de forskellige landes geodætiske systemer kunne koordineres.Sørensen & Arentzen (1978), s. 25 Som en del af nymålingen af førsteordensnettet gennemførtes også astronomiske målinger og azimut-målinger, bl.a. fra det astronomiske observatorium i Buddinge,Geodætisk Institut, artikel i Raunkjærs Konversationsleksikon, Bd. 4, 1949, Det danske Forlag som valgtes som nettets hovedstation. Der blev også udført tyngdemålinger med pendulapparater, til brug ved bestemmelse af lodafvigelser. Nyopmålingen var færdig i 1934, og på baggrund heraf indførtes et nyt koordinatsystem til brug ved kortproduktion, System 34.Sørensen & Arentzen (1978), s. 31 Man vedblev med at bruge dette system også efter, at UTM-systemet blev indført i 1950-erne, og System 34 var i anvendelse helt til man i 2000 gik over til KP2000.
Efter færdigmålingen af førsteordensnettet begyndte arbejdet med at indmåle koordinater for detailstationer, dvs. anden-, tredje- og fjerdeordenspunkter mellem førsteordenspunkterne. Sideløbende med dette arbejde indmålte Geodætisk Institut punkter for Matrikeldirektoratet, som ønskede sig et jævnt net af koordinatsatte punkter langs alle Danmarks landeveje.
GI kom naturligvis i sit opmålingsarbejde i kontakt med mange mennesker rundt om i Danmark, hvilket sjældent medførte problemer. Da man i 1930-erne gennemførte en revision af nivellementet i jyske byer, og tilbød stadsingeniøren i en bestemt by et vederlagsfrit nyt nivellement, mødtes man med "...megen skepsis og liden tiltro til instituttets reelle hensigter, og tilbuddet blev da heller ikke modtaget. Først ved næste stadsingeniørskifte blev forhandlingerne genoptaget og arbejdet iværksat".Sørensen & Arentzen (1978), s. 32 Den tyske besættelse I 1940 førte den tyske besættelse til øget arbejdsløshed i Danmark, og den danske regering iværksatte i disse år diverse beskæftigelsesprojekter, bl.a. inddæmningen af Vestamager og byggeriet af Lammefjordsdæmningen. Også Geodætisk Institut ansatte, efter henstilling fra regeringen og nogen tøven fra instituttets side, et antal arbejdsløse, som dog muliggjorde at man kunne give sig i kast med mere ressourcekrævende opgaver. Det drejede sig dels om præcisionsnivellementet, dels en moderne arkivering af Generalstabens fortegnelse over fikspunkter.
Besættelsesmagten krævede, at Geodætisk Institut udleverede sit arkiv over fikspunkter, så disse kunne bruges til udbygning af Det tredje Riges geodætiske arkiv. Man var dog henholdende med at udlevere data, og der blev i al væsentlighed kun udleveret data fra de nye System 34-målinger, data som oven i købet bevidst blev fejlbehæftede, inden de blev udleveret.Sørensen & Arentzen (1978), s. 35
Andet præcisionsnivellement Den danske Gradmaaling gennemførte i årene 1885-1904 det første præcisionsnivellement i Danmark, til præcis fastlæggelse af havniveauet og dermed kote 0. De mange medarbejdere på GI under Anden Verdenskrig gjorde det muligt at påbegynde en tiltrængt revision af nivellementet. Som optakt hertil gennemførte man allerede i slutningen af 1930-erne et antal hydrostatiske nivellementer på tværs af de danske sunde og bælter, sådan at man kunne benytte samme reference overalt i landet. Vha. lange slanger eller kabelrør fra kyst til kyst og det fysiske princip om forbundne kar førtes nivellementet i 1938 på tværs af Storebælt og året efter på tværs af Øresund. Det andet præcisionsnivellement afsluttedes i 1953, og et resultat af målingerne var, at det blev muligt at bestemme den sekulære variation i det danske havniveau, dvs. den isostatiske landhævning, som er en følge af istidens ophør og som stadig foregår i dag.Sørensen & Arentzen (1978), s. 34Ole Bedsted Andersen, Elvin Kejlsø og Ole Remmer (1974): Secular Movements within Jutland as determined from Repeated Precise Levelling 1885-94 and 1943-53. Geodætisk Instituts Skrifter, 3. række, bind XL, København, 70 sider
Computernes indtog thumb|Hukommelsesenhed fra GIER-datamaten. Enheden har et areal på ca 50 cm2, og den kan lagre 1024 bit. En GIER indeholdt 42 af disse enheder.email dateret 2016-02-25 fra Mogens Kjær, Dansk datahistorisk Forening Inden for geodæsi er målenøjagtighed altafgørende. Gennem århundreder har geodæter bestræbt sig på dels at beskrive jordklodens form så matematisk nøjagtigt som muligt, dels at udvikle stadigt nøjagtigere måleinstrumenter. Endnu en måde at øge nøjagtigheden på er at gentage de enkelte målinger et (stort) antal gange, og dernæst lave statistisk udjævning og midling af de mange måleresultater.
På Geodætisk Institut brugte man, bl.a. efter opmålingen af System 34-punkterne, ganske lang tid på beregningsarbejde, så de nye punkter kunne koordinatsættes med tilfredsstillende nøjagtighed. Disse beregninger blev nemlig foretaget i hånden, dog efterhånden suppleret med mekaniske regnemaskiner. I begyndelsen af 1950-erne nødvendiggjorde NATO-samarbejdet, at de ca. 30.000 punkter, som var koordinatsatte i System 34, skulle transformeres til UTM-koordinater, et arbejde som man anslog det ville have taget to mand ca. 3 år at udføre. En gruppe medarbejdere i afdeling GA1 fik i 1953 overtalt ledelsen til at leje en for sin tid avanceret elektronisk regnemaskine, en IBM 602A Calculating Punch,http://www.columbia.edu/cu/computinghistory/602.html og efter man havde lært sig at skrive programmel til maskinen, fik man på forholdsvis kort til udført det store beregningsarbejde.Knud Poder: Geodætisk Institut før og efter GIER Man opdagede samtidig nye anvendelsesområder for elektroniske beregninger, og efterhånden opstod ønsket om at få rådighed over en egentlig computer, eller datamat.
I 1956 byggede Regnecentralen Danmarks første datamat, kaldet DASK, og i 1958 indgik Geodætisk Institut og Regnecentralen en aftale om udvikling og bygning af en datamat specielt designet til geodætiske beregninger. Resultatet blev i 1961 præsenteret i form af GIER, Danmarks første computer bygget med transistorer.Hvordan Gier blev født Op gennem 1960-erne løste GIER en række store beregningsopgaver, som bl.a. omfattede nøjagtigere koordinatsætning af både danske, færøske og grønlandske punkter. Nøjagtigheden kunne dels øges pga. den stærkt øgede regnekapacitet, dels fordi beregningerne viste, at det oprindelige observationsmateriale fra feltmålingerne var af fremragende kvalitet. Omkring 1970 var GIER dog blevet forældet, og man anskaffede i stedet en RC4000, og senere en RC8000, også bygget af Regnecentralen.
Seismologi Den danske Gradmaaling tog i midten af 1920-erne initiativ til oprettelse af seismiske målestationer i Danmark og Grønland, og i vinteren 1926-27 blev den første station åbnet i Rødovre, på Københavns moderne befæstnings anlæg, også kendt som Vestvolden. Senere oprettede Geodætisk Institut stationer i Ivigtut og Scoresbysund i Grønland, foruden stationer i Mønsted kalkmine, Gilleleje, Stevns og på Bornholm.Jordskælv ryster hele kloden | Ingeniøren Disse stationer kunne vha. fintmærkende udstyr registrere jordskælv overalt på kloden og brugtes bl.a. til beregning af, hvor kraftige skælvene var og hvor de fandt sted. Seismolog og statsgeodæt Inge Lehmann brugte i 1930-erne de mange data fra målestationerne til at udvikle sin banebrydende teori om at jordens kerne er opbygget af en flydende ydre og en fast indre del.Lehmann, I. (1936): P’, Publications du Bureau Central Seismologique International, Série A, Travaux Scientifique, 14, 87–115
Topografi og kartografi