thumb|Torkilstrup Mølle

Torkilstrup (også stavet Torkildstrup) er en lille landsby på Falster beliggende i Torkilstrup Sogn (Falster Vestre Provsti, Lolland-Falsters Stift). Byen ligger i Guldborgsund Kommune og hører til Region Sjælland. Den befinder sig ca. 3 kilometer sydøst for Nørre Alslev.

En lille herregård Torkilstrupgård nævnes i 1452. Den brændte 1662, men dele af voldgraven er bevaret. Efter 1662 ejede Kronen alle byens gårde. Ved krongodssalget i 1766 kom Torkilstrup under Skørringe.

I byen ligger Torkilstrup Kirke. Desuden ligger her tre historiske bygninger: Rytterskolen fra 1722, Torkilstrup Præstegård fra 1763 og stubmøllen (nævnt 1655).

Digteren B.S. Ingemann blev født på præstegården i 1789. En mindesten, der blev rejst 1889, er placeret foran gården.

Referencer

Kategori:Byer på Falster Kategori:Lokaliteter i Guldborgsund Kommune