Pia Tafdrup (født 29. maj 1952 i København) er en dansk digter og forfatter.
Baggrund Hun er datter af proprietær Finn Tafdrup (1925-2005) og Elin Hannover (1928-2020).Finn Tafdrup. Heilesen.dk. Hentet 8. april 2025. Faderen var modstandsmand, og begge forældre flygtede som jøder til Sverige under besættelsen, hvor Finn Tafdrup sammen med søsteren Grethe og broderen Jørgen Poul Christian indgik i Den Danske Brigade.Finn Tafdrups slægtninge på Geni.comSøgning på "Tafdrup" i Frihedsmuseets Modstandsdatabase Pia Tafdrup voksede op i Nordsjælland, først på Endrupgård ved Esrum Sø nær Fredensborg, siden (fra 1958) på Rosendal mellem Skibstrup og Saunte.
Hun gik i Hellebæk Skole og tog studentereksamen fra Helsingør Gymnasium i 1971 og blev cand. mag. fra Københavns Universitet i 1977.
Forfatterskab thumb|Pia Tafdrup læser op i 2020Pia Tafdrup debuterede i 1981. Siden 1989 har Pia Tafdrup været medlem af Det Danske Akademi. Hun er oversat til mange sprog og har gennem årene foretaget en lang række oplæsningsturnéer i hele verden.
Hun har blandt mange priser modtaget Nordisk Råds litteraturpris i 1999 for digtsamlingen Dronningeporten, skrevet i 1998. I 2006 modtog hun Det Svenske Akademis Nordiska Pris. Hun blev i 2001 udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Blandt hendes øvrige digtsamlinger kan nævnes: Når der går hul på en engel 1981, Den inderste zone 1983, Hvid feber 1986, Krystalskoven 1992, Tusindfødt 1999, samt kvartetten Hvalerne i Paris 2002, Tarkovskijs heste 2006, Trækfuglens kompas 2010 og Salamandersol 2012.
Herudover har Pia Tafdrup skrevet poetikken Over vandet går jeg. Skitse til en poetik 1991 samt romanerne Hengivelsen fra 2004 og Stjerne uden land fra 2008.
Familie I 1978 blev hun gift med professor, dr.phil. Bo Hakon Jørgensen (født 1946) med hvem hun har sønnerne Philip Tafdrup (født 1979) og Daniel Tafdrup (født 1983).
Bibliografi
1981 Når der går hul på en engel, digtsamling 1982 Intetfang, digte 1983 Den inderste zone, digte 1985 Springflod, digte 1986 Hvid feber, digte 1988 Døden i bjergene, skuespil 1988 Sekundernes bro, digte 1991 Over vandet går jeg 1992 Jorden er blå, skuespil 1992 Krystalskoven, digte 1994 Territorialsang, digte 1998 Dronningeporten, digte 1999 Tusindfødt, digte 1999 Digte 1981-83, digte 2000 Digte 1984-88, digte 2001 Digte 1989-98, digte 2002 Hvalerne i Paris, digte 2004 Hengivelsen, roman 2006 Tarkovskijs heste, digte 2007 Springet over skyggen, digt i samling 2008 Stjerne uden land, roman 2010 Trækfuglens kompas, digte 2012 Salamandersol, digte. Gyldendal 2014 Smagen af stål, digte. Gyldendal 2016 Lugten af sne, digte. Gyldendal 2018 Synet af lys, digte. Gyldendal
Priser og udmærkelser
1989 Tagea Brandts Rejselegat 1995 Weekendavisens litteraturpris 1996 Emil Aarestrup Medaljen 1997 Dansk Litteraturpris for Kvinder fra Ragna Sidéns Fond 1999 Nordisk Råds litteraturpris for digtsamlingen Dronningeporten 2001 Ridder af Dannebrogsordenen 2005 Søren Gyldendal Prisen 2006 Svenska Akademiens Nordiska Pris 2009 Jan Smrek Prize (Slovakiet) gyldendal.dk 2010 Statens Kunstfonds arbejdslegat
Se også Tusindfødt - digteren Pia Tafdrup - dansk dokumentarfilm fra 2003 om Pia Tafdrup
Kilder
Eksterne henvisninger Pia Tafdrups officielle hjemmeside
Pia Tafdrup på Litteratursiden.dk
Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Det Danske Akademi Kategori:Modtagere af Tagea Brandts Rejselegat Kategori:Modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris Kategori:Danskere nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris Kategori:Kunstnere på finansloven Kategori:Personer fra København Kategori:Jøder fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kvindelige forfattere i det 20. århundrede Kategori:Kvindelige forfattere i det 21. århundrede Kategori:Modtagere af Søren Gyldendal-prisen Kategori:Modtagere af Forfatter Martin Jensen og hustru Manja Jensen Legat Kategori:Forfattere i Nordisk Kvindelitteraturhistorie