Carlsbergfondet er en erhvervsdrivende fond, der grundlagt af brygger J.C. Jacobsen i 1876. Det er dermed en af de ældste erhvervsdrivende fonde i verden.

Et væsentligt virke i Carlsbergfondet er at støtte dansk grundvidenskabelig forskning inden for humanistisk videnskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab. En anden hovedopgave for fondet er at være en aktiv investor med en bestemmende aktiepost i Carlsberg A/S og dermed sikre afgørende indflydelse på Carlsberg Groups strategi. Derfor er Carlsbergfondet forpligtet til at eje aktier med ret til mindst 51 % af stemmerne i Carlsberg A/S.

Udover fokus på fremragende grundforskning lægger Carlsbergfondet særlig vægt på at støtte talentudvikling og generationsskiftet i dansk grundforskning, internationalisering af danske talenter og visionære forskningsnybrud.

Carlsbergfondets daværende formand Flemming Besenbacher (2012-2021) mødte kritik i danske medier for håndtering af kritik og inhabilitet i 2020-21 og afstod herefter muligheden for at kunne vurdere ansøgninger fra Århus Universitet. Berlingske Tidende

Baggrund Carlsbergfondet blev oprettet af brygger J.C. Jacobsen ved Fundats- og Gavebrev af 1876. Carlsbergfondet overtog efter J.C. Jacobsens død hans bryggeri Gamle Carlsberg i 1888. J.C. Jacobsen valgte at testamentere sit bryggeri til Carlsbergfondet, da han mente, at fondet var det bedste værn for hans bryggeri. Derved blev Carlsbergfondet en af verdens første erhvervsdrivende fonde. Fra 1902 blev Carlsberg Bryggerierne drevet af Carlsbergfondet som en selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fortsatte, indtil bryggerierne i 1970 blev fusioneret med De forenede Bryggerier A/S.

Carlsbergfondets opgave var i første omgang at yde tilskud til og lede Carlsberg Laboratorium samt støtte dansk forskning. J.C. Jacobsen bad som beskrevet i fundatsen samtidig Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab om at udpege fem professorer fra sin midte til at udgøre fondets bestyrelse. J.C. Jacobsens mente, at videnskabsfolk var "De Fremmeste i Danmark", og derfor var det dem, der bedst kunne varetage hans fond.

Carlsbergfondets fundats er løbende blevet justeret og tilpasset for at sikre, at Carlsbergfondet stedse kan varetage rollen som strategisk ejer i relation til Carlsberg A/S.

I 2013 ændredes fundatsen, således at Carlsbergfondet nu kun er forpligtet til at eje en aktiepost, der giver ret til mindst 51% af stemmerne i Carlsberg A/S.

Den seneste fundatsændring i 2021 betyder, at Carlsbergfondet fra 2023 kun fremsætter to medlemmer af Carlsbergfondets bestyrelse som kandidater til bestyrelsen i Carlsberg A/S. Den ene kandidat vil være Carlsbergfondets formand, der tiltænkes rollen som næstformand i bestyrelsen for Carlsberg A/S, mens den anden kandidat vælges blandt og af fondets bestyrelse baseret på relevante kompetencer i relation til bestyrelsen i Carlsberg A/S.Historisk opgør med professorvælde i Carlsberg: Åbner for første gang nogensinde for ekstern formand

Carlsbergfondet støtter Carlsbergfondet støtter de bedste forskere med de mest lovende projekter gennem forskellige udbudte virkemidler - alle sammen inden for dansk grundforskning på højt internationalt niveau. Fondet ønsker at fremme internationaliseringen og vækstlaget i dansk grundforskning ved at støtte de i særklasse bedste og mest talentfulde yngre forskere. Carlsbergfondet prioriterer også forskere, der arbejder på tværs af videnskabelige fagområder.

Forskningspris Carlsbergfondets forskningspris er blevet uddelt hver tår siden 2011 til to danske forskere inden for hhv. naturvidenskab og humaniora, der har bidraget afgørende til grundforskning. Med prisen følger 1 mio. kr., hvoraf de 250.000 er til personen selv, mens resten er støtte til et forskningsprojekt.CARLSBERGFONDETS FORSKNINGSPRIS . Carlsbergfondet. Hentet 18/9-2020

Modtagere År Modtagere Forskningsområde 2011Lene Vestergaard HauFysikDan ZahaviFilosofi 2012Ole WæverInternational politikKristian HelinMolekylærbiologi 2013Jørgen Christensen-DalsgaardAstronomiClaus BundesenPsykologi 2014Gitte Moos KnudsenNeurobiologiJesper RybergFilosofi 2015Andreas Roepstorffkognition, kommunikation og kulturJens Kehlet NørskovFysik2016Tobias Holck ColdingMatematikMorten BrobergInternational udviklingsret 2017Mette Birkedal BruunKirkehistorieKarl Anker JørgensenKemi 2018Tim BollerslevFinansiel økonometriPoul NissenStrukturel biologi 2019Mikael Rask MadsenJuraThomas KiørboeMarine økologi 2020Ikke uddelt grundet coronaviruspandemien 2021CARLSBERGFONDETS FORSKNINGSPRISER 2021. Carlsbergfondet. Henet 14/11-2021Eske WillerslevMotivering for tildeling af Carlsbergfondets Forskningspris 2021. Carlsbergfondet. Henet 14/11-2021Evolutionsbiologi Dorthe BerntsenPsykologi2022Dorthe Dahl-JensenFysiker og iskerneforskerFrederik StjernfeltSemiotik og idéhistoriker

Overskuddet fra Carlsberg A/S går tilbage til samfundet Det var J.C. Jacobsens ønske, at det var fondet, der skulle sørge for udviklingen af bryggeriet samt sikre Carlsberg-øllets kvalitet gennem videnskaben. Disse ønsker er stadig en integreret del af Carlsbergfondets DNA. Det er fondets vision at forvalte arven efter brygger J.C. Jacobsen således, at hans tanker, idéer og fondets fundats tilgodeses, tilpasses nutiden og medvirker til at præge fremtiden for Carlsberg, videnskaben og samfundet. Forvaltningen af Bryggerens arv indebærer derfor, at overskuddet fra Carlsberg A/S altid går tilbage til samfundet.

Uden J.C. Jacobsen havde Danmark således været fattigere på øl. Men Danmark havde også været fattigere på alt det, som J.C. Jacobsen via sin mæcenvirksomhed fik skabt, og som Carlsbergfondet i dag fortsat bevilger økonomisk støtte til gennem Fondets afdelinger: Carlsberg Laboratorium, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, samfunds gavnlige aktiviteter gennem Tuborgfondet og støtte til grundforskningen i Danmark.

J.C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, oprettede i 1902 Ny Carlsbergfondet. Han var meget kunstinteresseret, og med den nye fond ønskede han af støtte dansk kunst. Da Carl Jacobsen overdrog sit bryggeri, Ny Carlsberg, til Carlsbergfondet fulgte hans fond med. I dag er Ny Carlsbergfondet en selvstændig afdeling under Carlsbergfondet og bestyrer blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek. Fordelingen af overskuddet fra Carlsberg Bryggerierne mellem Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet blev fastsat i 1916.

Carlsbergfondets afdelinger Carlsbergfondet yder tilskud til og driver sit arbejde gennem fondets fire afdelinger:

Carlsberg Laboratorium – Tilføjet 1876 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – Oprettet 1878 Ny Carlsbergfondet – Oprettet 1902 Tuborgfondet – Tilføjet 1991

Carlsbergfondet ejer J.C. Jacobsens oprindelige bolig på bryggeriområdet i Valby. Ejendommen benævnes Carlsberg Akademi og består af såvel konferencefaciliteter på ca. 400 kvm såvel som en forskerbolig på 1. sal på ca. 200 kvm.

Carlsbergfondet indviede 2. september 2016 22 forskerboliger i Carlsberg Byen. Boligerne huser topforskere fra ind- og udland.

Hvert år uddeler Carlsbergfondet to store forskningspriser til henholdsvis en naturvidenskabelig og en humanistisk/samfundsvidenskabelig forsker, som afgørende har bidraget til grundforskning. Fondet afholder løbende forskningskonferencer og andre events. Blandet andet stod Carlsbergfondet bag Stephen Hawkings besøg i København i august 2016.

Formænd Indtil 2012 kaldtes den øverste ledelse "direktion". I 2012 ændrede Carlsbergfondets direktion navn til "bestyrelse", hvilket blev vedtaget af Videnskabernes Selskab 1876-1886: Johan Nicolai Madvig 1886-1889: Christen Thomsen Barfoed 1889-1909: Edvard Holm 1909-1913: Sophus Mads Jørgensen 1913-1926: Kristian Erslev 1926-1933: Anders Bjørn Drachmann 1933-1955: Johannes Pedersen 1955-1963: Børge Jessen 1963-1969: Stig Iuul 1969-1971: Poul Brandt Rehberg 1971-1976: Frantz Blatt 1976-1993: Kristof Glamann 1993-2002: Poul Christian Matthiessen 2002-2012: Povl Krogsgaard-Larsen 2012-2021: Flemming Besenbacher 2021-nu: Majken Schultz

Øvrige bestyrelsesmedlemmer

1876-1885: Peter Panum 1876-1897: Japetus Steenstrup 1887-1902: J.L. Ussing 1887-1917: Christian Christiansen 1889-1920: Eugen Warming 1902-1913: Vilhelm Thomsen 1914-1917: Hector F.E. Jungersen 1917-1936: Valdemar Henriques 1918-1950: Johannes Hjelmslev 1921-1931: C.H. Ostenfeld 1931-1956: Niels Bjerrum 1933-1952: Poul Tuxen 1952-1957: Kaare Grønbech 1963-1978: Arne Noe-Nygaard 1965-1972: Aksel Tovborg Jensen 1971-1980: Christian Crone 1972-19??: Henrik Glahn 1972-1996: C.J. Ballhausen 1978-1986: Tove Birkelund 1980-1993: Ebba Lund 1986-2009: Axel Michelsen 1993-2013: Per Øhrgaard 2003-2012: Niels Kærgård 2013-2018: Nina Smith 2010-2021: Lars Stemmerik 2012-nu: Søren-Peter Olesen 2013-nu: Carl Bache 2021-nu: Jens Hjorth 2022-nu: Susanne Mandrup

Kilder Kristof Glamann, The Carlsberg Foundation – the early years, Carlsberg Foundation, 2003. . Kristof Glamann, Carlsbergfondet siden 1970, Carlsbergfondet, 1993. . Carlsbergfondet årsskrift, Rhodos/Carlsbergfondet, 1977-

Referencer

Eksterne henvisninger www.carlsbergfondet.dk - oficiel website for Carlsbergfondet

Kategori:Fonde fra Danmark Kategori:Etableret i 1876