Silkeborg Gymnasium (tidligere Th. Langs Gymnasium og Silkeborg Amtsgymnasium) er et alment gymnasium i det nordøstlige Silkeborg. Det har ca. 1.500 elever og ca. 180 ansatte og er dermed Danmarks største.

Historie

Etablering (1882-1900)

Silkeborg Gymnasiums historie går tilbage til 1882, da frk. Theodora Lang oprettede en pigeskole med 16 elever. Skolen fik i 1886 nye rammer, da en nyopført skolebygning blev taget i brug. I 1887 opnåede skolen ret til at afholde præliminæreksamen.

Th. Langs Gymnasium (1907-77)

I 1907 omdannedes skolen til gymnasium og fællesskole. Skolen fik da navnet Th. Langs Gymnasium. Ligesom de øvrige skoler, som Theodora Lang grundlagde i Silkeborg, blev skolen skænket til den selvejende institution Th.Langs Skoler.

Silkeborg Amtsgymnasium, SAG (1977-2007)

Da skolen blev overtaget af Århus Amt i 1977 skiftede den navn til Silkeborg Amtsgymnasium med forkortelsen SAG. Samme år indviedes de nuværende bygninger ved Oslovej, som er tegnet af arkitekterne Friis og Moltke. Samme bygningsstruktur går igen landet over på adskillige andre gymnasier

Silkeborg Gymnasium, SG (siden 2007)

Gymnasiet blev i forbindelse med strukturreformen 2007 atter selvejende . Ved amternes nedlæggelse ændrede gymnasiet sit navn. Silkeborg Gymnasiums nuværende forkortelse er SG.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Gymnasier i Danmark Gymnasium Kategori:Etableret i 1977 Gymnasium