Osted Fri- og Efterskole er en grundtvig-koldsk grundskole i Osted ved Roskilde.
Osted Efterskole tilbyder Kunstlinje, Musiklinje, Filmlinje, Gourmet (kokkelinje) samt Global Iværksætter (international linje). Osted Efterskole er godkendt som Cambridge International School. Skolen lægger vægt på det fællesskabsdannende og har plads til 126 elever, heraf op til fem elever med fysiske handicaps.
Osted Friskole har plads til ca 200 elever fra 0. til 9. klassetrin og lægger vægt på det musisk/praktiske i balance med den boglige undervisning.
Skolen blev oprettet i 1917 af mennesker på Lejre-egnen, som ønskede at have medbestemmelse i forbindelse med deres børns undervisning. Den startede som friskole og blev få år efter udbygget med en efterskoleafdeling.
Osted Fri- og Efterskole består også af en børnehave, og friskolen har SFO og klub tilknyttet. Skolerne er selvstændigt beliggende.
Der er ca. 80 medarbejdere.
Skolens forstandere 1917 - 1941: Forstanderpar Christian og Margrethe Hansen 1941 - 1971: Forstanderpar Niels og Dora Pedersen 1971 - 1975: Forstanderpar Fini og Inge Rasmussen 1975 - 2005: Forstander Hans Anker Kofoed 2005 - 2009: Forstander Lene Møller 2009 - 2011: Forstander Malik Hyltoft 2013 - 2016: Kim Thavi Albrecht 2017 - : Per Krøis Kjærsgaard
Kilde/Eksterne henvisninger Skolens hjemmeside.
Kategori:Friskoler i Danmark Kategori:Efterskoler Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Lejre Kommune Kategori:Etableret i 1917