Ålesund er en kommune i Møre og Romsdal. En del af kommunen udgør byområdet/tettstedet Ålesund, og en del af kommunen Sula, udgør den anden del af byområdet. Ålesund kommune er omgivet af kommunerne Giske (i vest og nord), Haram (i nord), Skodje (i øst), Sykkylven (i sydøst over Storfjorden), og Sula (i syd). Sammen med Sula er Ålesund det 10. størst byområde i Norge med omkring 50.345 indbyggere.

Med kommunereformen i Norge blev Sandøy, Skodje, Haram og Ørskog kommuner 1. januar 2020 lagt sammen med Ålesund. Haram kommune blev igen selvstændig kommune fra 1. januar 2024.

I 1848 fik Ålesund bystatus. Ålesund er i dag regionscenter for hele Sunnmøre. Bykommunen fik sine nuværende grænser i 1977 da Sula blev skilt ud som egen kommune. Ålesund er kendt for sin jugendstil, Art Nouveau.

Ålesund kommune måler ca. 98 kvadratkilometer, hvoraf 8 kvadratkilometer er jordbrugsareal. Ålesund ligger yderst ved fjordsystemerne på Sunnmøre og omfatter øerne Hessa i vest, Aspøya og Nørvøya i midten og halvdelen af Oksnøya i øst. I nord ligger Ellingsøya adskilt fra de førstnævnte øer ved Ellingsøyfjorden, men der er tunnelforbindelse under fjorden fra byens centrum.

Ålesund er også en vigtig fiskerihavn.

Historie Ålesund fik bystatus i 1848. Museumsområdet i gamle Borgundkaupangen fra vikingtiden har givet utallige fund ved udgravninger, som i dag er en del af udstillingen i Middelaldermuseet til Sunnmøre Museum. Borgund var et vigtigt religiøst, kulturelt og handelsmæssigt centrum. Stedet sygnede hen efter pesten, og først i 1793 fik det nye bycentrum Ålesund visse handelsrettigheder. I 1700-tallet var området omkring Ålesundet, blandt andet Brunholmen, tilholdssted for nogle handelsmænd, for eksempel Hans Holtermann. Ålesund blev ladested med cirka 300 indbyggere i 1793, og købstad med cirka 1200 indbyggere i 1848. Den store ekspansion fik byen i anden halvdel af 1800-tallet sammen med fiskeriet voksede i Sunnmøre. Sin nuværende form fik Ålesund efter den store bybrand i 1904. I historien om Jomsvikingslaget, fortælles at Håkon Jarl havde tre templer i Norge. Det mest fornemme var i Borgund.

Ålesund blev eget sogn i 1858, og var indtil da annekssogn under Borgund.Lampe, J.F. (1895): Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen. Redigert av D. Thrap. Kristiania: Cammermeyer.

Efter bybranden i 1904 thumb|Ålesund før bybranden. Fotokrom fra 1890'erne.

Natten den 23. januar 1904 hærgede en voldsom brand i Ålesund. Det første varsel nåede bandstationen i Lihaugen kvart over to om natten. Branden hærgede hele natten, formiddagen og eftermiddagen før den blev slukket

Branden startede på Aspøya, i Aalesund Preserving Co.s fabrik, som lå hvor Nedre Strandgate 39 ligger i dag. Branden sluttede lige vest for det som i dag kaldes Brusdalshagen, det vil sige Borgundvegen 39. Det sidste og østligste hus som brændte, stod hvor Borgundvegen 37 står i dag. I alt blev omkring 850 hus brændt ned og der var kun omkring 230 huse tilbage indenfor bygrænserne. Der omkom kun én person under branden.

thumb|Jugendstilsenteret er indrettet i byens gamle svaneapotek, der blev opført fra 1905-1907.

Rigeligt med hjælp kom til Ålesund fra nær og fjern i Norge og fra udlandet. Meget af den gode hjælp blev imidlertid fuldstændigt overskygget af det Tyskland, i Kejser Wilhelm II's navn, sendte nordover – fire store skibe lastet med hjælpemandskab, mad, medicin og andet nødvendigt udstyr.bybrann.noInformasjonen, både om historie og byfakta m.v er også sammenstilt med www.alesund.kommune.no

Genopbygningen startede efteråret 1904, og allerede tre og et halvt år efter – i 1907 – var det meste af den udbrændte bykerne genopbygget. Størstedelen blev bygget i stilen som var datidens Art Nouveau eller Jugendstilen.

I 1909 blev Ålesund kirke bygget (på Aspøya).Ålesund – Store norske leksikon

Anden verdenskrig

Betegnelsen "Lille London" blev under anden verdenskrig brugt på grund af modstandsarbejdet som foregik her. Blandt andet var byen central i flugten til Shetland, Skotland og England. Der eksisterede mindst fem eksportgrupper for Englandsfarten i byen. Blandt disse Torsvik-gruppen som blev ødelagt af provokatøren Finn Kaas. Rinnanbanden afslørede ved provokation flere af disse grupper.

Efterkrigstid thumb|Storgata 23

Ålesund skabte samfærdselshistorie med undersøisk tunnel til Ellingsøy og videre til Valderøy og Vigra (de to sidste i nabokommunen Giske). Med bro til Giske og tunnel til Godøy blev hele området landfast. Ålesund fejrede 150 års jubilæum i 1998 med et helt år med fejring og markeringer. I 2004 blev også 100-års dagen for bybranden markeret med et stort arrangement. Heriblandt var der en byvandring brandens fodspor gennem byens gader kl. 2.00 om natten til d. 23. januar, hvor branden startede. Omkring 10.000 mennesker mødte op.

Ålesund var en af få byer med et fuglefjeld midt i byen. Men dette blev sprængt væk for at give plads til rådhuset og Kremmergaarden - den sydlige del i 1971 og den norlige e i 1973.Rådhuset og det moderne Ålesund

Geografi thumb|Ålesund byområde er landets 10. i største, og omfatter i dag alle byområder i kommunerne Ålesund og Sula. Topografi Med et areal på 98 km² er kommunen relativt lille i udstrækning, som også gør at de omkringliggende kommuner har et tæt forhold til byen. Der er kun 8 km² er landbrugsareal. Byen omfatter øerne Hessa (4 km²) i vest, muligvis Norges tættest befolkede ø Aspøy med Brunholmen (0,6 km²) og Nørvøya med bl.a. Buholmen og Flatholmen (7 km²) i midten samt halvdelen af Oksnøya (Ålesunds del 58 km²) i øst. I nord ligger den langstrakte Ellingsøya (22 km²) adskilt fra de førstnævnte øer ved Ellingsøyfjorden. Der er tunnelforbindelse under fjorden fra byens centrum. Af mindre befolkede øer kan nævnes Humla og Tørla beliggende syd-øst i kommunen mod Sula kommune.

Til Ålesund hører også en række små øer, hvoraf de fleste er ubeboede. I nord går kommunegrænsen langs Grytafjorden mellem Ellingsøya og fastlandet. Valderhaugfjorden danner grænsen mod økommunen Giske i nordvest og i syd går Hessafjorden/Borgundfjorden mellem Ålesund og Sula.

Øerne er langstrakte i østvest-retningen, ofte med stejle skrænter mod nord og vest og fladere sider mod øst. Landskabet er kuperet med flere fjeldtoppe som Sukkertoppen (314 moh.) på Hessa og udsigtspunktet Aksla (189 moh.) på Nørvøya. Undergrunden består af gnejs.

Bydele Normalt skelner man mellem Ålesund i indre, midterste og ydre bydel. Den ydre bydel er det som er rundt om Ålesund centrum: Hessøya, Aspøy og Nørvøy. Midterbydelen er rundt om Nørvasund bydel. Indre bydel er det som er rundt om Spjelkavik og videre mod grænserne til Sula og Skodje kommune. Ellingsøya bliver regnet som en bydel ved siden af resten af byen pga. sin beliggenhed.

Befolkning fordelt på SSB`s delområder pr 01.01.2015: Hessa: 4.040 indb. Aspøy: 3.376 indb. Nørvøy ydre: 5.849 indb. Nørvøy indre: 3.798 indb. Nørvasund: 4.787 indb. Åse-Lerstad: 5.809 indb. Spjelkavik: 6.932 indb. Blindheim: 7.545 indb. Emblem: 1.430 indb. Ellingsøy: 2.550 indb. Uoppgitt: 200 indb.

Befolkning fordelt på øer: Hessa: 4.040 indb. Aspøy: 3.376 indb. Nørvøy: 9.647 indb. Oksnøy: 26.106 indb. (Ålesunds del af Oksnøy) Tørla-Humla: 397 indb. Ellingsøy: 2.546 indb. Øyene i Ellingsøyfjorden: 4 indb.

Klima Ålesund har et typisk varmtempereret klima hvor ingen måneder har gennemsnitstemperatur under -3 °C. Men somrene er kølige. Nedbørsmængden er rigelig, med omkring 1300 mm pr. år i gennemsnit, målt på Vigra. Nedbøren falder hele året; mest i september-december.Ålesund lufthavn, Vigra, Giske (Møre og Romsdal) . yr.no. Hentet 24/10-2015 Klimaet er blæsende, særlig om vinteren; storme er ikke usædvanlige.

{| class="wikitable" style="font-size:90%;width:adjustable;border:0px;text-align:center;line-height:120%;" ! style="background: #99CCCC; color:#000080" height="17" |Måned ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | jan ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | feb ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | mar ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | apr ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | mai ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | jun ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | jul ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | aug ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | sep ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | okt ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | nov ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | dec

! style="background: #99CCCC; color:#000080;" |Gennemsnit °C | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 1,4 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 1,9 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 4,8 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 6,3 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 9,2 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 14,3 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 15,0 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 15,6 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 13,0 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 8,4 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 5,7 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 4,1 |- 99,8

| colspan="14" style="text-align:center;font-size:90%;"|Kilde:http://www.yr.no/sted/Norge/Møre_og_Romsdal/Ålesund/Ålesund/statistikk.html [ Meteorologisk institutt] Alle data er fra målestationen på Giske. Tabellerne viser gennemsnitstemperatur.

Ålesund har med sin meget varierende geografi, store lokale temperaturvariationer. Temperaturen varierer ofte med hele 5 grader mellem øst og vest i kommunen. Specielt på varme skyfrie sommerdage bliver forskellene mærkbare.

Infrastruktur og transport Veje Ålesund er tilknyttet Europavej 136, som går fra Dombås i Oppland, og knytter Sunnmøre sammen med E6 og Østlandet.

Byen er tilknyttet Giske kommune med undersøiske tunneller, som også knytter bydelen Ellingsøya sammen med resten af byen. Det diskuteres at indføre en betalingsring for at forbedre byens belastede vejnet. Europavej 39, som går fra Trondheim til Aalborg, går igennem den østligste bydel Spjelkavik. Spjelkavik ligger mellem de to færger, Molde-Vestnes og Festøy-Solavåg. Ålesund har også mange færgeforbindelser på fylkesvejene til øerne uden for byen. Nogen af disse er: Hareid-Sulesund (Fv61) og Sykkylven-Magerholm (Fv60). Der er ingen motorveje i Ålesund.

Fly Ålesund Lufthavn er lokaliseret på Vigra i Giske kommune uden for Ålesund. Lufthavnen har internationale ruter til København, Alicante, Gdansk, Kaunas og Amsterdam, indenrigsruter til Oslo, Bergen, Trondheim og Kristiansund, ligesom der er en betydelig chartertrafik fra lufthavnen.

Kollektiv transport thumb|Skansekaia hvor Hurtigruten lægger til. Hurtigruten har daglige anløb i Ålesund fra nordsiden af centrum. Om sommeren går Hurtigruten til Geiranger fra Ålesund og om i efteråret ind i Hjørundfjorden.

Tide betjener flere hurtigbådsforbindelser fra Ålesund centrum, med bådruter blandt andet til Hareid, Langevåg, Valderøy, og Nordøyane.

Ålesund har bilfærgeforbindelse på Fylkesvei 60 mellem Magerholm og Ørsneset i Sykkylven. Dette er en af fylkets og landets mest trafikkerede færgeruter.

Busforbindelserne i selve Ålesund drives af Nettbuss Møre og har primært ruter mellem Ålesund centrum og Moa. Der er busterminaler som forbinder busruterne mellem bydelene og videre ud i regionen rundt omkring i byen. Der er også gode bussforbindelser videre mod Vestlandet, Trøndelag og Østlandet.

Politik Ålesund kommune blev oprettet i 1837. I 1968 blev kommunen slået sammen med Borgund, som på det tidspunkt var blevet større end Ålesund indbyggertal. Sula, som var en del af Borgund, fremsatte krav om at blive udskilt fra den nye storkommunen. Kommunen fik medhold og Sula blev egen kommune i 1977.

Ålesund bystyre har 49 repræsentanter. Ud fra valgresultatet i 2015 har Arbeiderpartiet 18 repræsentanter, Høyre 9, FrP 8, KrF 5, Ålesundslista 3, Venstre 3, MDG 1, Sv 1 og Sp 1.