Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland. Rigsfællesskabet udgør Kongeriget Danmark, hvor alle tre rigsdele indgår i et konstitutionelt monarki under det danske kongehus, for øjeblikket personificeret ved Kong Frederik 10.
Udvikling
Historisk set er rigsfællesskabet en rest fra tvillingriget Danmark-Norge. Tvillingriget blev i 1814 efter tabet af Norge til helstaten, der indtil 1864 bestod af Kongeriget Danmark, tre hertugdømmer, to bilande og fem kolonier. De to hertugdømmer Slesvig og Holsten blev da forvaltet af det Slesvig-Holstenske Kancelli i København, som imidlertid ikke var underlagt det Danske Kancelli og derfor ikke var et hjemmestyre, men ligeværdigt. En væsentlig forskel er at helstaten bestod af formelt selvstændige dele (i hvert fald Holsten var et selvstændigt hertugdømme), som var bragt sammen i en union. Der var ingen slesvigske eller holstenske medlemmer af det daværende danske folketing, i modsætning til dagens ordning, hvor to folketingsmedlemmer vælges på hver Grønland og Færøerne. Rigsfællesskabet består derimod af formelt integrerede dele af kongeriget, som er bevilget selvstyre.
Statsretlig stilling
Danmarks rigsfællesskab er et uofficielt begreb der ikke nævnes i nogen lov. Det er ikke et samarbejde mellem flere ligestillede enheder sådan som det britiske Commonwealth eller den gamle union mellem kongerigerne Danmark og Norge. Det er heller ikke en forbundsstat. Færøerne og Grønland er ifølge Grundloven dele af det danske rige og underlagt dansk myndighed, men Folketinget har uddelegeret ansvarsområder til selvstyret i de to områder. Der er altså tale om én stat, hvor de særlige færøske og grønlandske myndigheder har meget store beføjelser, mens regionale myndigheder i det egentlige Danmark har ret begrænset magt. Denne konstruktion er blevet kritiseret af nogle grønlandske og færøske politikere der ønsker fuld selvstændighed eller − som udgangspunkt − en forhandling mellem suveræne nationer om den fremtidige status.
Befolkning og areal Rigsdel Indbyggertal Areal (km²) kystlinie Befolkningstæthed (indbyggere pr. km²) 6.024.684 43.094 7.310 141 Færøerne 56.274 1.399 1.100 36 Grønland 56.699 2.175.600 (410.000 er isfrit) 44.000 0,026 (0,14)Total6.137.6572.220.09351.410
Skabelsen af hjemmestyret Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948 og Grønland fik ligeledes hjemmestyre i 1979. Der er blevet overdraget flere samfundsopgaver fra den danske stat til de respektive myndigheder i de to lande, siden selvstyrernes oprettelse. Udenrigsforholdet og forsvaret af landene bliver stadigvæk varetaget af staten. Endvidere er der et årligt økonomisk bloktilskud til henholdsvis Færøernes og Grønlands selvstyre. De to lande er sikret deltagelse i rigsfællesskabet ved, at fire folketingsmedlemmer er valgt af befolkningerne fra Færøerne og Grønland. Fordelingen af folketingsmedlemmer er ligeligt fordelt.
Selvstyrernes opgaver Rigsfællesskabet betyder også at folkeskolerne i landene skal undervise i dansk. Dansk lovgivning skal forelægges myndighederne i landene, inden lovene kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland. Landsstyret driver blandt andet vej-, telefon- og postvæsenet og skolerne.
Rigsombudsmand Staten Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland er Rigsombudsmanden, som er bindeleddet mellem henholdsvis Færøernes hjemmestyre og Grønlands selvstyre og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Færøernes og Grønlands parlamenter og har adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret. Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium. Rigsombudsmanden administrerer som overøvrighed familieretlige anliggender på Færøerne og i Grønland.
Færøernes rigsombudsmand er i dag Lene Moyell Johansen Grønlands rigsombudsmand er i dag Julie Præst Wilche
Internationalt
I verdenssamfundet er Grønland og Færøerne i stigende grad uafhængige spillere og de har medindflydelse på udenrigspolitiske emner, der har en speciel interesse for landene. Men stadigvæk administrerer det danske udenrigsministerium landenes forhold til omverden. Ved internationale forhandlinger, der vedrører Færøerne eller Grønland, sidder repræsentanter for selvstyret ofte med ved bordet. Både Færøerne og Grønland er medlemmer af Nordisk Råd. De har hver to pladser, som tildeles ud af Danmarks 20 pladser. De er ikke selvstændige medlemmer af FN, OECD og WTO, men er også omfattet af disse organisationer i kraft af Danmarks medlemskab og Danmark lægger ofte en politisk strategi ud fra Rigsfællesskabets interesser end nationale interesser i udenrigspolitiske områder såsom hvalfangst, fiskeri og geopolitiske emner.
Færøerne Færøerne er ikke medlem af EU, men har en samhandelsaftale med EU.
Grønland På grund af Grønlands status som et dansk amt i 1973, blev Grønland automatisk medlem af EF, selvom øen havde stemt nej, modsat Danmark, til folkeafstemningen om Danmark indtrædelse i Det Europiske Fællesskab. Men med hjemmestyrets oprettelse i 1979, arbejdede Grønland på at træde ud af EF, hvilket Grønland gjorde i 1985.
Se også Danske besiddelser
Referencer
Litteratur Adriansen, Inge (2003): Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000, Vol I (Fra fyrstestat til nationalstater), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet. Adriansen, Inge (2003): Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000, Vol II (Fra undersåtter til nation), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet.
Eksterne henvisninger
Rigsfællesskabet på Denmark.dk. Danmark Færøerne Grønland på The World Factbook Danmark Færøerne Grønland på Encyclopædia Britannica. Danmark Færøerne Grønland på UCB Libraries GovPubs.
Danmark, Færøerne, Grønland profil fra BBC News Vigtige Prognoser for Udvikling i Kongeriget Danmark fra International Futures Officielle statistiske oplysninger om Danmark, Færøerne, Grønland på dst.dk, hagstova.fo, stat.gl. 6. Danmarks Statistik, Q4 2019: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal
Kategori:Danmarks politik Kategori:Færøernes politik Kategori:Grønlands politik