Daniel Jacob Radcliffe (født 23. juli 1989) er en engelsk skuespiller, bedst kendt for sin rolle som Harry Potter i filmene baseret på bogserien af samme navn af J.K. Rowling.

Karriere Som ti-årig udtrykte Daniel Radcliffe sit ønske om at spille skuespil. I december 1999 fik han sin debut i BBC's tv-version af Dickens roman David Copperfield, hvor han spillede hovedpersonen som ung dreng.

I august 2000, efter at have været til flere auditions, blev han udvalgt til sin til dato bedst kendte rolle; Harry Potter i storfilmatiseringerne af de populære bøger af J.K. Rowling. Radcliffe havde dog sin filmdebut i 2001 med en birolle i The Tailor of Panama, men den første Harry Potter film, Harry Potter og De Vises Sten, blev udgivet snart efter.

Radcliffe har spillet med i otte af Harry Potter fortsættelserne: Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (2002), Harry Potter og Fangen fra Azkaban (2004), Harry Potter og Flammernes Pokal (2005), Harry Potter og Fønixordenen (2007), Harry Potter og Halvblodsprinsen (2009), Harry Potter og Dødsregalierne - del 1 (2010) og Harry Potter og Dødsregalierne - del 2 (2011).

Radcliffe har brudt ud af sin Harry Potter-rolle flere gange. I 2002 var han gæst i West End produktionen The Play What I Wrote instrueret af Kenneth Branagh som spillede sammen med Radcliffe i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. I 2006 spillede han med i tv-serien Extras, som en parodi på sig selv.

Efter at have stået model for kunstneren Stuart Pearson Wright som 14-årig, blev Radcliffe den yngste ikke-kongelige, som nogensinde har fået et eget portræt i Englands National Portrait Gallery. 13. april 2006 blev hans portræt afsløret som en del af en ny udstilling, som åbnede på Londons Royal National Theatre, men blev derefter flyttet til National Portrait Gallery, hvor det hænger i øjeblikket.

Personligt Daniel, født i Fulham, London, er den eneste søn af Alan Radcliffe og Marcia Gresham. De har to hunde ved navn Binka og Nugget.

Daniel er kærester med skuespillerinden Erin Darke, de mødtes under sættet til filmen Kill Your Darlings fra 2013. Han bor delvist i London og New York.

Radcliffe har tidligere gået på Sussex House School og går i øjeblikket på den offentlige City of London School, hvor han udelukkende modtog gode karakterer i de tre AS-levels han tog i 2006, og vil nu tage en pause fra uddannelsen i 2006/07 for at fokusere på sin skuespillerkarriere.

Radcliffe spiller basguitar (han blev oplært af Gary Oldman) og er fan af punk rock musik og flere bands fra Sex Pistols til Arctic Monkeys. Udover at være fan af Fulham Football Club, fulgte Radcliffe også meget med i Formel 1. Under optagelser kan han finde på at spille bordtennis og computerspil med sine skuespillerkollegaer for at få tiden til at gå.

Med en personlig formue på 23 millioner£ er Radcliffe Storbritanniens rigeste teenagere. Han skal angiveligt have tjent omkring 150.000£ på den første Harry Potter film, omkring 5,6 millioner £ på den fjerde film, og forventes at tjene mere end 8 millioner £ på den næste film, Harry Potter og Fønixordenen. Radcliffe har støttet flere velgørenhedsorganisationer, deriblandt Demelza House Children's Hospice, som han har bedt fans om at donere til i stedet for at sende ham fødselsdagsgaver.

Filmografi og tv MedieProjektÅrPersonBemærkningerAlderFilmBeast of Burden2018Sean28 årTVMiracle Workers2018Craig 28 årFilmJungle2017Yossi Ghinsberg 28 årTeaterstykkeNational Theatre Live: Rosencrantz & Guildenstern Are Dead 2017Rosencrantz27 årFilmSwiss Army Man2016Manny27 årFilmImperium2016Nate Foster27 årFilmNow You See Me 2Walter27 årFilm Victor Frankenstein2015Igor26 årFilmTrainwreckThe Dog Walker26 årFilm The F Word2014 Wallace25 årFilm HornsIg Perrish25 årFilm Kill Your Darlings2013Allen Ginsberg24 årFilmThe Woman in Black2012Arthur Kipps, solicitor23 årFilmThe Journey is the Destination2011Dan Eldon Filmen er i produktion 22 årFilmHarry Potter og Dødsregalierne - del 2Harry Potter 22 årFilmHarry Potter og Dødsregalierne - del 12010Harry Potter 21 årFilmHarry Potter og Halvblodsprinsen2009Harry Potter20 årFilmHarry Potter og Fønixordenen2007Harry Potter18 årTVMy Boy JackJack Kipling18 årTeaterstykkeEquusAlan StrangWest End, Gielgud Theater18 årFilmDecember BoysMapsEn 17 årig forældreløs dreng18 årTVExtras2006Drengespejder/Sig selv17 årFoley and McColl: This Way Up2005Parkeringskontrollør16 årFilmHarry Potter og Flammernes PokalHarry Potter16 årHarry Potter og fangen fra Azkaban2004Harry Potter15 årTeaterstykkeThe Play What I Wrote2002 GæstWest End, Wyndham Theatre13 årFilmHarry Potter og Hemmelighedernes KammerHarry Potter13 årHarry Potter og De Vises Sten2001Harry Potter12 årThe Tailor of PanamaMark Pendel12 årTVDavid Copperfield1999Ung David Copperfield10 år

Priser

Nomineringer 2007 Best Movie Actor (Nickelodeon Kids Choice Awards)

2006 Best Young Actor (Broadcast Film Critics Association Awards) Actor of the Year (AOL Moviefone Moviegoer Awards) Best Performance by a Young Actor (Saturn Awards) Best Hero (MTV Movie Awards) Best On-Screen Team (med Emma Watson og Rupert Grint; MTV Movie Awards)

2005 Best Performance by a Young Actor (Saturn Awards) Best Young Actor (Broadcast Film Critics Association Awards)

2003 Best Performance by a Young Actor (Saturn Awards) Best Acting Ensemble (Phoenix Film Critics Society Awards) Most Unforgettable Scene (for scenen hvor Harry slås mod basilisken i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer) (American Moviegoer Awards)

2002 Best Performance by a Young Actor (Saturn Awards) Best Young Preformer (Broadcast Film Critics Association Awards) Breakthrough Male Performance (MTV Movie Awards) Best Newcomer (Phoenix Film Critics Society Awards) Best Debut (med Emma Watson og Rupert Grint) (Sony Ericsson Empire Awards) Outstanding Actor (American Moviegoer Awards) Best Performance in a Feature Film: Leading Young Actor (Young Artist Awards) Best Ensemble in a Feature Film (med Emma Watson og Rupert Grint Young Artist Awards)

Vundne priser 2006 Best Actor (Cine Awards, Belgium) Best Male Film Star (Gold): Otto Awards, 2006 2005 Best Young Actor (SyFy Portal's SyFy Genre Awards)

2004 Top 10 Child Stars (RTL Television, Germany) Best Breakthrough Male Actor (Star Channel Star Awards, Japan) Best Junior Achiever (for seernes' yndlings under-16 gæst i showet Relly Awards) Young Talent of the Year (ITV Celebrity Awards) Best Movie Actor (K-Zone Kids Awards, Philippines) Best Film Star/Actor (hollandsk Kids Choice Awards)

2003 Best Young Actor (SyFy Portal's SyFy Genre Awards) Best Actor (Roadshow Cinema Grand Prix Awards, Japan)

2002 Person of the Year (Time For Kids) Targa d'Oro ("Gold Plate", David di Donatello Awards) Outstanding New Talent (Sir James Carreras Award for Variety Club Showbusiness Awards)

2001 Male Youth Discovery of the Year (Hollywood Women's Press Club)

Henvisninger Fodnoter

Eksterne henvisninger

DanRadcliffe.com: Uofficiel side DanRadcliffe.co.uk Uofficiel side Radcliffe interview, 2005, Aced Magazine Daniel Radcliffe Answers the Web's Most Searched Questions af WIRED

Kategori:Skuespillere fra England Kategori:Harry Potter-skuespillere Kategori:Hollywood Walk of Fame Kategori:Ateister fra England Kategori:Briter i 1900-tallet Kategori:Briter i 2000-tallet