Fuglebakken Station på Frederiksberg er beliggende, hvor Ringbanen krydser Borups Allé. Fra forpladsen er der adgang til de sideliggende perroner via trapper og elevatorer.
Det var oprindeligt meningen, at stationen skulle have heddet Borups Allé, men dette blev ændret i sidste øjeblik for at undgå forvekslinger med Borup Station og Borup Trinbræt. Billetter og køreplaner måtte trykkes om, men det forkerte navn figurerede alligevel i nogle år på oversigtskort over S-togs-linjerne.
Fuglebakken Station blev renoveret i 1998, hvor elevatorerne desuden blev anlagt. Samtidig blev forpladsen udstyret med 86 cykelparkeringsstativer, ny belægning og beplantning.
Stationen er i dag ubemandet og uden offentlige toiletter.
Galleri
Antal rejsende Ifølge Østtællingenher efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:
År Antal År Antal År Antal År Antal 1957 1.218 1974 851 1991 1.043 2001 270 1960 1.327 1975 719 1992 1.235 2002 633 1962 1.214 1977 628 1993 1.080 2003 608 1964 1.230 1979 725 1995 1.119 2004 921 1966 1.218 1981 851 1996 1.103 2005 1.121 1968 1.133 1984 852 1997 1.027 2006 1.334 1970 1.204 1987 623 1998 1.118 2007 1.861 1972 991 1990 1.087 2000 1.162 2008 1.922
Noter
Eksterne henvisninger
Fuglebakken Station på dsb.dk
Litteratur Poulsen, John: Københavns S-bane. 1934-1984. København (1984).
Kategori:S-togs-stationer Kategori:Stationer på Frederiksberg