Aase Olesen, født Larsen (24. september 1934 i Horsens – 1. februar 2013 på Sankt Lukas Stiftelsens hospice i Hellerup) var en dansk lærer og politiker, der foruden at være socialminister fra 1988 til 1990 repræsenterede Radikale Venstre i Folketinget 1974-1977 og 1979-1990.Tidligere radikal minister død
Hun var socialminister i Regeringen Poul Schlüter III fra 3. juni 1988 til 18. december 1990,. Da hun i 1990 ikke blev genvalgt til Folketinget, var hun fra 1991 til 1993 formand for regeringens socialkommission.Tidligere minister Aase Olesen er død – Ekstra Bladet
Hun var næstformand i Forhenværende Folketingsmedlemmers Forening og medlem af bestyrelsen i Odd Fellow Ordenens Børnefond, bestyrelsesformand for Kofoeds Skole og formand for Arbejdsmarkedets Feriefond.
Uddannelse og familie Hendes forældre er litograf Eigill Larsen (1909-87) og Erna Nielsen (1911-91).Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Aase Olesen Som 11-årig flyttede hun med sin familie til Amager. Aase Olesen tog realeksamen i 1952 og blev i 1956 færdig som lærer fra Emdrupborg Statsseminarium og blev ansat i Hørsholm Kommune. Hun var husmor til 1970. Fra 1970 var hun medindehaver og medarbejder på sin mand, arkitekt Tormod Olesens, tegnestue. De har børnene Mads (1959) og Mette (1962).
Politiker 1967 meldte hun sig ind i Det Radikale Venstre og blev medlem af Helsinge Byråd i 1974. Samme år indtrådte hun i Folketinget som suppleant og blev valgt i 1975. Hun var særligt interesseret i socialpolitik. Hun blev genvalgt til Folketinget i 1979 og var partiets socialordfører til 1988. 1988 blev hun socialminister, da de radikale gik i regering med De Konservative og Venstre.
Som socialminister var nogen af hendes mærkesager i 1970'erne og 1980'erne aktivering af unge arbejdsløse, støtte til frivilligt socialt arbejde og ligestilling til homoseksuelle.
Hun huskes for sin berømte formulering fra Folketingets talerstol: "Et ord er et ord, og en mand er en karklud".
Bestyrelsesposter Bestyrelsesmedlem af Kystsikringforeningen Ålsgårde-Boderne-Ellekilde (2006- 2013) Medlem af Akademiet for den 3. Alder, (2006-2013) Medlem af repræsentantskabet for Vanførefonden Bestyrelsemedlem af Videnscentret på Ældreområdet (1999-2010) Bestyrelsemedlem af Gerontologisk Institut (1996-2006) Bestyrelsemedlem af Kræftens Bekæmpelse i Helsingør (1996-2013) Bestyrelsemedlem af Odd Fellow Ordenens Børneford under Røde Kors Bestyrelsemedlem og næstformand for Foreningen af Forhenværende Folketingsmedlemmer (1992-2013) Bestyrelsemedlem og formand for Kofoeds Skole (1991-2008) Ordførende for Arbejdsmarkedets Feriefond (1991-2007) Bestyrelsemedlem af plejehjemmet Rosenborgcentret (1994-2000) Bestyrelsemedlem af Socialt Udviklingscenter, SUS, (1991-2004) Bestyrelsemedlem af Grosserer P. A. Schrau og Hustrus Fond (1993-2004) Bestyrelsemedlem af Dagbladet Politiken A/S (1994-2002) Ordførande for Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne (2000-2002) Bestyrelsemedlem af Landsforeningen Ligeværd (1993-2002) Bestyrelsemedlem af Kræftens Bekæmpelse (1991-1997) Bestyrelsemedlem af Top-Banken A/S (1986-1988) Medlem af Ligningskommissionen i Helsinge (1970-1974) Formand for Arbejdsmarkedets Feriefond
Bibliografi Aase Olesen har skrevet eller været medforfatter til følgende bøger: Hvad driver værket? (1995) Pensionsdebatten i Danmark (1995) Velfærdssamfundets omstilling (1996) Tiden der fulgte - 22 danske topchefers farvel til magten (1998) Kan vi ikke gøre det bedste (2000) Opbrud på midten (2002) Den danske velfærdsstats historie (Antologi, 2004)
Referencer
Eksterne henvisninger www.kvinfo www.politiken
Kategori:Personer fra Horsens Kategori:Danske ministre fra Det Radikale Venstre Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre Kategori:Folketingsmedlemmer i 1970'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1980'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1990'erne Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Lærere fra Danmark Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Det Radikale Venstre Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark