Epidemic er en dansk film fra 1987. Den handler om instruktøren Lars (von Trier) og manuskriptforfatteren Niels (Vørsel), der mister deres færdige manuskript til en film. De giver sig i stedet til at skrive på filmen Epidemic, der handler om en dødelig sygdom, der har bredt sig ud i Europa. Samtidig med, at de skriver på filmen, går det op for Niels og Lars, at der i den virkelige verden også er ved at bryde en epidemi ud.

Filmen er indspillet for 1 million kroner og er kendt som forgængeren til Dogmefilmene i 90'erne.

Titelsangen i Epidemic: "We all fall down", synges af Pia Cohn.

Manuskript: Lars von Trier og Niels Vørsel. Instruktion: Lars von Trier.

Medvirkende Lars von Trier Claes Kastholm Hansen Ib Hansen Cæcilia Holbek Trier Niels Vørsel Olaf Ussing Ole Ernst Udo Kier Michael H. Gelting Ali Hamann Anja Hemmingsen Kirsten Hemmingsen

Eksterne henvisninger

Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1987 Kategori:Film instrueret af Lars von Trier