Isi Foighel (født 21. december 1927 i Chemnitz i Tyskland, død 12. september 2007) var en dansk professor, politiker (Konservative Folkeparti) og minister.

Han blev født i Chemnitz i Tyskland i 1927 af jødiske forældre, men familien flygtede til Danmark og senere til Sverige.

Efter 2. verdenskrig blev han student fra Schneekloths Skole i 1946 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1952. I 1961 blev han dr.jur. og fra 1964 professor i retsvidenskab samme sted.

Foighel var i en årrække formand for Dansk Flygtningehjælp. Han var minister for skatter og afgifter i Regeringen Poul Schlüter I fra 10. september 1982 til 10. september 1987, hvorefter han i 1988 blev indstillet og valgt til posten som den danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor han sad indtil 1998.

I juli 1973 blev Isi Foighel i kølvandet af mordet på en tjener i byen Lillehammer i Norge antastet af den israelske efterretningstjeneste Mossad og henvendte sig personligt, men forgæves, til Lillehammers politiDavenport, E., Eddy, P., og Gillman, P. (1978). The Plumbat Affair. London: André Deutsch. , s. 155.

Han blev gift første gang i 1953 med Vera, født Heckscher, og siden i 1991 med Edith Moltke-Leth, født Beyer. Han var far til journalisten Hanne Foighel.

Udgivelser

Kilder HVEM-HVAD-HVOR 1984, Politikens Forlag, København 1983, DR Nyheder

Links Mindeord om Isi Foighel

Eksterne kilder/henvisninger

Kategori:Danske ministre fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Professorer fra Københavns Universitet Kategori:Dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Medlemmer af DRs bestyrelse (tidligere Radiorådet) Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Kommandører af Dannebrog Kategori:Jøder fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Skatteministre fra Danmark Kategori:Skattefolk fra Danmark Kategori:Personer fra Chemnitz Kategori:Jøder fra Tyskland Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Studenter fra Statsgymnasiet Schneekloths Skole Kategori:Modtagere af Nersornaat i guld