thumb|300px|Typisk udseende af et kompaktlysstofrør. thumb|300px|Sammenligning af en glødepære på 60W (venstre søjle) og en kompaktlysstofrør på 11W (højre søjle) som ifølge illustrationen giver samme mængde synligt lys (nederste gule søjlestub). Kompaktlysstofrør (forkortes CFL fra engelsk Compact Fluorescent Lamp) er et energibesparende alternativ til gammeldags glødelamper og er derfor en sparepære.
Kompaktlysstofrør er teknisk set er et lille, bøjet lysstofrør og dermed en gasudladningslampe, hvor ballasten (den elektronik, der sørger for en stabil strøm gennem gassen i røret) er sammenbygget med selve røret. Som andre lysstofrør indeholder kompaktlysstofrør kviksølv i små mængder. På grund af kviksølvet skal kompaktlysstofrør afleveres på en genbrugsstation, men i Danmark afleveres kun godt halvdelen af lysstofrør på denne måde.
Et kompaktlysstofrør er forsynet med lampefatning og udformet således, at lampen kan anvendes i gamle armaturer, der oprindelig er designet til traditionelle glødepærer.
Lysstyrke Den mængde lys, en lyskilde udsender, måles i lumen (lm). En glødepære udsender typisk omkring 12 lumen pr. watt (lm/W). Et kompaktlysstofrør har en effektivitet på omkring 75 lm/W.Miljøstyrelsen, 2005 – Miljøprojekt nr. 1051: "Udvikling, produktion og markedsføring af energi- og miljørigtige armaturer til boligmarkedet", s. 52
Selvom en 15-20W kompaktlysstofrør således lyser som en 100W glødelampe, kan den sættes i en lampeholder med fatning, som kun kan tåle 40W glødepærer, da varmeafgivelsen er under glødepæren med 15-20W. Det skal dog undersøges, om der er plads til kompaktlysstofrøret, og at den ikke blænder.
De fleste kompaktlysstofrør har ikke fuld lysstyrke umiddelbart efter tænding, og mod slutning af livstiden falder lysstyrken. Derfor kan der argumenteres for at benytte en sparepære med flere watt end nødvendigt ved lampens fylde styrke.
Kilder/referencer
10 gode grunde til at hade sparepærer (artikel på Berlingske.dk)
Eksterne henvisninger
Kategori:Gasudladningslamper Kategori:Energibesparende belysning