Liverpool Football Club er en engelsk fodboldklub fra Liverpool – ofte forkortet Liverpool FC eller LFC.
Liverpool F.C er den klub i Storbritannien, som har vundet flest engelske mesterskaber, 20 i alt - en rekord de deler med Manchester United. De har også vundet suverænt flest Champions League-titler, blandt de britiske klubber, med 6 trofæer totalt. Liverpool F.C. er dermed den mest succesfulde klub i England.
Hertil kommer tre UEFA Cup- og fire UEFA Super Cup-titler, otte FA Cup's, 16 Charity Shield-titler samt 9 liga-cup titler, hvilket også er rekord. Klubbens nuværende træner er hollænderen Arne Slot, der tiltrådte juli 2024 og vandt mesterskabet i sin første sæson.
Liverpool FC har spillet sine hjemmekampe på Anfield siden sin oprettelse i 1892. Sangen "You'll Never Walk Alone" er klubbens hymne og er blevet sunget af Anfield-publikummet siden begyndelsen af 1960'erne.
Liverpool er en af de mest værdifulde og mest støttede klubber i verden.
Klubbens historie Klubbens start og de første år thumb|John Houlding, Liverpools grundlægger. Liverpool F.C. blev grundlagt 15. marts 1892 af John Houlding, ejeren af Anfield. Everton havde indtil da havde haft hjemmebane her, men flyttede pga. utilfredshed med lejeprisen, og derpå oprettede Houlding en ny klub for fortsat at kunne udnytte sit stadion. John Houlding havde med det samme ansøgt om at blive optaget i den nationale turnering, Football League, men her havde man fået afslag. Derfor var klubben nødsaget til at søge optagelse i den lokale turnering, Lancashire League. Liverpools første kamp var en venskabskamp 1. september 1892 mod Rotherham Town, og her vandt klubben 7–1. Liverpools første sæson endte i succes, idet klubben vandt Lancashire League og Liverpool District Cup hvor det bl.a. lykkes at besejre Everton. Det var John McKenna og W. E. Barclay, der var klubbens første managers (delte erhvervet), der havde stået bag denne tidelige succes. De havde sammensat et hold som primært bestod af skotter, faktisk havde holdet imod Rotherham Town kun bestået af skotter, og derfor havde holdet også hurtigt fået tilnavnet "the team of Macs". De mange skotske spillere var blevet rekrutteret af John McKenna i forbindelse med en rejse til Skotland.
Efter at klubben i sin første sæson både havde vundet Lancashire League og Liverpool District Cup valgte John Houlding på ny at ansøge om optagelse i den nationale turnering. Denne gang lykkes det at blive optaget i the Football League, dog primært fordi at to andre klubber havde trukket deres deltagelse fra 2. divisionen i the Football League. Arsenal var i øvrigt den anden klub som også blev optaget i the Football League i 1893 (altså sammen med Liverpool). Liverpool sluttede sin første sæson i 2. divisionen i the Football League på en første plads, hvilket betød at man skulle spille en playoff kamp mod det dårligste hold for 1. divisionen. Her vandt Liverpool, hvilket betød at klubben havde sikret sig oprykning til den bedste række. Den efterfølgende sæson ente dog med nedrykning, og dermed var Liverpool igen at finde i 2. divisionen. Som konsekvens af nedrykning ansatte man i 1896 Tom Watson som ny manager for klubben.
thumb|Tom Watson, den længst siddende manager i Liverpools historie, og den første manager til at vinde det engelske mesterskab. Tom Watson førte hurtigt Liverpool tilbage i den bedste række, hvorefter det lykkes ham at stabilisere klubben i den bedste række i form af en række placeringer midt i tabellen. Omkring århundredskiftet begyndte Liverpool-mandskabet for alvor at blive konkurrencedygtigt og opnåede en række topplaceringer i den bedste engelske række. Det hele kulminerede i 1901, hvor det for første gang lykkedes Liverpool at vinde det engelske mesterskab. Dermed nåede John Houlding, Liverpools grundlægger, lige netop at opleve klubbens første mesterskab, inden han døde i 1902. Tom Watson var manager for Liverpool indtil 1915 og er dermed den Liverpool-manager, der har siddet i jobbet i længst tid (målt i dage). Det lykkedes Tom Watson at genvinde det engelske mesterskab i 1906. Foruden en kort periode mellem de to mesterskaber i 1902 og 1906, hvor klubben var at finde i den næstbedste række, så opnåede Tom Watson en række middelmådige placeringer i 1. division. Da han forlod posten som manager i 1915, var det dermed lykkedes for ham at stabilisere klubben i den bedste engelske fodboldrække. Det lykkes også for Tom Watson at føre Liverpool frem til sin første FA Cup-finale i 1914, hvor man dog tabte 1-0 til Burnley F.C..
I 1915 var der fire Liverpool spillere, der blev dømt for matchfixing i forbindelse med en kamp imod Manchester United. Kampen blev spillet 2. april 1915, og udfaldet af kampen var en sejr på 2-0 til Manchester United. På daværende tidspunkt indtog Liverpool en placering midt i tabellen, mens Manchester United lå i bunden af tabellen og kæmpede for overlevelse. Dommeren havde i forbindelse med kampen lagt mærke til det manglende engagement fra Liverpool-spillernes side. Liverpool havde endda tilladt sig at brænde et straffespark i løbet af kampen. Efter kampen fandt man ud af, at der var syv spillere (heraf fire fra Liverpool), som havde oddset på en 2-0 sejr til Manchester United og dermed havde vundet store beløb. Det engelske fodbold forbund, FA, indledte herefter en sag imod de syv spillere og endte med at idømme dem alle sammen livsvarig karantæne fra fodbold. Denne karantæne blev dog ophævet i 1919 pga. spillernes tjeneste under 1. verdenskrig.
thumb|Elisha Scott, målmand for Liverpool i perioden 1912-1934. Da fodboldturneringen blev genoptaget efter krigen i sæsonen 1919-1920 var det med en ny Liverpool-manager, nemlig David Ashworth. Han lagde ud med at føre Liverpool til to fjerdepladser i ligaen, før det hele kulminerede med et engelsk mesterskab i sæsonen 1921-1922. Halvvejs inde i den efterfølgende sæson forlod David Ashworth posten som manager i Liverpool, og han blev efterfulgt af Matt McQueen. McQueen var en tidligere Liverpool-spiller, som selv havde spillet for klubben i perioden 1892-1899. Altså havde McQueen været en del af "the team of Macs". McQueen fik hurtigt succes som manager, idet det lykkes ham at genvinde det engelske mesterskab i sæsonen 1922-1923. Succesen efter 1. verdenskrig skyldes primært en velspillende Elisha Scott, som vogtede Liverpools mål i perioden 1912 til 1934. Elisha Scott havde kun lukket 31 mål ind i sæsonen 1922-1923, hvilket på daværende tidspunkt var en rekord.Kelly (1988). p. 33.
Efter mesterskabet i 1923 begyndte det stille og roligt at gå ned af bakke for Liverpool, og man skulle komme til at vente over tyve år på det næste mesterskab. Denne nedgangsperiode skyldtes primært spillernes efterhånden høje alder. Eksempelvis var en spiller som Elisha Scott begyndt at blive "gammel".I fodboldmæssig sammenhæng Første verdenskrig havde frarøvet mange af de gode år for Liverpool-spillerne. McQueen formåede aldrig at gentage successen med mesterskabet i 1923, og stille og roligt begyndte klubben at falde nedad i tabellen. McQueen blev i 1928 afløst af George Patterson, som heller ikke formåede at få Liverpool tilbage i titelkampen. Han formåede i bedste fald at lede klubben til nogle middelmådige placeringer. De manglende resultater fra Liverpools side resulterede i, at man var nødsaget til at sælge sine bedste spillere, hvilket blot førte til endnu dårligere resultater.
thumb|Billy Liddell var en af de bærende spiller på det mandskab der vandt mesterskabet i 1947. I 1936 blev George Patterson afløst af George Kaye som Liverpool-manager. Til at starte med virkede det heller ikke til, at Kaye ville få succes. Da 2. verdenskrig brød ud, var Liverpool blevet vant til ende i midten af tabellen. Et lyspunkt var dog, at der op til anden verdenskrig var en del unge spillere, som så småt var begyndt at slå igennem. Det drejede sig blandt andet om Bob Paisley og Billy Liddell. Den første sæson efter anden verdenskrig, sæsonen 1946–47, endte med Liverpool-triumf, idet de vandt det engelske mesterskab. Årsagen til denne succes var en meget farlig frontkæde med bl.a. Billy Liddell. Liverpool kunne imidlertid ikke følge op på succesen i de efterfølgende sæsoner, hvor det på ny blev til middelmådige placeringer i ligaen. Det eneste lyspunkt var klubbens anden FA Cup-finaleplads som blev sikret i 1950. Her tabte man dog på ny - denne gang 2-0 til Arsenal. Igen havde krigen frarøvet mange af de "gode år" blandt Liverpool-spillerne, og på ny startede en periode med nedadgående resultater.
George Kaye trak sig som manager for Liverpool i 1951 og Don Welsh overtog posten. Klubbens nedadgående resultater kulminerede i sæsonen 1953–54, hvor Liverpool sluttede sidst i den engelske 1. division. Dermed skulle man i sæsonen 1954-55 for første gang i næsten 50 år ikke længere spille i landets bedste fodboldrække. Liverpool havde alle de tidligere gange, de havde spillet i den engelske 2. division, vundet denne. Det lykkes imidlertid ikke klubben at bibeholde denne imponerende statistik, idet klubben kun blev nr. 11 i 1954-55 sæsonen og dermed ikke rykkede op. I løbet af denne sæson blev Liverpool bl.a. besejret 9-1 af Birmingham City F.C., hvilket er det største nederlag klubben nogensinde har lidt. I den efterfølgende sæson lykkes det Klubben at slutte som nr. 3, men dette var stadig ikke godt nok, idet målet havde været oprykning. Derfor blev Welsh fyret, og man ansatte i 1956 Phil Taylor som ny manager. Det lykkedes heller ikke for Taylor at skaffe den nødvendige oprykning, og det selvom han købte enkelte gode spillere (som senere skulle vise sig at få stor betydning for Liverpools succes), eksempelvis Ronnie Moran. Taylor fratrådte stillingen som manager midt i sæsonen 1959-60 efter et nederlag til Huddersfield Town F.C. Liverpool havde brug for en mand, der på ny kunne lede klubben til storhed og ikke mindst sikre den oprykning, som klubben så inderligt hungrede efter.
Ledelsen valgte Bill Shankly som ny manager for Liverpool. Shankly havde tidligere været manager for det Huddersfield-mandskab, som havde udspillet holdet i Phil Taylors sidste kamp som manager.
Bill Shanklys revolution
Den 1. december 1959 tiltrådte Bill Shankly som manager for Liverpool. Shankly havde faktisk tidligere (i starten af 1950'erne) søgt jobbet som manager for klubben, men på daværende tidspunkt var det lykkes ham at overbevise bestyrelsen. Shankly havde nemlig forlangt for meget magt, hvilket bestyrelsen ikke var klar til at overlade ham. Ved ansættelsen i 1959 fik Shankly dog de beføjelser, han ønskede. På dette tidspunkt var det meget normalt, at manageren fremlagde sit forslag til en startopstilling, hvorefter bestyrelsen så godkendte forslaget eller fortog ændringer. Dette var en af de beføjelser, som Shankly fik fjernet, ligesom han også fik større selvbestemmelse på transfermarkedet.The Bill Shankly Story by Wooltonian - LFChistory - Stats galore for Liverpool FC!
Der ventede Shankly en stor opgave, da han ankom til Liverpool en kold og mørk december dag i 1959. Klubbens træningsanlæg, Melwood, og klubbens stadion, Anfield, var begge i forfalden tilstand. Shankly beskrev selv træningsanlægget som: "noget rod".http://www.shankly.com/article/2403 Liverpool under Bill Shankly Shankly insisterede derfor på, at klubben skulle forbedre disse forhold. Eksempelvis kan det nævnes, at Shankly forlangte at Liverpool investerede 3.000 £ i et vandingsanlæg til Anfield.Shankly, p.85. Klubbens spillertrup bestod af en masse middelmådige spillere samt et par lovende unge talenter, der spillede på klubbens reservehold, så også på dette område ventede der Shankly en stor opgave.