thumb|Den italienske statistiker Corrado Gini, som i 1912 foreslog Gini-koefficienten som indikator for indkomstulighed.

Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling, ofte anvendt overfor en formue- eller indkomstfordeling. Koefficienten er et tal mellem 0 og 1. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten 0.

Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være. Koefficientens maksimale størrelse er 1, som angiver den situation, hvor én person tjener hele indkomsten i økonomien. Gini-koefficienten er således et samlet udtryk for indkomstulighed i et samfund, målt som andel af den maksimalt mulige ulighed. Man kan også sige, at koefficienten måler afvigelsen fra en helt lige indkomstfordeling i et land. Ofte omregnes koefficienten til et indeks (forholdstal), hvor en Gini-koefficient på 1 svarer til 100, dvs. man multiplicerer koefficienten med 100. Også dette tal benævnes Gini-koefficienten, men kan også kaldes Gini-indekset. Det kan fortolkes som procentandele af en situation med maksimal ulighed.

Gini-koefficienten er opkaldt efter den italienske statistiker Corrado Gini, der publicerede sin idé i artiklen Variabilità e mutabilità i 1912.

I mange vestlige lande, bl.a. Danmark, har Gini-koefficienten for indkomst været stigende i de sidste årtier, svarende til, at indkomsterne er blevet mere ulige fordelt. Ifølge EU's opgørelse lå den danske Gini-koefficient i 2024 i midten blandt EU-landene.

Beregning af Gini-koefficienten

thumb|400px|Grafisk illustration af Giniindeks Koefficienten beregnes ved først at opstille individer efter indkomst, begyndende med de fattigste. I et koordinatsystem kan dette plottes ind som procent af befolkningen overfor procent af den samlede indkomst. I en hypotetisk fuldstændig lige indkomstfordeling vil 10 % af befolkningen tegne sig for nøjagtig 10 % af den samlede indkomst, 20 % af befolkningen for 20 % af den samlede indkomst og så fremdeles (hvorved der fås en ret linje med hældningskoefficient 1). Arealet mellem kurven for den faktiske indkomstfordeling (kaldet Lorenz-kurven efter den amerikanske økonom Max Otto Lorenz) og kurven for den fuldstændig lige fordeling beregnes, og dette areal divideres med arealet for den fuldstændig lige fordeling (som er 1/2). Herved fås Gini-koefficienten.Schou, Poul; Pedersen, Peder J.; Den Store Danske: artiklen "gini-koefficient" i Lex på lex.dk. Hentet 2. december 2024.

Alternative ulighedsmål

Gini-koefficienten kan være svær at fortolke. Blandt andet siger en ændring i koefficienten fra et år til et andet ikke noget om, hvor i fordelingen forholdene har ændret sig: Om det f.eks. har været blandt de fattigste, de rigeste eller midt i fordelingen. Derfor anvender man i nogle sammenhænge alternative ulighedsmål som eksempelvis Palmaforholdet, P90/10-forholdet, S80/20-forholdet eller den maksimale udjævningsprocent.Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for Indkomststatistik 2017. Besøgt 5. december 2018.

Danske opgørelser af Gini-koefficienten

En række institutioner offentliggør regelmæssigt beregninger af Gini-koefficienten med hensyn til indkomst for den danske befolkning. Det gælder således Danmarks Statistik (årligt, bl.a. på Statistikbanken), Økonomi- og Indenrigsministeriet (således i den årlige publikation Fordeling og incitamenter), De Økonomiske Råd (normalt hvert femte år i et kapitel om indkomstfordelingenDe Økonomiske Råd: Indkomst- og formuefordeling. Kapitel V i vismandsrapporten Dansk Økonomi, efterår 2016. Dateret 26. september 2016.) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (typisk i den årlige publikation Fordeling og Levevilkår Den stigende polarisering rammer børnene. Fordeling og Levevilkår 2018. Dateret 15. maj 2018.). Lejlighedsvis opgøres også Gini-koefficienter for formuefordelingen i Danmark.

Gini-koefficienten for den danske indkomstfordeling har generelt været stigende siden 1980'erne, svarende til, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Danmarks Statistik beregner således, at Gini-koefficienten er steget fra 22,1 i 1987 til 30,4 i 2024, en stigning på ca. 38 %.Statistikbanken, tabel IFOR41: Ulighedsmål målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter ulighedsmål og kommune. Hentet 1. december 2025.

Gini-koefficienten i EU-landene

EU's statistiske organisation Eurostat offentliggør hvert år Gini-indekset for den disponible indkomst for medlemslandene. I tabellen er vist rangordningen for 2024.Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Seneste opdatering dateret 14. november 2025. Hentet 2. december 2025. Danmark var i 2001 det mest lige land blandt de undersøgte medlemslande med en Gini-koefficient på 22,Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Seneste opdatering dateret 20. november 2018. Hentet 5. december 2018. men befandt sig i 2024 i midtergruppen på en trettendeplads blandt de 27 medlemmer med en Gini-koefficient på 28,6. Gennemsnittet for hele EU var 29,4.

Placering Land Gini-indeks Undersøgelsesår 1 Slovakiet 21,72024 2 Tjekkiet 23,72024 3 Slovenien 23,82024 4 Belgien 24,62024 5 Holland 25,92024 6 Polen 26,02024 7 Finland 26,1 2024 8 Irland 26,42024 9 Sverige 27,62024 10 Ungarn 28,02024 11 Rumænien 28,02024 12 Østrig 28,42024 13 Danmark 28,62024 14 Tyskland 29,52024 15 Kroatien 29,82024 16 Frankrig 30,02024 17 Cypern 30,12024 18 Luxembourg 30,12024 19 Estland 30,82024 20 Malta 30,82024 21 Spanien 31,22024 22 Grækenland 31,82024 23 Portugal 31,92024 24 Italien 32,22024 25 Letland 34,22024 26 Litauen 35,32024 27 Bulgarien 38,42024

Internationale sammenligninger fra FN

FN's udviklingsorganisation UNDP offentliggør årligt oversigter over indkomstfordelingen i de fleste af verdens lande (hvor data stammer fra Verdensbanken). I FN-publikationen Human Development Report for 2005, hvor data fra de enkelte lande stammer fra perioden 1989-2002, havde Danmark den laveste Gini-koefficient af alle de rapporterede lande.Human Development Report 2005. I en 2018-udgivelse med data fra perioden 2010-2017 var verdens fem mest lige lande med den laveste Gini-koefficient Aserbajdsjan (16,6), Ukraine (25,0), Slovenien (25,4), Island (25,6) og Tjekkiet (25,9). I denne opgørelse optrådte Danmark på en femtendeplads med en koefficient på 28,2. I FN's Human Development Report var Danmarks Gini-koefficient omtrent den samme (28,3) og rangordningen også omtrent den samme.Inequality-adjusted Human Development Index. Statistical Annex, Table 3. Besøgt 2. december 2025.

Se også

Økonomisk ulighed Social ulighed Fattigdom Fordelingspolitik Lande rangordnet efter indkomstfordeling

Kilder

Kategori:Økonomiske indikatorer Kategori:Fattigdom Kategori:Social ulighed Kategori:Indekstal